D. 31. jan. blev vi hentet af vores noget gamle roede bus og koerte mod junglen. Vi er 17 paa holdet, en god blanding af unge og gamle. De fleste kommer fra USA, Canada, England og Skotland og herudover er der os plus to piger fra Schweiz. Da vi ankommer til jungle-omraadet bliver vi afhentet af taxis. Her fungerer taxi'erne ved at man bliver placeret paa ladet af bilen med sin bagage og saa er det ellers med at holde godt fast, for vejene er bumplede og chaufoeren trykker speederen i bund. Vi bliver sat af ved en haengebro som viser sig at vaere meget slidt. Endelig kommer vi til Serena Community der bestaar af 22 familier, hvor vi skal overnatte en enkelt nat. Det kaldes et "homestay" da vi faktisk bor ved en familie. Vi faar hver vores lille hytte, der er meget enkelt og er meget aabne pga. det varme klima.

Efter vi havde faaet indrettet os, gaar vi en tur i omraadet med vores guide Jesus(!) og den lokale guide Pedro. Vi kommer tilbage da det begynder at blive moerkt og faar serveret aftensmad, der bl.a. bestaar af en helt grillet fisk med hoved og hale. Efter maden er der lokal underholdning og tre piger danser et par traditionsrige danse. Vi faar smagt noget af en hjemmebrygget drik der kun bestaar af sprit og bark, puh det var staerkt! Herefter gaar vi til ro -eller vi proevede paa det, men det var lidt svaert med tanken om alle de kryb der var omkring os og den hoeje luftfugtighed.

D. 1. feb. gaar vi en tur i junglen og hoerer om de forskellige planter og der funktioner. Her er en meget taet bevoksning og mange flotte planter og traer, desvaerre ser vi ikke rigtig nogen dyr udover nogle enorme myrer. Senere paa eftermiddagen gaar turen mod det naeste sted i junglen hvor vi skal overnatte de naeste to naetter. Vi ankommer til et rigtig fint og eksotisk "hotel", der er bygget i bambus og trae i glere forskudte niveauer. Vi faar vores eget vaerelse der ligger alleroeverst oppe med en smuk udsigt over Amazonjunglen og floden Anzu. Naeste da begav vi os paa en fire timers lang kraevende junglevandring. Vi blev guidet af den lokale guide Roberto og vores egen guide jesus der ledte os gennem junglen ved at foelge et vandloeb. Mange steder var vandet saa dybt at vi maatte kravle pa de taette klipper med en fod og en haand paa hver klippeside. Vi kom igennem smalle grotter fulde af flaksende flagermus, der floej saa lavt at de ramlede ind i os - det udloeste et par heftige skrig! Et sted matte vi kravle oop af et vandfald og det var ikke helt let i gummistoevler og glatte klippevaegge. I det hele taget blev vi ret kendte for vores skrig naar vi saa edderkopper i junglen eller biller og kryb paa hotellet, men vi synes at vi klarede hele jungleturen ret godt :)

Om eftermiddagen sejlede vi ned ad floden paa store gummiringe, der var bundet sammen. Vi havde dog en mindre toejkrise da vi selv synes vi var saa smarte kun at medbringe et saet toj plus vandrestovler og ingen badetoj. Derfor matte vi sejle i lange a ermer og bukser som selvfolgelig blev gennembloedt. De andre synes vi var lidt skoere, men saa blev vi da i hvert fald ikke stukket af malariamyg. Vi sejlede hen til et lille lokalt samfund og blev budt indenfor i en hytte med et abent ildsted. Her hoerte vi lidt om deres dagligdag og kultur.

Vi sejlede tilbage til hotellet og spiste aftensmad, og under middagen fortaeller nogen af de andre at de lige har set en stor behaaret tarentel nede i baren. Denne information kunne vi godt have undvaeret, og Maiken naegtede at saette sine ben i baren mere. Nu var vi ved at faa nok af jungle-livet og ville gerne tilbage til lidt mere civiliserede forhold.

D. 3. feb. ankom vi til Baños hvor vi tjekkede ind paa et dejligt hotel hvor vi kunne faa en ordentlig seng at sove i og et varmt bad. Naeste dag var den helt store adventure dag. Kl. 9 gik vi hen til arrangoerenes kontor og fik udleveret udstyr til mountainbiking og river rafting. Vi koerte afsted paa vores mountainbikes i kraftigt regnvejr og paa turen var der mulighed for at prove swingjumping (en slags bunkeejumping) men det skulle vi ikke nyde noget af. Vi kom ogsaa forbi nogle rigtig flotte vandfald, og ved det forste kunne man tage en "cabel-car" (en lidt usikker vogn der koerer paa kabler) over floden for at komme tattere paa vandfaldet. Det andet vandfald kom vi helt taet paa, og kom endda helt ind under det.

Efter den 26 km lange cykeltur gik vi ind paa en lokal restaurant og fik en herlig varm suppe som var tiltraengt da vi var gennembloedte og kolde. Herefter koerte vi i en minibus hen til det sted hvor vi skulle starte vores river rafting. Vi blev klaedt paa i en laekker vaaddragt, hjelm, sikkerhedssko og redningsvest og fik en padel. Vi blev instrueret i hvordan man rafter og saa gik det ellers loes. Det var rigtig sjovt og vildt og vi kunne heller ikke helt lade vaere med at hvine lidt. Vi gjorde et hold midt paa turen da guiden ville vise os et vandfald. Vi kravlede op ad klipperne til det og guiden begyndte at hamre paa en sten og stumperne blev til mudder da det blandede sig med vandet. Det synes han at vi alle skulle have i hovedet da det skulle vaere saa sundt. Saa nu lignede vi rigtig et brutalt river rafting team! Efter turen blev vi koert tilbage til hotellet og vi var godt traette efter den haarde dag.

D. 5. feb. koerte vi videre til Cuenca og blev i bussen underholdt af noget herlig schweizisk musik, som de to schweiziske piger ivrigt sang med paa, men koent loed musikken ikke. I morgen d. 7. feb. gaar turen til Mancora i Peru hvor der meget gerne skulle vaere bedre vejr end i Ecuador. Vi har stort set ikke set solen siden vi forlod Galapagos!

Go' weekend til jer alle!