Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Inden længe er vi hjemme igen - sidder netop nu i lufthavnen i New York (JFK). Vi ankom imorgen og skal først nu her 17.40. En lang ventetid, meeen.. heldigvis kunne vi forlade lufthavnen og fordrive tiden i storbyen (med kæmpe S). Anders med gensyn på Manhattan og mit første besøg. Vi fik booket busbilletter t/r ind til centrum,men desværre ramte vi i en voldsom trafik,som blot trak tid fra vores i forvejen korte besøg og powersightseeing. Godt 2 timer fik vi i centrum og vi gik rundt i området omkring Time Square. Det var enorme højhuse, farverige og blinkende reklameskilte, masser af mennesker, butikker og shoppingcentre - det hele så overdrevet :) Det var sjovt at opleve og så fløj tiden afsted samtidigt ;) Vi er igennem Security og venter nu blot på afgang mod Helsinki, ca.8 timers flyvetur. Derfra... Ja så er vi nærmest hjemme.
Det er skørt i ugen op til afrejse har vi egentlig begge glædet os til at skulle hjem,mon ik man indstiller sig. Men så lige inden vi skulle derfra,tænker jeg,hvorfor er det vi har glædet os,her er jo skønt og jeg vil egentlig gerne blive. Det har været en dejlig tur og vi slæber oplevelser med os hjem. Og nye bekendtskaber - vi har på en måde oplevet, ud over den peruianske, et strejf af så mange andre forskellige kulturer. Fedt!
Lidt om vores sidste uge i Cusco. Den fløj afsted!
Sidste uge på børnehjemmet og fredag var vores sidste dag der. Det var en lidt underlig og vemodig dag. Vi havde samlet tingene (legetøj, tusher/farveblyanter mm.), som vi ville give dem på børnehjemmet og gav det til den første "mammy" vi mødte. Uden at sige noget tog hun tingene og skrev en efter en ned i en bog hvad der var i poserne (senere kom lederen og sagde tusinde tak og gav os et knus). De spurgte ind til hvad tingene var, men vi kunne ikke forklare meget på spansk. Denne dag legede rigtig mange af pigerne. En af pigerne Glady brugte rigtig længe på at dekorere mig med mælkebøtter (øjenskygge,armbånd,ring,øreringe,halskæde osv. - hun havde fundet ud af at hvis man åbner stilken og tørrer det værste væske væk,så klister det ret godt til huden og det var sjovt at dekorere med). Det synes jeg generelt er kendetegnende for denne gruppe piger,de finder noget at lege med ud af alting. En af de første dage lege en pige doktor (hun havde været hos lægen den pågældende dag og var blevet vaccineret) og det var også med alt hvad hun fandt omkring sig. Pigerne elsker at Anders løfter dem og giver masser af svingture. En af pigerne sagde at Anders skulle være far til hende og bagefter sagde hun "og hende, og hende, og hende..." og pegede rundt på de piger der sad omkring. Tror ik de er vant til frivillige fyre, nogle af dem kludrer ind imellem i det med "mister" (de kalder os jo mrs. Og mr.), men det er jo ik anderledes end vi kludrer rundt i det spanske og let kan komme til at sige "Hola Chigos" (Hej drenge) istedet for chigas (piger). Men der er det spanske sprog egentlig ret simpelt/smart, ender ordet på "a" er det hunkøn (fx hermana = søster, abuela = bedstemor...) og ender det istedet på "o" er det bror eller bedstefar. Til gengæld bliver det spanske sprog meget mere besværligt i forhold til at bøje verberne i den rigtige tid, her er der 16 forskellige tider og dermed 16 forskellige måder at bøje et udsagnsord på - pyh (vi nåede kun til nutidsformerne og der var nok at øve på længe). Især datidsformerne er svære har vi hørt. Vi har ik været vildt gode til at sætte os at øve det spanske, men i det daglige har vi fået det trænet derhjemme hos familien, på børnehjemmet og ellers når vi på gaden, markeder osv. har forsøgt at kommunikere/forstå/forklare.
Et par dage inden vi rejste flyttede en tysk pige ind også hos Patricia og samme dag som vi rejste flyttede en dansk pige ind og overtog vores værelse. Egentligt har vi det sidste stykke tid snakket mere engelsk omkring bordet end vi gjorde i starten (måske fordi vi var flere der havde svært ved at forstå). Det er uden tvivl en mege god måde at lære sproget på, men tror ik vi umiddelbart kommer til at savne de måltider, hvor der kun bliver snakket spansk omkring bordet og vi kæmper for at forstå,bare nogle ord, som måske kan give et prej om hvad emnet er :) Det kan vi vist kun grine af nu :)
Tilbage til sidste dag på børnehjemmet. Nogle af pigerne hev os med ud i fællesrummet og det vi forstod var "danse" og "jeres sidste dag" og så blev der ellers danset. Senere fandt lederen af børnehjemmet en af "de store oppustelige hoppebolde med øre at holde i" frem og Anders pumpede den op sammen med nogle af pigerne. De havde ik set sådan en før,så de løb straks ud til volleynettet med den. Pludselig sprang den og så blev lederen sur, hun vidste os det og sagde noget med at den kun holdte i 5 minutter og så vredt på pigerne. Øv, det var ik lige det vi havde ønsket og vi smilte og prøvede at sige/udtrukke at det selvfølgelig ik gjorde noget.
I løbet af eftermiddag havde en af pigerne Miriam siddet ude i fællesrummet sammen med en dame og på skift en eller flere af de ansatte. På et tidspunkt kommer en af de andre piger, Maria hen og fortæller mig,at jeg skal komme med for at sige farvel til Miriam og jeg forstår på Maria,at Miriam ik kommer tilbage til børnehjemmet igen. Miriam er nu altså blevet adopteret af hendes mors søster (moderen er død). Kun de piger, der lige er i nærheden får sagt farvel og jeg hører at "mammy" siger hurtig hurtig og så tager de afsted. Det var rørende og underligt og jeg var fyldt af tanker, tanker om det liv hun nu vil få, tænk som 10-årig at skulle forlade børnehjemmet med alle veninderne... Så alt i alt var den sidste dag lidt underlig og følelsesladet.
Tirsdag havde Anders aftalt med Ruben (fra Holland), Mette Lea og Jos (fra dk) at de skulle mødes og købe billetter til at prøve bungee jump dagen efter. Da vi mødtes med dem viste det sig at Ruben havde forstået det sådan at det var Idag,altså om tirsdagen og derfor besluttede de sig for at tage afsted denne dag istedet (de andre trøstede sig selv med,at så skulle de ik gå og blive nervøse til dagen efter ;) Jeg var med derude og kigge og være fotograf ;) og det samme var Manon og Michela (fra Holland og dk). De ventede omkring tre timer inden det var deres tur - deres tur til at hoppe ud fra 122 meters højde. Det var med nerver og spænding at de gjorde det. "Det er det vildeste jeg har gjort" og "wow der var bare enormt langt ned" var nogle af Anders' kommentarer bagefter. Mette Lea fortalte at hun egentlig havde været ret cool lige indtil hun havde taget skridtet ud i luften og så havde tænkt "Det her er dumt!" og ja det kan jo egentlig også virke lidt dumt ;) Som tilskuer havde jeg også nerver på :) De fik prøvet det - sejt!
Torsdag aften havde skolen arrangeret "Pisco sour-Night" - lær at lave den kendte Cusco-drink Pisco Sour. Det er en drink lavet på Pisco (brændevin), lemonsaft, isterninger/vand og sidst men ikke mindst æggehvider. Det hele i en blender og vupti - en stærk og sur (deraf navnet) drink,som vi aldrig helt blev fan af :) Derefter var vi en flok ude at spise lækker mad og på samme restaurant/bar blev vi resten af aftenen, for der var livemusik og senere stod den på kareoke i vores eget private rum. Sjov aften!
Fredag aften mødtes vi igen med mange fra spanskskolen på Cafe Yennapay (en non-profit cafe,hvor overskuddet går til et fritidstilbud til børn, hvor frivillige i løbet af ugen øver kreative indslag, som de om fredagen præsenterer for hinanden). Denne aften var der italiensk-buffet. Vi havde været på samme cafe ugen forinden til Bingo og quiz-Night. Vi faldt for stedet, det var indrettet med et eventyrs-tema - dukker/figurer fra forskellige eventyr hang omkring på vægge og i loftet, der var bamser på stolene/i vindueskarme, menukortene var lagt ind i små forskellige eventyrsbøger, i midten et stort træ med farvestålende kugler og ved indgangen en stumtjener med hatte,som man kunne iklæde sig :) Desværre måtte jeg tage tidligt hjem kun med få bider af den italienske (og eller lækre) mad, for jeg havde mavepine og kvalme. Og desværre blev min sidste dag i Cusco i sengen. Søndag (rejse-dagen) havde jeg det heldigvis bedre og priste mig lykkelig for ik at skulle have denne sygdom (måske en lille madforgiftning) med mig på den lange tur hjem. Anders var om lørdagen sammen med Mette Lea og Jos på " det sorte" / "kopi" marked og købe sko. De havde det sjovt med det show, det nu engang er at prutte om prisen :) Det var også dem vi mødtes med inden vi skulle rejse, til en lækker brunch på Jacks cafe (en irsk-ejet cafe med store brunch-tallerkner, lækre burgere og ikke mindst "Big fluffy pancakes").
Vi fik shoppet det sidste til kufferten - åh man kan let lade sige rive med af alle de dejlige farver (det skal de have i Peru,de bruger alle farver-dejligt),men vi (eller måske især jeg) måtte tænke en ekstra gang, får jeg det brugt derhjemme i andre omgivelser ;) Da vi senere kom hjem og troede vi skulle have frokost (Patricia havde snakket noget om "traditionel peruiansk mad" og "kohjerte" synes vi begge at have hørt,så vi håbede egentligt at vi havde hørt forkert) var familien og de andre boende på vej ud for at spise på en restaurant - vil i med? Nå så det var det hun havde snakket om. Og Saskia (en tysk pige) sagde, da vi så meget forvirret ud, havde i ik hørt det, det var det vi havde snakket om. Ha ha :) Vi tog med, selvom vi ik var sultne og begge havde lidt mave-hurlumhej og vidste at tiden til at pakke i så ville blive knap. Det var enorme portioner med ris, kartofler og et kæmpe stykke kød. Patricias kusine var også med og hun bestilte friteret marsvin (ja marsvin som i kæledyr) - og de bliver serveret med alt (fødder,negle, hoved, tænder, indvolde... Alt). Det er altså skørt og ingen af os har haft lyst til at prøve det, så det blev uden den oplevelse denne gang.
Nu er det tæt på at gaten åbner og nu begynder vi at glæde os til den franske hotdog vi har bestemt vi skal have når vi lander i Kastrup - skørt :) Og endnu bedre,så glæder vi os til at se familien, som tager imod os i Aarhus imorgen aften!
Vi har haft en rigtig dejlig og oplevelsesrig tur,så det bliver godt at komme hjem (Anders til job hos Bestseller og jeg til intensiv jobsøgning :) )
Tusinde tak for jeres søde beskeder her på bloggen, på facebook eller sms - det varmer, især når man er langt væk hjemmefra!
Vi ses! Knus
- comments