Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen :)
Så er Sine og jeg ankommet til Hanoi efter en meget lang tur...
Det hele var så spændende torsdag klokken 5 om morgenen og selvom jeg glædede mig helt vildt, så var det noget hårdt at sige farvel til sin mor og de trygge rammer derhjemme. Men vi kom af sted fra Billund og flyveturen til Frankfurt gik helt fint.
Desværre skulle vi vente i ca. 6 timer i Frankfurt, men tiden gik ikke så langsomt som man kunne forvente fordi vi var to. Sine og jeg sad og hang i en cafe hvor vi kun købte to flasker vand og to kopper kakao. Vi troede derfor at personalet ville smide os ud efter noget tid, men dette skete ikke.
For at komme over til en anden terminal skulle vi køre med nogle slags minitog som vidst kaldes 'sky line', de var ret seje :) Flyveturen fra Frankfurt til Hong Kong var på ca. 10,5 time og derfor meget lang. Der var dog fjernsyn foran sædet hvor man kunne høre musik, spille spil og se film. Tiden gik derfor lidt hurtigere ved hjælp af det.
Da vi landede i Hong Kong havde vi en halv times tid til at finde gaten, men det endte med at vi løb i alle retninger fordi vi fik flere oplysninger at vide. Det skal lige siges at der var 25 grader udenfor, så vi fik det varmt.
Vi landede i Hanoi efter i alt ca 13 timers flyvetur og 19 timers rejse..puha..
Igennem hele flyveturen fik jeg ikke rigtigt sovet fordi der var alt for meget larm. Jeg beundrer Sine som åbenbart både kan sove på en cafe i lufthavnen, i en flyvemaskine og derfor overalt....gid det var mig, for klokken er nu 21.15 og jeg er dødtræt. Så kan jeg ved samme lejlighed sige, at Hanoi er 6 timer foran Danmark.
I lufthavnen blev vi hentet af en meget venlig mand som kørte os hen til huset som hedder 'peace house'. Det var den værste køretur nogensinde! Jeg som ellers synes at de kan køre lidt vildt i Frankrig, så er det ingenting i forhold til her. For det første bruger de ikke sikkerhedsseler og så kører de ellers som nogle aber. Overhaler hinanden uden at tage hensyn, cyklister og knallerter kører som om de eger det hele. I stedet for bare at blinke når man vil overhale så dytter de, så der er nærmest musik i byen pga. det.
Huset som vi bor i er lavt standart i forhold til Danmark. Ting er gået i stykker hist og pist, og man skal fx komme toiletpapir i en skraldespand...men vi har to senge, et skab, lys og en blæser, så vi klarer os :)
Alle de ansatte i huset er rigtige søde ved os og de er også meget hjælpsomme, så man føler sig næsten hjemme :)
Maden smager også fint, men jeg glæder mig stadig til at tage på restaurant i Hanoi.
Sine og jeg gik en tur i dag for at få lidt frisk luft. Vi stødte på en kirkegård som er meget speciel. Der var også 3 mennesker som var i rismarken, og de ville meget gerne have at vi tog billeder af dem.
Vi skal lige have fundet ud af hvad der er høfligst at gøre, så vi ikke støder nogen.
Vejret er tungt men det er dejligt varmt (ca 25grader). Vi håber det fortsætter sådan!
I morgen skal vi vises rundt i hovedstaden Hanoi, hvilket bliver spændende. Billeder vil sikkert følge derefter.
Håber at I alle har det godt :) I er velkommen til at skrive i gæstebogen eller på min mail hvis I har lyst:
Jeg vender snart tilbage med flere beskrivelser, billeder osv..
Kærlig hilsen
Mathilde
- comments