Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der igen nyt fra Vietnam. :-)
Lørdag stod den på transport i en public bus mod Nha Trang. Bussen startede med at være to timer forsinket og da det var en tur på 12 timer, var det en meeeeeget lang dag... Udover det var det en rigtig gammel skod bus, hvor der ingen sikkerhed var - ingen sikkerhedsseler, ryglænet på flere af sæderne var gået i stykker, så de ikke kunne stå op, speedometeret var gået i stykker og hver time måtte vi stoppe, for at hælde vand på motoren, så den ikke brændte sammen.. Men frem kom vi heldigvis da! :-)
Søndag stod den for første gang på ren afslapning, hvor det alligevel lykkedes mig at blive rød på tre timer, selvom jeg smutte faktor 30 på tre gange, så det var lidt vildt :-O badning blev det ikke så meget til, for bølgerne er så enorme her, at man dårligt nok kan nå ud, før man bliver skyllet omkuld og får sand over det hele.. Det bliver altså kun til korte badeture :-)
Om aftenen tog vi ind til byen, som er meget mere turistbesøgt end den forrige by. Det betyder at der er en masse underholdning som butikker , boder og barer. Maden er også meget mere fra vesten, så jeg sulter ikke mere ;-)
Mandag startede vi på den fedeste tur. Hele dagen kørte vi på motorcykel (i 7 1/2 time) oppe i bjergene, hvor vi skulle have en overnatning i byen Da Lat.
Tidligt næste morgen stod den på rapelling, som var en mega fed men også sindssyg overskridende oplevelse. Først rapellede vi ned af en klippe med 180 graders vinkel og senere på dagen stod den altså på rapelling ned ad et 25 meters højt vandfald. Slut på turen fik vi mulighed for at rutsche ned af mindre vandfald og endeligt overgik jeg mig selv og hoppede ned fra en 11 meters høj klippe ned i vandet. Det er hidtil den mest grænseoverskridende og vildeste oplevelse jeg nogensinde har prøvet :-D
Bagefter kørte vi den lange tur tilbage til Nha Trang og til sidst kunne det altså godt mærkes bagi, skal det lige siges.
I dag er undervisningen begyndt om Vietnams historie og kultur og om lidt skal vi ned og være aktive på stranden og lave noget teambuilding. I aften skal vi have undervisning igen og skal se en film fra 1970'erne om, hvordan det var i Vietnam under krigen :-)
Ellers står den på forskellig slags undervisning indtil mandag, hvor vi skal videre til Hoi An :-)
- comments
Susanne Super spændende at læse om, men det lyder også farligt, pas nu godt på dig selv. Kærlig hilsen fra sne Danmak Bertel og Susanne
Farmor og Farfar Hej Melissa. Sikke en masse oplevelser du får. Det er utrolig spændende at læse om og se alle de flotte billeder. Her er det hundekoldt og snevejr, men vi har det godt.