Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 17. - 19. juni
Jeg ankom til Cebu med flyveren den 17. Så tog jeg en taxi ind til en lejlighed, hvor nogle af de danske piger, jeg havde mødt i Banaue, boede - altså Kathrine, Luna og Kia. Om aftenen tog vi ud og spiste på en italiensk restaurant, og det var super lækkert. Så fik jeg også set noget af Cebu, og her er virkelig en dejlig afslappende atmosfære. Alle folk er helt nede på jorden og rigtig venlige, så det var en dejlig start.
Pigerne er i Cebu for at arbejde. De er ved at uddanne sig til pædagoger, så de er her i praktik og arbejder med filippinske gadebørn, hvilket jeg synes er rigtig spændende. Så næste dag tog jeg med Luna på arbejde, for at se hvordan det hele fungerede på hendes arbejdsplads. Om morgenen tog vi afsted, og det var en lang tur i jeepney, men heldigvis utrolig billigt. Så ankom vi til hendes 'Drop In', som er et sted, hvor gadebørn/udsatte kan bo, få mad samt undervisning. Stedet var ret primitivt, men selvfølgelig bedre end ingenting. Der var et drengeværelse med bad og toilet, og det samme gjaldt for pigerne. Alle børnene havde stort set en forfærdelig forfærdelig baggrundshistorie, som var meget sørgelig og hjerteskærende. De fleste havde været udsat for misbrug af den værste slags, og alligevel havde de alle et smil på læben. Det satte virkelig mine tanker igang, og det var skønt at se, at børnene havde mulighed for at blive passet på centeret, og at der var folk, der tog sig af dem og gav dem mad. Luna og to andre danske studerende, Sabina og Christina, arbejder blandt andet med at lave aktiviteter for børnene. I dag var der dog ikke så mange børn, og efter frokostpausen med pigerne begyndte det at styrte ned - det er jo regnsæson. Så da vi kom tilbage til centeret var der stort set ikke nogen børn, fordi de var smuttet andre steder hen. Så Luna og jeg tog over i et center, hvor Luna skulle købe materialer til næste dags aktivitet for børnene, hvorefter vi tog hjem. Derhjemme var vi ikke længe, før vi tog ud og handlede med Ditte, en anden studerende, der også bor i lejligheden. Så lavede vi aftensmad, da vi kom hjem igen, hvorefter vi alle spiste sammen. Det var rigtig lækkert, og jeg følte næsten, jeg var hjemme i Danmark igen, fordi vi fik dansk mad samt jo snakkede dansk. Senere hyggede vi med stand up, så mere dansk blev det ikke. Det havde virkelig været en god dag!
Den 19. tog jeg så med Kia og Kathrine på arbejde. Og dette var ret anderledes i forhold til Lunas arbejdsplads. Dette virkede mere som en børnehave, og gadebørnene her havde også flere materialer til rådighed. Jeg oplevede, hvordan de startede ud med sang og dans. Dernæst blev børnene delt op i to aldersgrupper, for nu skulle de have undervisning. Jeg så de store børn blive undervist i engelsk og matematik, og det mindede mig meget om mit frivillige arbejde i Cambodja, bortset fra at børnene her er meget meget bedre til engelsk, og havde mange flere materialer til rådighed. Så tog vi ud og spiste frokost. Da vi kom tilbage holdte der en jeepney udenfor, hvor alle børn til sidst blev gennet ind. Vi skulle nemlig på stranden med dem alle! Det var en fryd for børnene, selvom det var en forfærdelig strand. Sandet var helt sort af skidt, og det samme med vandet. Men børnene vidste selvfølgelig ikke bedre, og det var en god mulighed for dem at få et bad og blive vasket, hvilket de i hverdagen slet ikke har mulighed for. Børnene var meget glade, og det var tydeligt at mærke, at de søgte meget omsorg, hvilket vi selvfølgelig gav dem. Efter et par timer gik turen hjem, og skulle sige farvel til børnene, hvilket faktisk var ret hårdt, selvom jeg kun lige havde mødt dem. Det var bare så hårdt, fordi disse børn var så sårbare og udsatte. Og alt de ville have var kærlighed. Jeg var virkelig glad for at have set dette sted, men det gjorde mig også meget ked af det. På vej hjem fra stranden i bussen, havde en af børnene peget på lossepladsen og sagt til mig: "My home", hvor jeg kiggede efter et hus, fordi jeg havde glemt, at børnene boede på lossepladsen. Det var så sørgeligt, og ville ønske jeg kunne tage børnene med hjem, give dem rent tøj på og en blød seng at sove i. Realiteten er bare anderledes. Ikke desto mindre var det en rigtig god oplevelse, selvom det var hårdt. Så var arbejdsdagen ovre, og vi tog over til et center, hvor vi ville shoppe gaver til dem derhjemme. Senere kom Ditte og Luna, og så spiste vi aftensmad sammen. Bagefter gik turen hjem til hygge og afslapning.
Det var så min tid i Cebu. Det har været utrolig spændende og lærerigt at være her. Og så har det været rigtig sjovt og dejligt at være sammen med de søde piger. Det er utroligt, hvordan man helt tilfældigt bare kan møde mennesker, som man bare har en rigtig god kemi med. Lovely!
Hej så længe!
- comments