Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 7. marts
I dag gik dagen med at finde flybilletter fra Kathmandu til Lukla. Desuden skulle jeg have koebt alt mit udstyr til Everest Base Camp - trekket. Det vaere sig rygsaek, vandrestoevler osv., da jeg ikke havde koebt noget hjemmefra, fordi jeg ikke havde gidet at slaebe paa det i New Zealand og Australien. Det tog saa ogsaa hele dagen, saa da vi om aftenen endelig kom hjem, var det tid til at pakke tasken og saa paa hovedet i seng. Den meget sene aftensmad blev toert toastbroed og smelteost.
D. 8.-20. marts
Om morgenen d. 8. blev vi hentet kl. 5.00 af en taxa, som koerte os til lufthavnen. Her tjekkede vi ind og ventede paa vores flyver. Pga. daarligt vejr var flyet meget forsinket, men endelig kom vi saa afsted! Flyveren var meget lille og kunne kun rumme omkring 10 mennesker. Det er helt klart det mindste fly, jeg nogensinde havde vaeret med, saa det var spaendende, men paa den anden side var jeg ogsaa ret nervoes, for vi skulle flyve til Lukla lufthavn, som er en af de farligtste lufthavne, fordi landingsbanen er saa kort. Vi kom dog helskindet til Lukla, og det syn, der moedte os allerede i flyveren var helt fantastisk. Vejret var klart, saa der var udsyn til de flotte bjerge med is paa toppen. Jeg var meget imponeret, og var blaest vaek, da vi ankom Lukla. Vi fik vores tasker, og saa begyndte gaaturen!
Vores plan saa saaledes ud:
Dag 1, 8. marts: Lukla (2840) - Monjo (2835)
Dag 2, 9. marts: Monjo (2835) - Namche Bazaar (3440)
Dag 3, 10. marts: Namche Bazaar (3440) - Phungi Thanga (3250)
Dag 4, 11. marts: Phungi Thanga (3250) - Pangboche (3930)
Dag 5, 12. marts: Pangboche (3930) - Periche (4240)
Dag 6, 13. marts: Periche (4240) - Rest day for at akklimatisere
Dag 7, 14. marts: Periche (4240) - Tukla (4620)
Dag 8, 15. marts: Tukla (4620) - Gorak Shep (5170)
Dag 9, 16. marts: Gorak Shep (5170) - Everest Base Camp (5350)
Dag 10, 17. marts: Gorak Shep (5170) - Kala Pattar (5550) - Periche (4240)
Dag 11, 18. marts: Periche (4240) - Namche Bazaar (3440)
Dag 12, 19. marts: Namche Bazaar (3440) - Lukla (2840)
Dag 13, 20. marts: Lukla (2810) - Kathmandu
Paa turen har vi oplevet saa mange forskellige ting, men ogsaa laert mange ting, da vi gik hele turen selv, uden guider og portere til at baere vores tasker. Vi skulle dele stierne med baade aesler, yakokser, heste, andre trekkere og Sherpaerne, som er bjergfolkene. Dyrene er vant til mennesker, saa de goer plads til, at man kan komme forbi, eller ogsaa staar de og venter paa, at man har passeret dem - ret saa utroligt! Sommetider gik de helt ude ved skraenten, for at man kunne komme forbi, og der var man selvfoelgelig bange for at de skulle falde ud over klippekanten, men det gjorde de ikke.
Sherpafolket er meget venlige, og de viste os paent paa rette vej, naar vi spurgte om det. Vi havde jo ellers kun vores kort, at foelge. Det helt utrolige ved sherpaerne er, hvor staerke de er. Henrik og jeg syntes, efterhaanden som vi kom op ad bjerget, at vores rygsaekke paa hver isaer 10 kg, var meget, men sherpaerne baerer helt op til 90 kg! - op og ned af bjergene. Det er det rene vanvid, og de ser ikke engang muskuloese ud, men det er deres coremuskler maa vaere meget staerke, samt deres ben!
Hele turen overnattede vi i saakaldte tehuse, som er hytter. Om natten blev det derfor meget koldt. Vi sov i vores soveposer, men heldigvis kunne man ogsaa faa taepper. Det blev selvfoelgelig koldere og koldere, desto laengere op vi kom, og derfor blev vi noedt til at sove med meget toej paa til tider.
I de naesten to uger, vi har vaeret afsted, har vi ikke vaeret i bad, men matte klare os med babyvaskeklude. Det blev ogsaa saa koldt deropad, at det ville vaere vanvid skulle i bad. Man kunne dog godt betale sig til at faa et varmt bad, men vi ville helst bare have saa meget toej paa som muligt. Om aftenen taendte de heldigvis op for braendeovnene, saa vi sad rundt om og proevede at holde varmen sammen med de andre i hytten, eller andre trekkere. Vi havde heldigvis ramt saesonen godt. Med godt vejr 98% af tiden, var der intet at klage over, og heldigvis var der ikke saa mange trekkere paa nuvaerende tidspunkt, saa vi havde naturen helt for os selv hele vejen op til Everest Base Camp. Det var upaaklageligt!
Turen derop var haard, isaer fordi luften bliver tyndere og tyndere med hoejden. Vi gik mellem 3-7 timer pr. dag, og mange dage kunne vi ikke fortsaette, selvom vi gerne ville, fordi man skal passe paa ikke at faa hoejdesyge. Appetitten blev ogsaa mindre jo laengere op, vi kom, men vi tvang os selv til at spise for at faa energi. Paa vej til Periche fik jeg hoejdesyge, hvilket virkelig ikke er en sjov ting, da det taerer utrolig meget paa kroppen at vaere syg i bjergene. Symptomerne er hovedpine, kvalme, at have svaert ved at sove om natten, og generelt er man bare udkoert, fordi man faar ekstra nedsat appetit og derfor ikke spiser, hvilket resulterer i, at man bliver endnu mere svag. Vi havde heldigvis koebt hoejdesygepiller, som jeg tog imens vi gik op. Vi fortsatte turen op, men blev forsinket med 1 dag, fordi jeg blev noedt til at soerge for at blive nogenlunde rask, inden vi tog videre. Hoejdesygen forsvandt ikke helt, men fik det gradvist bedre. Foerst paa vejen ned, da vi naaede til Namche Bazaar igen, kunne jeg kalde mig selv 100% rask - og det var dejligt, en byrde lettet fra skuldrene! Henrik blev slet ikke syg, men havde af og til hovedpine - heldige ham! Men selv de, der er i bedste form kan faa hoejdesyge, saa det er ikke noget at spoege med. Paa vej op saa vi ogsaa adskillige noedhjaelpshelikoptere, der soerger for at faa syge folk ned fra bjerget. Godt at vi ikke fik brug for dem!
Hoejdepunkterne paa turen var selvfoelgelig Everest Base Camp og Kala Pattar. Paa Everest Base Camp saa vi, hvordan de, der skal op paa toppen af Mount Everest forberedte sig. Det var rigtig fedt og super spaendende at se, hvordan det hele fungerede med telte, der hver isaer var indrettet til noget specifikt, fx koekkentelt, bad, opbevaringstelte osv.. Efter denne lange, haarde tur derop, havde vi meget respekt for de, der skal helt til toppen! Vi havde denne dag rigtigt dejligt vejr med super god udsigt til baade Mount Everest, Nuptse og . Det var helt fantastisk! Og naar man stod her og kiggede paa bjergene foelte man virkelig, at man ejede hele verden!
Det andet hoejdepunkt paa turen var Kala Pattar, som var det hoejeste punkt, vi skulle til paa trekket. Kala Pattar er 5550 meter over havoverfladen, hvilket maa siges at vaere meget hoejt oppe. Turen op til dette sted var helt klart ogsaa det haardeste trek, vi har vaeret paa, fordi det var saa stejlt. Da vi endelig naaede derop, blev vi der ikke ret laenge, fordi det simpelthen var saa koldt. Men de minutter, vi var deroppe noed vi meget! Herfra kunne vi se ud over alle bjergene rundt omkring, hvilket var et utroligt syn. Uheldigvis var der skyet, saa vi kunne slet ikke se Mount Everest. Men det gjorde os ikke meget, fordi det var en sejr i sig selv, at komme til Kala Pattar!
Vejen ned til Lukla igen tog 3 dage og var meget nemmere end vejen op. Baade fordi det selvfoelgelig var ned (hvilket selvfoelig ikke kun var ned, men gik skiftevis op og ned konstant), men ogsaa fordi vi var saa hoeje over at have fuldfoert trekket! - og saa helt selv!
Alt i alt har det simpelthen vaeret saa fantastisk oplevelse at vaere oppe i Himalayabjergene. Nu er jeg tilbage i Kathmandu, og saa maa vi se, hvad der ellers er at byde paa her i Nepal.
Haaber I har det godt derhjemme!
- comments