Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig landede vi i Manila efter endnu en lang flyvetur. Vi havde vaeret meget spaendte paa kvaliteten af flyvet, som skulle bringe os til Filippinerne, men umiddelbart blev vi positivt overraskede, da boordede paa et ganske udmaerket fly - dog knap saa luksurioest som de foregaaende. Vi blev dog en smule overraskede, da vi kort foer landing skulle acceptere, at vi, pga. af vores placering ved noedudgangen, at vi i tilfaelde af en noedsituation, maatte assistere flymandskakbet. Vi laeste instruktionerne noeje, og haabede saa inderlidt, at intet problem ville opstaa....
... vi landede dog sikkert i Manila Lufthavn med tonerne fra klassikeren "Don't worry, be happy" tonende fra radioen. Med inspiration herfra besluttede vi vores pompte for, at titlen paa sangen skulle vaere vores motto fores vores 3 uger lange rejse paa filippinerne :)
Vi var traette da vi tjekkede ud af lufthavnen, da vi pga. tidsforskellen havde vaeret vaagne i knap et doegn, men heldigvis var der ingen problemer i sikkerhedstjekkene, og kort tid efter befandt vi os i den taxa, som skulle foere os til vores hostel.
...og om vi ikke var stolte. Vi havde erhhvervet os "the master bedroom" - uhh. Vi var speandte, da vi drejede noeglen, og saa.....et meget lidt moebleret vaerelse med bad (med konstant oversvoemmelse, og en bruser, som ikke virker. Morgenbadene bestaar af koldt vand fra en spand). Det var virkelig en oplevelse, da vi i dette oejeblik stiftede bekendsskab med de filippinske standarder :)
De sidste to dage har vi brugt paa at opleve Manila. Byen er kaempestor - her bor omk. 11 mio paa meget lidt plads. Vi har snart oplevet alle bydelene, og sikke forskelle. Vi har set kvarterer med farverige markeder, slumkvarterer og rigmandskvarterer, hvor standarden ikke er meget anderledes end herhjemme. Specielt de fattige kvarterer har gjort stort indtryk paa os - og ikke mindst maendene har gjort sig bemaerkede. Vi kan stoppe alles goeremaal, naar vi passerer i en gade, og maendene har ofte bemaerkninger, som: "hey, beutiful", "hello friend" og ikke mindst "Love youuuu". Tro det eller lad vaere - Man skal virkelig vaenne sig til at vaere eftertragtet ( :) ). Dog er filippinerne ellers et venligt folkefaerd, og selv maendene mener det godt.
I formiddag har vi oplevet en ny form for transportmiddel - Tricycel. Det er en cykel med sidevogn. Vi fik en guidet tur rundt i den spanske bydel af en af de lokale cyklister, og vi maa indroemme han svedte en del over at skulle transportere 3 europaeiske piger, som praktisk talt sad fastklemt i sidevognen, rundt i bydelen. Han klarede sig dog, og det samme gjorde vi paa trods af den vilde trafik uden nogen form for vigepligt.
I dag har vi ogsaa oplevet at vaere rigmaend. Vi har shoppet lidt i en af de finere bydeles indkoebscenter, og ikke mindst faaet en 1.2 times pedicure med dertilhoerende fodmassage (Den var virkelig tur her - 600 P = 60 kr.) Vi noej det meget. Dog havde Ida en hel del problemer med kildren under taaerne - men da friluftsfoedderne blev forvandlet til skinnede diva-foedder kunne selv hun klare at lide for skoenheden - En detalje var dog, at vi efterfoelgende maate stikke de nyvaskede taaer ned i vores meget lidt duftende friluftssandaler
I aften tager vi en natbus mod den nordlige del af oeen, hvor vi skal se de beroemte risterrasser, og ikke mindst de filippinske gravsteder paa klipperne.
Dette fortaeller vi mere om, naar vi igen ankommer til en internetcafe.
Kaerlig hilsen divaerne (Ida, Sara og Louise)
- comments