Profile
Blog
Photos
Videos
Første morgen i Vegas begyndte med, at Kia tog ned og trænede i hotellets fitnesscenter/-rum og Line hoppede i karbad. Kia syntes, at det var SÅ lækkert at få rørt sig igen, og var sikker på at det skulle udnyttes flere gange, men lets face it, det er Las Vegas, og de efterfølgende nætter tillod ikke rigtig træning dagen derpå.
Der var ikke godt vejr i Vegas denne dag, og vi valgte derfor at bruge dagen på lidt mere shopping. Uden at være klar over det, havde vi valgt at gå ind i Las Vegas's største mall med 250 butikker, så det tog liige lidt længere tid end beregnet. Ligesom vi kom ud med lidt flere poser end beregnet, men prisen var jo ikke til at stå for, og penge sparet er penge tjent. Indkøbscentret var så stort, at vi til sidst endte med at fare vild derinde..! De er ikke gode til skiltning, men på den måde fik vi også set meget mere af centret end hvad vi ellers ville have gjort.
På vores hotel var vi så heldige, at der var en Ben & Jerrys (isbutik) og det havde vi snakket længe om, at vi skulle have herovre. Vi havde bare ikke lige tænkt på hvor meget Ben & Jerrys is fylder i maven, så det blev til dagens aftensmad. Hjemmefra havde vi kigget lidt på forskellige Vegas shows, og var faldet over "Thunder from Downunder", som foregår på Excalibur Hotel. Showet består af halvnøgne (okay, nogen af dem smed det hele) mænd fra Australien - what's not to like?! så vi ringede og bestilte billetter, og måtte "nøjes" med de resterende pladser på første række. Der var en vild stemning blandt alle de damer, der var mødt op. Der var flere, der var på polterabend, og andre på 21 års fødselsdage. De optrædende var meget vilde med at hive piger op på scenen, og til sidst hev de en ældre dame op, som var på sin 80 års fødselsdag. Hun havde været til deres show som 72 årig, og havde dengang sagt, at det ville hun igen når hun blev 80. Sjældent har man set så frisk en 80 årig, der virkelig havde fået sit ønske opfyldt, da hun kom op på scenen hvor en meget veltrænet og solbrun yngre mand dansede rundt om (og på) hende. Det var sejt.
Showet havde fået os lidt igang, og i køen på vej ind til showet, havde en fyr givet os nogle armbånd på, som sikrede os gratis entre og fri bar på klubben "LAX" på nabohotellet Luxor. Efter en rabatkupon-øl på Dick's skulle armbåndene prøves af. Det viste sig at blive en ret sjov aften, og vi var blevet præsenteret for det der viste sig at være den nye drink; vodka cranberry. En af os blev lidt tipsy, og vi vil ikke sige hvem, men denne gang var det ikke Line. Vi mødte dog nogle hyggelige skotter, som havde fået noget mere at drikke end os - så meget at den ene blev eskorteret pænt ud af klubben. De er strenge med den slags herovre, så vi opfører os noget mere ansvarsfuldt når det kommer til indtag af alkohol, end vi til tider gør hjemme i DK i trygge og frisindet omgivelser.
Line & Kia
- comments