Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag kom vi afsted mod nord, og endte i Figueres, da det var her (og IKKE Girona) der var en masse Dalí. Hvad vores ellers fantastiske guidebog (det ER virkelig Bibelen, Lene og Charlotte!) bare havde glemt at nævne, var at der om vinteren var lukket om mandagen :( Pladsen foran museet var dog spækket med virkelig weird skulpturer, så der var nok at kigge på. Vi fandt en lille café (Cafe dels Tints) i en gyde, som kun serverede dagens menu, med tre valgmuligheder til forret, hovedret og dessert (SKØNT!). De to virkeligt søde tjenere hev straks menuen ind fra gaden, og forsøgte med lidt gebrokkent engelsk og gestik at forklare hvad hver enkelt ret indeholdt. De havde dog ikke nævnt de ristede løg på vegetarretten, som kom som en ekstra lækker detalje. Derefter gik turen mod den franske grænse, hvor vi, da vi krydsede den, igen blev overvældet af antallet af prostituerede der stod klar langs vejen. Vi havde udvalgt os en mekaniker i Perpignan, til at se på Eva, og vi brugte derfor resten af dagen på at lede efter rastepladser i nærheden. Der var bare ingen. Eller, bevares, det var der da, de lå bare alle på betalingsmotorvejen der inkasserede pr minut, hvilket ville blive noget voldsomt med en overnatning. Sent om aftenen måtte vi derfor kapitulere og holde ind på et af de to steder man ALTID kan finde i en europæisk by (den anden er en irsk pub), nemlig good ol' McD. Vi overnattede på p-pladsen, og lå musestille, da en ung fyr tidligt næste morgen rensede skraldespande, der pænt blev placeret klos op af vores bil, så vi ikke kunne køre, før han var færdig.
Så var det blevet mekanikertid, og hold nu op hvor var de søde og hjælpsomme! Skønne Elin, der parlez francais havde forinden forfattet en tekst til ham, der på fransk forklarede alle vores problemer med bilen. Han, og receptionisten der heller ikke kunne et kvæk engelsk, fik fluks gang i Google translate, og efter noget skriven frem og tilbage, samt hjælp fra en anden kunde der kunne engelsk, vi fik dermed en aftale i stand torsdag morgen. Vi kørte derfor rundt efter campingpladser vi kunne overnatte på, og efter et par timer nåede vi endelig en der var åben. Her kunne de fortælle os, at SAMTLIGE campingpladser i området var lukket indtil april, og vi måtte derfor slukørede tjekke ind på byens billigste hotel. Virkeligt træls, når man HAR en seng at sove i :( Onsdag kunne vi have undersøgt lokalområdet, øvet os, spillet på gader og stræder ...MEN vi endte med at blive i sengen og se Netflix på deres wifi (det er det der kaldes value for money!).
I dag lød så dommen: Eva er SÅ rusten i bunden at de ikke turde forsøge at reparere hendes støddæmpere (mekanikeren kaldte hende endda 'the dancing car!' da han kørte hende ud, fordi hun efterhånden hopper så voldsomt), da de ville kunne komme til at ødelægge hende endnu mere. Efter et fælles kig, lidt opgivende suk og et par tårer, sagde verdens sødeste mekaniker så, at han godt ville turde fikse hende, men at chefen havde sagt nej. Han sendte os derfor videre til en anden, lige så sød mekaniker, som vil se på hende i morgen. Vi krydser alt hvad krydses kan, for vi er slet ikke klar til at tage hjem, og slet ikke gearede til at skulle rejse med tog eller fly med alle vores tasker og instrumenter.
Fortsættelse følger...
- comments