Profile
Blog
Photos
Videos
Nøj, hvor går tiden dog hurtigt hernede! Det er slet ikke til at fatte, at der allerede er gået fire uger hernede - og at vi i morgen skal til Nairobi (nogle til Dar), være der en uge og så ellers skal smides ud i en familie de resterende tre måneder. Det er ret utroligt!
Nå. Lørdag stod den på tur til Stone Town. Vi tog af sted lige efter morgenmaden og fik hentet post (hvilket er en meget besværlig proces) og ellers shoppet. Det er simpelthen så hyggeligt at shoppe i de små butikker - alt skal pruttes om! Og hvis de starter på 10.000 shilling, siger man selv 1000 - så det er noget af en skæg proces. Dog er det lettere ubehageligt, at de nærmest overfalder en med "Jambo" osv., og tager alting ned fra hylderne, så snart man bare kigger mere end et splitsekund på det. Men det er en oplevelse! Vi fik også shoppet i nogle mere etablerede butikker, hvor der ingen prutten om prisen er - og vi har nu også fået handlet alkohol ind til nytårsaften. Men selvfølgelig drikker vi forsvarligt, jovist! ;) Vi besøgte også en italiensk restaurant tæt på posthuset, som vi var blevet anbefalet af højskoleholdet. Og italiensk er måske så meget sagt - men vi fik pizza, som var helt udmærket, sammen med frisk salat og afslutningsvis - is!! Det var helt fantastisk efter afrikansk standard, men man skal passe meget på sine forventninger hernede. Men nøj, hvor var det skønt at smage ordentlig, god mad, som man faktisk kender i forvejen. Hjem igen, og ellers hygge resten af aftenen.
Søndag morgen ringede min alarm kl. 4.45 - og til at starte med anede jeg ikke, hvorfor jeg nogensinde ville have sat min alarm til så ulideligt tidligt et tidspunkt i weekenden. Hjernen kom dog i omdrejninger, og det gik op for mig, at vi skulle på delfintur! Vi blev hentet kl. 5.00 foran MS-huset af vores taxa-mand, som kørte os til Kizimkazi (I må ikke hænge mig op på stavemåden) ca. 30 minutters kørsel væk. Stadig i rimelig tusmørke blev vi fire piger + Andreas og Alicia læsset ombord på en minibåd og sejlet ud. Solen står rigtig hurtigt op hernede, så vi fik en fantastisk solopgang med i købet. Den anden Louise var med på denne tur og havde allerede været af sted ugen forinden, så hun havde sat vores forventninger i vejret - de havde set fem delfiner og svømmet med dem, men måtte sejle en time, før de fandt nogen. Så det var vi klar på - men efter 10 minutters sejlads sagde vores kaptajn, Mosquito, at han kunne se delfinerne et stykke fra os. Og wow, må jeg nok lige sige! To minutter efter var der delfiner at se - og der har været mindst 20! Så vi skyndte os at hoppe i svømmefødder og snorkeludstyr, og så ellers bare springe i vandet (som nok har været 20 meter dybt - yikes.). Delfinerne er dog meget glade for at lege, hvilket vil sige, at når de er oppe for luft, hopper vi i, hvorefter de svømmer nedad og derefter op igen lidt længere væk fra os. Så det blev nogle korte svømmeture, for så skulle vi ombord på båden igen, sejle lidt og så springe i igen. Men hold da op, en oplevelse - jeg var flere gange en armslængde fra dem og fik set dem helt tæt på, både ved overfladen, men også ved at dykke nogle meter ned og svømme på deres niveau (langtfra deres hastighed!). Der var virkelig mange, og der var endda en lille unge, der var meget nysgerrig! Det var fantastisk, og jeg har allerede lyst til at tage den tur igen. Vi var den eneste båd til at starte med, men efter lidt tid var vi nok fire små både med turister, der fulgte den samme flok delfiner. Det var selvfølgelig lidt irriterende ikke at have dem for sig selv, men også lidt en sport - vi hjalp kaptajnen med at lokalisere delfinerne, når de kom op for luft, og så galt det ellers bare om at sejle derover først og springe i. Efter et stykke tid sejlede vi ind igen og kørte tilbage, så vi var tilbage til morgenmaden. Til det MS-hold, der kommer efter os - tag turen!! Det er helt fantastisk, og koster kun i omegnen af 250 kr. Husk dog shorts og t-shirt over badetøjet, da flere af os har oplevet at blive stukket af en form for usynlige vandmænd, hvilket stikker i nogle minutter, når man er kommet op fra vandet igen.
Mandag stod den på undervisning igen! Vi skulle fortsætte vores midlertidige job som tangkvinder, og denne gang skulle vi samle den tørrede (og meget lettere!) tang sammen i poser og bære det op til "tangfabrikken" i Paje. Fabrik er dog måske lidt et stort ord - den første "fabrik" var lukket, så vi gik lidt længere og kom hen til et hus, hvor en enkelt mand tog imod vores tangposer og vejede dem (vi havde samlet 35 kg., og kiloprisen er omkring 160 shilling - ca. 0,8 kr.), og smed tangen ind i et rum. Tangen sælges så videre til nogle større fabrikker, som udvinder stivelsen i det, og det bruges til en masse - blandt andet vores dyre luksuscremer, sæber og madvarer. Det er enormt spændende på den måde at se første led i en produktion og vide, at en stor del af det faktisk ender i vores produkter - faktisk er den tredjestørste importør af tang fra Zanzibar en fabrik i Lille Skensved, Danmark! Så det er lidt skægt, et eller andet sted.
Jeg kan ikke engang huske, hvor meget jeg har fortalt om selve stedet her (og jeg orker ikke at læse det hele igennem igen), så for at fortælle lidt mere generelt: Vi bor jo de 20 meter fra stranden, hvilket er fantastisk! Dog gør tidevandet en kæmpe forskel - der går seks timer mellem lav- og højvande, og ved lavvande er det decideret umuligt at bade, idet man skal gå nogle hundreder meter ud for overhovedet at finde noget, der ligner vand. Det er på disse tidspunkter, alle tangkvinderne render rundt og binder tang op, hvor der senere vil være ret meget vand. Er man så heldig, at højvande lander om eftermiddagen, føles det som at bade i varm tis (vil jeg gætte mig til) - det minder på ingen mulig måde om det iskolde vand, vi har om sommeren i Danmark! Men vi hopper dog i alligevel - den mindste smule afkøling er værdsat, og lidt luft får man, når man kommer op igen. Vi sveder som svin (hvilket er rart for jer at vide, I know) og har ret nemt ved at tilpasse os hakuna-matata-stemningen, idet vi bliver så sløve af varmen - powernapping er et hit hos os! Der er sand overalt. Så snart man har været i bad og måske vil have lidt creme på ens lettere forbrændte krop, er der effektiv bodyscrub, idet sandet sætter sig med det samme. Der er sand i hele huset, i klasseværelset, i sengene, i håndklædet og i tøjet. Det er bare med at få vænnet sig til det, og feje et par gange om ugen! Elektriciteten er svingende, og det samme gælder vandet - normalt kan man starte en pumpe, hvis vandet er gået, men er elektriciteten også død, ja så er hele systemet nede. Inklusiv ventilation!! Højskolen har en nødgenerator, så vi heldigvis stadig kan få tilberedt mad og lys deroppe. Dog er den eneste computer, de har, ikke til at stole på, hverken når der er el eller ej.
Og apropos maden - den er egentlig fantastisk, selvom jeg ikke har udtalt mig helt positivt om den. Alle måltider er tag-selv-bord, og det starter med morgenmad med en masse frugt (ananas, vandmelon, banan, papaya, noget appelsin-agtigt og grape) - mængden er dog svingende, og ananas er noget, vi hurtigt løber tør for. Derudover er der hvidt, tørt brød og havregryn, som de fleste af os tager en skål af om morgenen i form af noget havregrøds-agtigt, i håb om at få bare lidt næring. Æg er der også, i varierende afskygninger. Frokost er det måltid, man skal glæde sig til! Det er her, køkkenet virkelig udfordrer sig selv - vi har både oplevet pastasalat med masser af grønt, varm suppe, burger, hotdogs, spaghetti med kødsovs og diverse andre lækkerier. Det hjælper at rose køkkenet! Om eftermiddagen bliver der sat bunker af frugt frem igen, og om aftenen er måltidet det samme som altid (medmindre vi har tigget om andet i forbindelse med helligdage) - ris med splat! Splatten, som det så charmerende er blevet døbt af os, består af en sær tomatsovs, der nogle gange har lidt kylling eller lidt fisk i. Det er fint, men meeeeget ensformigt. Dog er vi blevet fortalt, at maden her er et rent festmåltid, sammenlignet med det, vi bliver udsat for ude i familierne. Men den tid, den sorg!
De ansatte (staff) er enormt søde og snaksaglige, hvis man gider - nogle bedre til engelsk end andre! Edie, som arbejder på hotellet, der også er koblet til højskolen, er masai, og var manden, der stod for kontakten mellem os og de lokale til juleaften. Han er den, vi snakker mest med, da han ikke er bleg for at bruge hele aftenen med os i baren. De andre er lidt mere tilbageholdende og holder sig til deres pligter, medmindre de er i baren.
Vi har normal skoledag alle hverdage indtil klokken fire, hvilket bliver meget hårdt i længden - det er lettere svært at koncentrere sig i den varme. Samtidig handler størstedelen af undervisningen om forholdene i Tanzania, og det er selvfølgelig spændende nok - men Kenya er nu det, nogle af os gerne vil høre mere om! Dog tror jeg, der kommer mere specifik landeinformation i løbet af den uge, vi skal være i hovedstaden.
Myg er her mange af, og vi sover også med myggenet (som hører til sengene hernede). Jeg har været enormt heldig med mængden af myggestik - faktisk har jeg ikke fået et eneste indtil for nogle dage siden, hvor mine fødder blev angrebet. Det varierer dog meget, og Joan er blandt andet næsten blevet ædt levende hver aften. Og det er godt, at de fleste af os har tænkt i praktisk tøj, da vi pakkede - tøj, man er meget glad for, skal blive hjemme, da ens tøj bliver ødelagt af solen og af de vaskekoner, vi betaler for at vaske en gang om ugen - mine sorte bukser er pludseligt knap så sorte mere, og tendensen er generelt en blegning og slidtage af alt tøjet efter vask. Det bliver dog rent! Sort tøj er samtidig meeeeget varmt, så de gør os måske en tjeneste.
Et godt råd til fremtidige MS'ere angående tøj - hav normalt dansk varmt tøj på under flyveturen, da den bliver ret kølig (vi fik dog flytæppe udleveret, som de fleste af os har stjålet med her til Zanzibar, så det er til at overleve) - men hav et sæt køligere tøj i håndbagagen! Den bedste beslutning, jeg har taget, var at pakke et sæt korte bukser (selvfølgelig under knæene) og t-shirts samt klipklappere i håndbagagen og skifte i løbet af ventetiden i Dar Es Salaam.
Oookay, det var vist nok info for nu. Lidt overraskelse skal der selvfølgelig også være for det hold, der kommer efter os! :)
Der er for resten en del nyt mht. Kenya-holdet - først og fremmest har der jo været problemer med flybilletten til Nairobi herfra, som endte med, at fem fra holdet flyver om morgenen d. 2., og de to resterende - deriblandt mig - flyver senere på eftermiddagen. Det er nu blevet endnu mere rodet, for de første fem er nu blevet rykket, så de først flyver til Nairobi et døgn efter Hanne og jeg. Så vi to tilbringer den første dag i MS Guesthouse Nairobi uden de andre. Det er lidt trist, men det skal nok blive skægt. Derudover har Katja og jeg besluttet os for at bo hver for sig i Kenya frem for at bo hos samme familie. At bo helt alene er en del mere udfordrende, og man kan lige så godt få så meget ud af det som muligt, når man får muligheden. Et eller andet sted er jeg selvfølgelig rædselsslagen for at skulle være alene og fremmed hos en familie, jeg måske ikke engang kan kommunikere med - men det skal tages som en oplevelse!
Tilbage til dagsbeskrivelserne igen:
Tirsdag havde vi youth day, hvor Mudi havde inviteret nogle unge fra Paje på besøg for at snakke både swahili og engelsk - det blev vist lidt for meget af sidstnævnte, men det var skægt at snakke med dem!
Og onsdag blev det så endelig nytårsaften. Om dagen havde vi almindelig undervisning, og vi fik derefter gjort os klar til party! Nytårsudvalget havde overtalt det søde køkken til at forberede tre-retters menu til os, og det var simpelthen noget af det lækreste! Rejesalat til forret, noget kød og kartofler til hovedret, og frugtsalat med is til dessert - dét er fantastisk hernede! Kl. 20 vores tid havde de arrangeret, at vi skulle ind til den ene computer, der er her - og se dronningens nytårstale, selvfølgelig! Eller, det blev kun til at høre den over netradio, men det er også fint! Vi hørte hverken starten eller slutningen, fordi forbindelsen var så dårlig - MEN, vi nåede at høre, at hun også ønskede "alle danskerne i udlandet et godt nytår" - så følte vi os store. Derefter hjem til fest i MS-huset, som først sluttede omkring kl. 5-6 stykker for mit vedkommende - hvorefter vi skulle op igen til morgenmad 8.30! For vi har haft normale timer i dag, som dog ikke indeholdt tavleundervisning. Næh, nej - vi skulle se og lære afrikansk dans! Det lå meget langt fra det masai-dans, vi lærte juleaften, så vi får da prøvet lidt af hvert.. Det var skide sjovt, og vi var selvfølgelig fantastisk dårlige, da danskere tydeligvis INGEN sans for rytme har, sammenlignet med dem. Afslutningsvis lavede de en danseopvisning for os, som sluttede med, at de kom ind med en rigtig slange! Flere af pigerne panikkede, men jeg fik lov til at holde den - så har man også fået den oplevelse med.. Den var ikke lille, skal det lige siges!
Meget mere er der ikke at sige - vi er gået i gang med pakning og rengøring, selvom det er meget uoverskueligt og uvirkeligt! Og i morgen ved en 11-tiden skal Tanzania-holdet samt Hanne og jeg af sted mod hhv. Dar Es Salaam og Nairobi. Lad os håbe, at det går nogenlunde smertefrit!
Tusind tak for nytårshilsnerne! Det er skønt at høre derhjemmefra!
Og selvfølgelig - forsinket GODT NYTÅR!!!
PS!!!
Computer-hjælp er meget påskønnet!! Internettet er ikke stabilt eller hurtigt nok til, at jeg selv kan undersøge noget hernede.. Men det drejer sig stadig om at kunne lægge billeder fra mit kamera (Canon Ixus 70) over på min computer (som er Linux). Jeg har brug for en driver! Alternativt kan jeg bruge en driver til den lille eksterne harddisk, jeg har med, så jeg kan overføre fra dén til computeren - den hedder Vosonic VP2160.
TAK!!!
- comments