Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 6 - 2. februar 2011
Dagen var afsat til at køre til Karajini national park. Ca 600 km. kørsel - så det var en lang tur - udelukkende med stop ved diverse tankstationer så vi kunne købe kolde drikke.
Fremme sidst på eftermiddagen, hvor vi blev indlogeret i 10 mands telte. Toilettet var lidt af en mærkelig oplevelse - et telt uden sider, og så toilettet uden dør, en halv skillevæg var alt hvad der lukkede bad og toilet af - men når man er i outbacken må man jo klare sig med hvad der nu er.
Pga. der var mange gæster måtte vi lave maden et andet sted, og mens madholdet gjorde klar, blev der spillet kort, mens vi så den smukke solnedgang.
Dag 7 - 3. februar 2011
Dagen var afsat til at besøge tre bjergkløfter. Den første var den mest udfordrende. Generelt er alt virkeligt frodigt og flot natur i nationalparkerne - selv i 45 graders varme.
Nedad gik det af de stejle bjergsider og vi nåede ned til bunden hvor vi skulle vandre gennem vand til livet. Stenene var sindssyg glatte og man skulle virkelig passe på man ikke lige pludselig lå der. Derefter videre gik vi på en bjergside - hvor vi nærmest klatrede langs væggen for at komme videre til vores mål.Man skulle være meget opmærksom på hvor man gik og når man ikke er vant til den slags, var det lidt af en udfordring. Videre gik det ned af spiderwalken - en smal kløft med vand i, så af med skoene og så måtte man ellers gå med et ben og arm på hver side af væggen. Ned kom vi da alle sammen og vi nåede til målet - er lille vandhul med flot udsigt, hvor vi kunne bade. Vandet var enormt skønt - og meget koldt. Tilbage igen - og ja der var jo så kun en vej - nemlig den samme som vi kom fra - op af spiderwalken igen, denne gang var væggen dog ret våd pga. alle havde våde fødder da de klatrede op. Det gjorde væggen virkelig glat og jeg røg ned - 2 gange! Tror jeg panikkede lidt - slog mit knæ - hvilket betød at jeg gik op af kløften, og pga. chokket (og smerter) tog jeg ikke ned i resten af dagens bjergkløfter. Jeg blev tilbage på campingområdet sammen med en tysk pige, der havde formået at vælte ud af vores lastbil/bus og forvride sit knæ! Eftermiddagen gik derfor med at se Mænd der hader kvinder, som vores guide havde på sin computer. Lettere ærgerlig over at jeg ikke var taget med de andre, blev det aften og regn og storm satte ind. Uvejret medførte de vildeste lyn jeg længe har set. Maden blev tilberedt i silende regn på grillen og vi gik forholdsvis tidligt i seng.
Dag 8 - 4 februar 2011
Tidligt op og af sted til endnu en bjergkløft. Der var en times kørsel før vi var der - det skal lige siges at Karijini National Park er omkring 600.000 hektar, så det der et ret stort område.
Vi gik ned af en yderst stejl klippeside, men formåede dog at komme ned i bunden. Vi kig langs kløften og passerede områder med en del vand, hvor der var enormt glat. Vi nåede dog hurtig vores første mål - som var et ret stort vandhul. Normalt er vandet grønt og klart, men pga. gårsdagens regn var vandet helt brunt. Pga. varmen måtte vi dog i alligevel. Efter ca. Halvanden time gik vi videre til næste vandhulstop. Vi gik ca. en time til halvanden før vi nåede derhen. Undervejs måtte vi igennem mange områder med vand - som var forårsaget af en del regn. Vores guide havde aldrig set at der var vand hvor vi skulle gå, men med skoene af og kom vi igennemvandet og nåede vores næste vandhul - her kunne vi desværre ikke bade, da området havde taget skade af regnen. På tilbagevejen til sidste stop så vi en halv stor slange, der dog ikke skulle være farlig.
Endnu en dukkert i brunt vand inden turen gik op til bussen igen. Aftenen gik med god mad, endnu en fantastisk solnedgang og fælleslege inden vi for sidste gang skulle sove i vores "ynglingstelte".
Dag 9 - 5 februar 2011
Dagen er afsat til at begynde tilbageturen mod Perth. Vi er 9 der skal tilbage til Perth ud af en gruppe på 21. Resten skal til Broome, så vi blev smidt af på en rasteplads, hvor en anden tourguide ventede på os. Han havde kun en med i bussen, så der var pludselig meget god plads til os alle. Et par enkelte stop i løbet af dagen, før vi først på aftenen kørte ind på en Cattle station for overnatning. Det var som at være med i en gyser film. Vi boede nærmest i en stald der var lavet om til 2 mandsværelser. Kl. 11 var vi uden lys, og overalt (selv toilet og bad) var fyldt med frøer og kæmpe insekter. Med 9 piger, en enkelt dreng og så vores tourguide fik vi hurtig skabt en stemning (for de af jer der har set filmen Wolf Creek, så mindede stedet i det hele taget meget om det - ret skræmmende) - og dog noget af en oplevelse.
Aftenen gik med lasagne, bad (efter 4 døgn ahhhh) og mojitos og øl J Ganske hyggelig aften nu 0da vi kun var så få tilbage.
Dag 10 - 6. februar 2011
Vi skal køre de sidste 600 km- hvilket har været en ret lang dag. Vi har kørt hele dagen, men nåede dog ved 6 tiden tilbage til Perth. Vi blev sat ved vores hostel, som ligger lidt mere centralt end det første sted vi boede. Meget rart. Vi tog et hurtig bad og gik af sted for at mødes med et par af pigerne fra turen til en afskedsmiddag. - ganske hyggeligt.
Alt i alt har vi kørt ca, 4000 km. på 10 dage og vi har set det der er at se på den australske vestkyst. Utrolig flot natur, - det er nærmest det der er. Vi har været virkelig glade for at vi ikke selv tog turen i en bil, da vi har erfaret at det kræver meget erfaring at færdes i disse områder. Lidt splid i gruppen har gjort at vi var lidt trætte af så mange menneske, men generelt har de fleste være søde. Det er dejligt kun at være os igen.
Vi har for denne gang fået nok af den australske outback og er glade for at være tilbage i storbyen! Man kender vel sin plads J
- comments