Lugten af fisk

Tirsdag den 9. februar 2010

For præcis en uge siden farede jeg rundt som en stukken gris nervøs og spændt på mit livs rejse, jeg om få timer vil påbegynde. Alt skulle pakkes, intet må være efterladt tilbage, til en rejse, man havde ingen ide, om hvordan vil udspille sig.

Nu er det blevet tirsdag igen og hvad der er sket i den sidste uge kan ikke beskrives kort.Vi har fået varme og sol,, lært hindi, dyrket yoga under palmerne, set tiggere og fattigdom, været i indisk cirkus, spist indisk mad, og generelt lært om indisk kultur - og der er kun gået en uge!

Her til formiddags gjaldt det "Fishermen's School", et skoleprojekt, der er etableret af MS's partnerorganisation IDEX og som har til mål at lære fiskerfamiliers børn engelsk.Lugten af fisk er det første, der møder os, da den vilde chauffør endelig sætter os af. Her hersker ingen tvivl om hvilke familier disse børn tilhører. Forbavsede ser vi ligeså til, da børnene omringer de affaldsposer med pantflasker, som de andre volontør har medbragt hjemme fra Campen. "surrealistisk" - tænker jeg for mig selv. Nu sker det virkelig, det er ikke længere bare ved snakken, men i dette nu får vi fornemmelsen af, hvordan det er at være volontør - et styk frivillig arbejde uden løn eller tvang,

Pludselig tager en mørkhåret 10-årig pige i beskidt gul kjole med hul på ryggen min hånd og fra det minut er vi nu veninder.Hun er smilende, legesyg og ikke mindst ivrig efter at snakke engelsk, et gennemgående træk ved alle de børn, vi har mødt. Vi går sammen på det lyse varme sand, forbi den lugtende skræmmende hund og ind til det lille undervisningslokale, hvor der knap er plads til alle. Børnene bliver bedt om at stå på række for at synge nationalsangen samt en masse andre fantastiske alfabetiske engelske sange. Der var varmt, virkeligt varmt og pludselig fortryder jeg, at jeg har efterladt min vand derhjemme. Dette bliver dog bedre, da vi sammen med tre søde norske volontør tager de mindste børn ud på et grønligt tæppe på stranden. De har forberedt timen med farver, legetøj og tegninger, men alligevel er det svært for børnene at koncentrere sig. Volontørarbejdet er åbenbart ikke altid lige nemt, og måske skulle man satse på at få de lidt ældre børn i stedet?

Tiden flyver hurtig af sted og vi når endda, at komme forbi de lidt større børn, der har i gang med blyant og papir til at lære de engelske gloser. Til slut bliver børnene bedt om at vaske hænder, da det er frokosttid, der selvfølgelig består af en risret. Frokosten er sponseret af IDEX, ligesom alle de redskaber, der er at finde i det lille undervisningslokale.

Klokken bliver kvart i 12 og den vilde chauffør venter på os. Det er tid til at tage tilbage til Campen, nu med en fornemmelse af, hvad volontørarbejde egentlig består af.