NAMA-f***ing-STE alle sammen!
Her en hilsen fra Indien, landet hvor hygiejne er et ukendt begreb og mavepiller er en fast bestanddel af kosten, landet hvor spøgelseskørsel er en del af gamet, landet hvor der altid lige kan sidde en passager mere på taget af bilen, landet hvor kontrasterne er større end indbyggertallet, landet hvor landeplagen ikke hedder Seebach og Medina men Tyndskid og Opkast og landet hvor man kun behøver 3 ting for at køre en bil; et solidt horn, solide bremser og en solid portion held!

Vi skal prøve at gøre det kort, men vi har haft så mange intense oplevelser, at det er hamrende svært at koge ned.

Vi landede i Delhi 07/03 kl 3 om morgenen, og blev hentet af mr. Mehta - eller Nelly som han hurtigt blev døbt, grundet hans store passion for rapperen med plaster på kinden, og det faktum at indiske navne er umulige at huske. Vores nætter i Delhi skulle tilbringes på hotel Kwality -et midrange hotel i centrum af Delhi. Efter et par timers søvn stod vi op, og var klar til at opleve million byen. Første dag stod på lidt blandet sightseeing. Gandhi memorial, Lotus templet, India gate og lidt andre ting. Hen mod slutningen af dagen stiftede vi vores første bekendtskab med Holi - den indiske farvefestival, hvor alle går rundt og smider farve i hovedet på hinanden. For at undgå at vores sparsomme beklædning skulle blive et Picasso maleri, købt vi derfor den indiske nationaldragt - en kotapyjama og toppede den med en pagri/turban (og ja, en turban er den mest badass form for hovedbeklædning).
Ud på aftenen tog vi op til Connaught Place, der er byens centrum for at finde noget mad. Der stødte vi ind i to unge indiske fyre, der anbefalede en fremragende bar/restaurant (no. 1 in India - og det er legit), og vi endte første dag i Indien på en tagterasse med udsigt over Delhi, en kold øl og god lam i sauce, mens vi snakkede med vores nye indiske bekendtskaber. Undervejs fandt vi ud af at den ene - Azif - hostede couchsurfers, og vi blev inviteret på the hjemme hos ham, og vores første rigtige lokale sammenstød var en realitet. Han boede (og gør det stadigvæk), i et af de mere fashionable kvarterer, havde en pæn og stor lejlighed og toppede den af med at have en tjener - vi var solgt. Sidst på aftenen blev vi inviteret til et slag cricket dagen efter, når Holi manien havde taget lidt af, ergo - vi gik i seng med tårnhøje forventninger til dagen efter.

Næste morgen var lidt af en dukkert, rent forventningsmæssigt. Her stod vi, to kridhvide danske, i vores stiveste kotapyjama & turban look, og der var ikke en eneste der kastede med farver. Overhovedet. Derimod var den første times tid udelukkende en syndflod af indere der komplimenterer vores look. Vi tog op til connaught place, og forventede at der som minimum var et farvehelvede der, men der var lukket af i dagens anledning. Vi følte os efterhånden ret dumme i vores meget indisketøj og farverige turbaner der tiltrak ikke så lidt opmærksomhed fra de lokale, så vi besluttede at tage første og bedste tuk tuk tilbage mod hotellet. Da vi stoppede ved vores gade, Arakashan Road, blev vi mødt af en vulkan af kærlighed og farver (billeder følger). Der gik ikke mere end 10 minutter før vores tøj var blevet peppet op med samtlige tænkelige farve kombinationer, og ingen af os har givet hånd til/krammet så mange mennesker på så kort tid. Vi blev hurtigt hovedattraktionen uanset hvilke familier vi kom forbi på gaden, og alle ville sætte deres præg på vores farverige fremtoning. Det hele eskalerede da vi bevægede os ned i en tvivlsom gyde, hvor Simon fik kastet en balje maling i hovedet oppe fra 2. Sal, og vi måtte se os nødsaget til et hurtigt retræte, da vi blev jagtet af indiske Holi-kåde, unge drenge, der bombarderede os med et arsenal af farve, vand og æg. Intenst! Vi gik hjem og tog en hurtig skrubbetur i badet, droppede alt der hed at skifte tøj, og tog op for at mødes med vores indiske venner, der også viste os Holi i deres bydel - mens vi gik i de smalle gader, lærte vi hurtig at sætte pris på at det kun var vand og farve der blev brugt som skyts oppe fra vinduerne. Vi blev introduceret til nogle af de andre spillere på cricketholdet; og turen gik dernæst til Delhi områdets bedste cricketbane, beliggende lidt uden for byen.

Cricket er verdens længste slag rundbold, består af omkring 300 kast og naturligvis det samme antal skud, et forløb der tager omkring 3 timer. Det var spændende i starten, men indrømmet, efter 1 1/2 time var vi lidt rastløse, så vi gik på opdagelse i det bondeområde vi var i. Her mødte vi nogle af de sødeste børn i Delhi og omegn, og særligt en lille pige Rasish, har gjort indtryk på os. Selvom ingen af den talte engelsk, blev der kommunikeret på det mest universelle sprog af alle - fagter, fodbold og svingture. Skide god eftermiddag!
Da cricketspillet sluttede, havde vores drenge tværet modstanderne ud, og vi blev inviteret hjem til Imtiaz til lidt the og for at se hans hus (røv stort, og han havde selvfølgelig også tjenere). Her fik vi serveret nogle klassiske indiske retter, og snakkede om livet i Indien og Danmark.

Dagen efter gik turen til Jaipur, den lyserøde by. Efter en pæn køretur kom vi frem, og på vores første spadseretur i byen, stødte vi på en flok fantastiske gadebørn. Vi brugte lidt tid på at fotografere dem og deres hjem, og gik tilbage på hotellet. Dagene i Jaipur stod desuden på sightseeing, og selvom paladser og fort er imponerende, er det uden tvivl de lokales åbenhed og venlighed der har gjort størst indtryk på os begge.
Vi sluttede besøget i Jaipur af med at blive vist rundt af en skeløjet lokal med nicknamet Chili-Chocolate der tilbød at vise os de mere lokale dele af byen, hvor folk med lys hud er et sjældent syn. Her købte gaver til børnene vi havde mødt dagen før - noget der gik rent ind hos både børn og voksne.

Vores tur sluttede i Agra, hvor vi på endnu en spadseretur rundt i byen, fandt os selv inde til forberedelserne til et indisk bryllup og i de noget fattigere kvarterer af byen - igen, alle er venlige uanset hvor man kommer hen. Fantastisk folkefærd. Næste morgen tog vi ud for at se en af de eneste seværdigheder i Agra, og måske en af de mest besøgte seværdigheder i Indien - Taj Mahal. Imponerende bygningsværk, imponerende historie og imponerende mange mennesker allerede kl. 7 om morgenen.
Vi kom retur til Delhi henad eftermiddagen, og som det første bookede vi to flybilletter til Goa - Indien har endnu ikke givet det varme chok vi havde forventet, men det burde Goa opveje, temperaturen der ligger på samme niveau om natten, som Delhi og omegn har om dagen.

Vi har undervejs mødt nogle svenske flickor der har været på samme tur som os, så vi har brugt et par aftener med dem. De kommer også forbi Goa i morgen og skal dernæst til Bangkok, så vores rute er meget ens de næste par uger.
Goas strande var dog ved at blive skiftet ud med et ophold bag tremmer samt en menu bestående af vand og brød i stedet frisk fisk og chicken curry for Simons vedkommende, da han havde glemt at lægge sit multi-tool, der blandt andet indeholder to save og en kniv, i bagagen, hvilket skabte lidt postyr i Security. Vi fik dog snakket os ud af situationen, og Simon fik lov til at gå ned og tjekke sin håndbagage ind. Så både Simon og kniv er stadig med på rejsen!
Bloggen bliver færdig gjort på flyet mod Mumbai, hvor vi efter et kort ophold flyver videre til Goa, strand, vand, varme og en enkelt øl eller to.
Damram herfra, håber snakken i Danmark efterhånden drejer sig om noget andet end løftebrud, betalingsringe og hvornår foråret gør sit indtog.

P.S. Nu tænker I sikker alle sammen "hvorfor nævner de ikke noget om dårlig mave?" og det gør vi ikke af den simple grund, at vi har overlevet Delhi - muligvis det mest uhygiejniske sted på kloden - uden at have haft nævneværdigt knas med maven. Kombinationen af mavepiller og desinficerede sprit er stærk tobak!

Simon & Mathias