Profile
Blog
Photos
Videos
Så nærmer afrejsen sig snart til vores længe ventede rejse til Asien. Dagen er gået med en gang træning til formiddags, da der nok går meeeget lang tid før vi får trænet igen. Marie har bagt foccaciaboller til turen, og brormand Thomas var lige forbi og smage dem til en gang frokost, da han samtidig skulle lægge film ind på vores tablet, så vi ikke kommer til at kede os på turen:-)
Ellers har vi stille og roligt gjort klar til pakningen, med en masse tøj og andet must-haves spredt ud på sengen for at få lidt overblik. Julie og Jeanette kom forbi til en omgang tøm køleskabet aftensmad, som bestod af svinemørbrad og deller med grønt til, dejligt med god dansk mad inden vi tager afsted. Men tilbage til pakningen, så det blev til et par timers visit af de søde piger.
Pakningen forløb nogenlunde smertefrit, men det er godt nok svært at pakke som altid, men endnu svære at pakke til en rygsækrejse. Men alt i alt fik Marie pakket 14 kg og David 12 kg, så burde der være plads til lidt habengut og hvad vi ellers finder af spændende sager undervejs.
Nu er papirene og pasene blevet tjekket for en sidste gang, og nu kan vi vist kun vente på at det bliver kl.8.15 i morgen hvor mor Else kommer og kører os til banegården. Vi glæder os rigtig meget, og er meget spændte på hvad der møder os. Ja og David får sig en sidste leverpostejsmad for det næste stykke tid.
Sov godt. Vi snakkes ved når vi er i Bangkok.
- comments