Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en beskrivelse af mine forventninger til en række spørgsmål, som skal laves inden vores afrejse. De er mest henvendt til min vejleder. Men i er selvfølgelig velkommen til at læse dem. :-)
Mine forventniger til turen er kolosale. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme afsted, og tæller dage ned til afrejsen.
Det jeg allermest ønsker og håber at få ud af turen, er at udvikle mig både som person men også som pædagog.
Her vil der komme nogen faglige udfordringer, og dem som jeg ser som størst, bliver helt sikkert at skulle være en del af et nyt team, og være en del af deres dagligdag. Men udfordringer som jeg ser frem til. Kulturens betydning bliver selvfølgelig stor. De er meget Kristne på Siargao, og biblen bliver brugt hver dag i deres arbejde. Selv, ser jeg mig som Athiest, så det bliver en udfordring om de to ting kan/skal blandes sammen.
Den største personlige udfordring bliver selvfølgelig at rejse de ca. 11.000 km væk hjemmefra. Trygheden som man har herhjemme, forsvinder pludselig, og bliver erstattet af mange tanker. Hvordan skal jeg bo, hvordan får jeg mad, hvordan bliver arbejdsdagen, hvordan klarer jeg klimaet, etc. Samtidig er vi 3 der rejser sammen. Jeg skal bo sammen med Sebastian, mens Gabi skal bo sammen med nogen ansatte. Filippinsk lovgivninger siger at hun ikke må bo sammen med os, da vi ikke er gift med hende.
Så det bliver en personlig udfordring pludselig at skulle bo sammen med en anden person. Jeg har heldigvis et rigtig godt forhold til Seb. Men nu skal vi til at være sammen dag og nat i 6 måneder. :-)
Men er overbevist om at vi kommer til at få en fantastisk oplevelse sammen, som vi vil huske retsen af livet.
Det at være Dansk i udlandet, betyder for mig, at man lever op til nogen krav og normer. Jeg har en forventnig til hvodan jeg skal opfører mig og hvordan jeg skal udfører mit arbejde. Jeg kommer ikke til Filippinerne for at fører mig frem, jeg håber at jeg kan være med til at gøre en lille forskel for de børn som jeg skal passe/arbejde med.
Det jeg kommer til at savne bliver helt klart familie og venner. Det bliver et kæmpe savn. Forhåbentlig er internet forbindelsen god derude, så man kan skype med dem derhjemme. Jeg har en søn som fylder 7 år mens jeg er derude. Ham kommer jeg naturligvis til at savne voldsomt. Det bliver en kæmpe udfordring at skulle undvære ham i 6 måneder. Han har heldigvis givet mig lov til at rejse, og har udtalt at jeg godt må hjælpe de fattige. Så det hjælper en del på det. :-)
Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket mig personligt og professionelt. Jeg håber at have lært en del om det pædagogiske arbejde i Filippinerne, som jeg forhåbentlig kan bruge i mit arbejde i Danmark.
Det var alt hvad jeg kunne finde på. Min blog vil starte så snart jeg rejser. Og der vil løbende komme opslag og billeder. I er alle meget velkomne til at kommentere og stille evtuelle spørgsmål. Og jeg vil besvare når det er muligt. :-)
Håber at i får en rigtig god Sommer og Jul.
PS. Send gerne en andesteg ud til os.. <3
De bedste hilsner
Martin Jørgensen
- comments