Profile
Blog
Photos
Videos
D. 20/8-10
Vi havde dagen forinden, aftalt med James og Louise, at mødes til morgenmad kl. 9, for derefter at tage til "Elephant nature park" (en "park" med frie elefanter). De var lidt forsinket, men vi fik spist morgenmad og hyrede derefter en taxa til at køre os frem og tilbage. Det tog os halvanden time at komme derhen, blot for at finde ud af, at man ikke kan komme ind i parken, hvis man ikke er tilmeldt en guidet tur. Vi var blevet fortalt andet, så vi var alle ret skuffede. Der var dog ikke andet at gøre, end at køre tilbage til Chiang Mai by igen. Vi fik snakket en masse og havde en hyggelig tur tilbage. Kl. 13.00 var vi endnu engang på hotellet. Louise besluttede sig for at få sig en kropsmassage, så hun vandrede af sted, mens vi andre hoppede i poolen. Da vi efter noget tid, var blevet godt sultne, gik vi på jagt efter noget frokost. Undervejs støtte vi på noget gratis fiskespa, og da James ikke havde prøvet det før, smuttede vi lige ind og satte os. Da James og Martin havde fået plantet deres fødder solidt i vandet, så vi pludselig Louise komme gående forbi udenfor, og så gik jagten ind for mit vedkommende. Jeg fik stoppet hende og vi gik tilbage til Martin og James. Efter lidt spa, fik vi lidt frokost/aftensmad på en udmærket restaurant. Gik tilbage til hotellet, hvor vi alle hoppede en tur i poolen (solen skinnede fra en skyfri himmel i dag, så vi blev meget hurtigt opkogte). Efter at have tilbragt et stykke tid her, fik vi alle lige et hurtigt bad, og gjorde os klar. James og Louise skulle flyve videre til Phuket i Sydthailand med afgang kl. 22.30, mens Martin og jeg, bliver endnu to dage i Chiang Mai. Martin og jeg fik tilmeldt os en guidet tur til "Elephant nature park", da vi var fast besluttet på at besøge dette sted. Vi fik sagt farvel til James og Louise, og gik derefter ud for at få lidt aftensmad. Det lykkedes os, efter langs tid søgen, at finde et sted vi ville spise - hvilket blev til en lidt dyr, men pæn og hyggelig restaurant. Fik et godt måltid, og gik derefter tilbage til hotellet, hvor vi smuttede i seng med det samme (da var kl. ca. 23.30).
- comments