Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa derhjemme
Nedenfor kan i kort læse om vores dage i Phuket, Thailand.
7/11 - Kl. 10.00 Gensynsglæde i Phuket lufthavn hvor Lenes mor, Kirsten og hendes kæreste, Jesper tog imod os. Det var dejligt at se dem flagre med de danske flag. Vi tog sammen en taxa til Patong Beach hvor vi havde booket et fint hotel med swinningpool. Da vi havde fået vores værelser, var der en gave medbragt fra DK - rugbrød, kødpålæg og selfølgelig lakridser - MUMS!! Efter en dukkert i poolen gik vi en tur i byen samt langs stranden i Patong. Om aftenen spiste vi på en indisk resturant hvor vi fik ekstrem stærk mad.
8/11 - Vi startede dagen med en tur i poolen hvorefter vi fik stor morgenmadsbuffet. Ved middagstid flyttede vi alle fire til et lille hyggeligt Guest House, 2 min fra stranden. Vi brugte resten af dagen på stranden hvor vi nød solen og det varme hav. Aldrig har vi badet i et så varmt hav, det var omkring 30gr. Dagen gik hurtigt i godt selvskab og med lækker mad :-)
9/11 - Ø-hop med speedbåd. Vi blev afhentet på hotellet 7.30 hvorefter vi blev kørt ud til Phuket havn. Der var 50km ud til Phi Phi øerne, det tog 1 time med speedbåden som havde 600HK, så der var fart på. Første stop var Monkey Beach, hvor vi for første gang så vilde aber. Martin gav aben en banan. Herefter sejlede vi videre til et sted hvor vi snorklede fra båden. Dernæst var det frokost tid som var en rigtig lækker buffet med thai retter. Inden turen igen gik mod Phuket slappede vi af på Maya Bay og havde et sidste stop hvor vi kunne snorkle. Vi betalte 1200 bath pr person for turen.
10/11 - Dagen i dag gik med afslapning, shopping og badning i Patong. Kirsten og Lene fik nye kjoler og Jesper fik syet en silkeskjorte og fine sorte bukser. Om eftermiddagen lånte vi hotellets scooter hvor vi kørte en tur langs vandet. Om aftenen gik i en tur i byen hvor vi alle fire prøvede fiske spa (det er en speciel slags fisk som spiser død hud). Det kildede ulideligt meget på Kirsten og Lene hvorimod Martin og Jesper tog det noget mere roligt.
11/11 - Endnu en dag med en udflugt. Turen i dag stod på: 5km Rafting - se/bade ved et vandfald - Frokost - ATV i junglen - Elefant trekking og 2 svævebaner. Rafting turen var meget anderledes end forventet. Vores guide (hvis man kan kalde ham det) havde kun en padel som han brugte til at sprøjte på de andre både i stedet for at styre båden. Vi kunne kun holde fast og bede til at vi ikke ramte de store sten som var i floden. Heldigvis kom vi igennem uden der skete noget, men vi har aldrig prøvet noget så uorganiseret før. Vi gik en let gåtur ind i junglen for at se et vandfald hvor vi også badede. Efter frokost skulle vi køre på ATV i junglen - det var sjovt :-) Hernæst var turen kommet til elefant trekking i junglen. Det var rigtig sjovt og vi fik lov til at sidde lige bag elefantens hoved og selv styre den. Inden turen gik 2 timer i bus tilbage mod Patong Beach prøvede vi to svævebaner, hvilket var en sjov afslutning på en underholdende dag. Vi betalte 1250 bath pr person for turen.
I morgen tager vi alle fire til Phi Phi øerne for at overnatte derude de næste dage. I hører nærmere :D
- comments