Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Håber i har haft en god jul :-) Vi har det fantastisk her i Sydafrika.
22/12 - Efter de 8 timers flyning tog vi en dyr taxa til vores hostel, Melville International Backpackers. Det blev hurtigt mørkt og vi slappede af resten af dagen på hostellet. Vi bookede også vores 4 dages safari tur som i kan læse om længere nede i bloggen.
23/12 - Vi tog os en afslappende dag på hostellet. Det var super dejligt vejr. Gik en tur i kvarteret og nød ikke at have nogle planer.
Vi har haft nogle fantastiske dage i Kruger National Park, nu skal i bare høre..
24/12 - Efter en god nattesøvn var vi kl 7.30 klar til at blive samlet op og køre mod Kruger National Park. Vi glædede os virkelig meget!! Dog skulle det meste af dagen bruges på transport til Kruger. Da alle var blevet samlet op var vi 10 personer. En blandet gruppe, en ældre dame fra Sverige, en ung fyr fra Singapore, et par hvor manden var fra Holland og kvinden fra Uganda, et par hvor manden var fra Holland og kvinden fra Tyskland, og 2 piger fra Holland udover os selv. Kl 15 ankom vi til et dyrereservat,
Hoedspurit Endangered Species Center. Her fortalte de om hvilke arter der var truede og vi fik en rundvisning i parken. De havde flest geparder.
Kl 16.30 var vi klar til at køre den sidste time til vores camp. Da vi ankom fik vi vist vores telte og hytter (til dem der skulle have det lidt mere luksus) og udleveret et lagn og en sovepose. Vi fik også en kort briefing omkring området og fik at vide at campen ikke er hegnet ind. Hvilket vil sige, at der kan løbe vilde dyr rundt på campen. Vi valgte et telt og smed vores baggage. Vi skyndte os herefter i svømmingpoolen efter en meget varm dag i en minibus. Efter et langt bad gik vi en kort tur rundt i campen hvor vi fik vores første safari oplevelse - en stor giraf med en unge. Whauu :D
Kl 19.30 var der aftensmad - 3 retters menu under åben himmel og et bål til at lyse op. Lækker mad og i godt selvskab med gruppen. Vi gik i seng kl 21 for at være friske til en ny, spændende og lang dag. Tja, det var sådan vi holdte jul i år :D
25/12 - Vi blev vækket kl 04.30 for at være klar til afgang kl 05.15. Når det er SÅ tidligt kan man ikke spise det helt store så den stod på myslikiks og rooibos te. Fra vores camp til indgangen til Kruger var der ca. 30 min kørsel i jeepen. Man må ikke køre mere end 50 km/t på grund af at der ofte er dyr på vejen. Da vi havde betalt adgangen til parken og alle i gruppen havde tisset af var vi klar.. Vi var alle mega spændte og kunne slet ikke vente med at opleve den største national park af dem alle i Sydafrika. Med det samme vi kørte ind i parken så vi dyr - antilopper, giraffer, elefanter. Det var virkelig spændende og man sad godt og havde en god udsigt fra den høje jeep. Vi fik let morgenmad ved et udsigtspunkt kl 9 og solen var nu ved at brænde godt igennem. Det blev en ekstrem varm dag - det var 35gr. Herefter mere safari.. Kl 13 holdte vi ind i en camp i parken for at få frokost. Vi lavede mad på en gas-cooker og var der i 2 timer. Herefter mere safari og flere smukke dyr. Inden vi vendte jeepen mod parkens udgang var vi ved en lille sø hvor vi så en krokodille i vandet, desværre blev den liggende i vandet, så det var svært at se hvor stor den var. Vi besøgte også kort et udsigtspunkt mere hvor man kunne se grænsen til Mosambique. Kort før vi kørte ud af parken var vi heldige og se et næsehorn som krydsede vejen - et kæmpe dyr!
Vi forlod først parken kl 18.30, der lukkede porten, så det var med at komme ud. Vi havde altså været på safari i 13 timer. Det var mange timer i en jeep, men tiden fløj adsted fordi man hele tiden så dyr og koncentrede sig om at spotte dem i deres skjul. Sommeren i Sydafrika er også deres regntid derfor er der meget grønt og det kan være svært at se dyrene. I dag stod de fleste dog i skygge under træerne fordi det var en mega varm dag. Vi så rigtig mange dyr i dag - flere forskellige antilopper, gruer, elefanter, giraffer, flodheste, ørne, mange forskellige fugle, bøffel og et næsehorn. Sikke en dag - vi kan slet ikke vente til i morgen hvor dagen igen skal tilbringes i parken.
26/12 - Vi blev igen idag vækket kl 04.30 - GAB!! Det er virkelig tidligt, men heldigvis er det lige blevet lyst, hvilket gør det hele lidt lettere :-) Vi havde ikke sovet ret godt da der havde været tordenvejr og kraftig regn. Efter myslikiks og rooibos te var der igen afgang 06.15. I dag var der overskyet og en noget mere behagelig og udholdelig temperatur, ca 20gr. Vi så de samme dyr som igår + tre geoparder som lå under et træ. Vi kørte ud af parken kl 17 efter at i timevis at have ledt efter løver og leoparder - uden held. Vi besluttede os derfor for at tilkøbe en natsafaritur fra 20-22.30 i parken. Desværre lykkedes det os heller ikke her, at se hverken løver eller leoparder, som vi mangler at se for at at kunne sige vi har set "The Big Five" som består af dyrene: løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn. Men vi så flere dyr som vi ikke havde set under dagssafariturene fx 4 hyæner. Vi var sent hjemme og kl blev 23.30 før vi havde fået lidt at spise. Vi var mega trætte efter to lange dage med masser af oplevelser. Natten bød igen på regn.
27/12 - Vi blev vækket kl 05.30 for at være klar til afgang 06.15 mod Bruce Canyon inden vi igen rammer Johannesburg. Afgang var 06.15 og vi ankom til Bryce Canyon (verdens 3 største canyon) to timer senere. Desværre var der uvejr i bjergene og vi kunne ikke se andet end hvid dis. Det var som at stå ved verdens ende, da vi stod ved udsigtspunket ud over canyonen - en hvid væg med dis og atter dis. Øv bøv - det skulle ellers have været så smukt, men den fik vi altså ikke at se i denne omgang. Herefter kurs mod Johannesburg til det samme hostel som før. Vi ankom 16.00 og slappede af i hyggeligt selvskab med et par fra safarituren. I morgen tidlig tager vi til Sydafrikas 3 største by, Durban som ligger ved kysten.
Håber i har det godt og nyder juleferien!
Knus Martin & Lene
- comments
Ingrid Madsen Rigtig Godt Nyår Lene og Martin vi ønsker Jer masser af ne oplevelser efter Safarien i Kryger Park.