Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa derhjemme
Så er vi nået til Coffee Bay og sikke et smukt sted på Sydafrikas østkyst.
5/1 - Vi stod tidligt op efter endnu en nat med mange forstyrrelser (snorken i verdensklasse). Kl 8.15 blev vi hentet af Bazbussen og kl 14.30 var vi fremme i byen Mthatha hvor vi stod af og tog en shuttlebus til vores hostel i Coffee Bay. På tankstationen i Mthatha mødte vi Nicole fra Holland som vi var på Kruger Safari med. Helt tilfældigt skulle hun samme sted hen som os. Kl 16.30 var vi fremme i Coffee Bay på vores hostel, The Coffee shack. Vi tjekkede ind og fik en hurtig rundvisning. Vi skulle bo i et 6 personers dorm i en afrikansk hytte. Vi tilmeldte os aftensmaden på hostellet, T-bone steak. Kl 19.30 var der aftensmad, lækker steak som var tilbedt over bål. Vi fik en kæmpe steak, alle de kartofler vi ville have, salat og brød for kun 55 Rand = 38kr. Det smagte fantastisk og vi blev rigtig mætte. Senere tilmeldte vi os gåturen til "Hole in the Wall" med afgang i morgen. Vi spillede kort inden vi sov efter en hyggelig dag.
6/1 - Vi stod op til endnu en solrig dag i Sydafrika. Kl 10.30 var der afgang mod "Hole in the Wall". Vi gik langs kysten i lidt mere end 3 timer i 35 graders varme. Det var stegende hedt og man skulle være meget heldig hvis man fandt et træ hvor man kunne stå lidt i skygge. Vi var en gruppe på 15 personer hvor af 3 var guider. Guiderne vandrede i bare fødder og vi andre havde vores trekkingsko på. Som guiden sagde, "Jeg er født uden sko". Hehe, fantastisk - vi brænder konstant vores fødder hvis vi ikke har sko på. Turen var enorm smuk, sikke en flot kyst - det var hele den bakkede tur værd. Da vi gik langs kysten så vi Coffee Bays Big 5 = hest, får, ged, ko, hund - dyrene her vandrer frit rundt - overalt. Ja, også køerne og hestene. Da vi ankom til "Hole in the Wall" fik vi toasts som blev tilberedt over bål - mums. Bagefter badede vi i bølgerne og nød udsigten. Kl 16.15 blev vi hentet og kørt tilbage til hostellet. Det var mens vi ventede på bilen at guiderne købte "Chicken heads" som vi kunne smage hvis vi ville. Martin forsøgte, men det var alt for ulækkert - de spiste ALT undtagen næbet. Ja alt, også øjene, hjernen og knoglerne. Det skal lige siges at kyllingehovederne var tilberedte.
Vi var tilbage på hostellet kl 17 hvor vi tog et bad. Inden aftensmaden, som om søndagen er gratis, spillede vi pool og fik en øl. Om aftenen bookede vi hostel i den næste by vi skal besøge, Port Elisabeth og spillede kort.
7/1 - Formiddagen stod på afslapning ved stranden med et bodyboard. Martin lånte boardet ud til en af de lokale drenge og det var en succes selvom vi var lidt skeptiske i starten. Kl 13 fik vi frokost på hostellet hvorefter vi slappede af inden Martin og Nicole skulle til 2 timers surfundervisning. Martin tog sig en lur i hængekøjen, så han var frisk til surfing. Kl 15.30 gik det løs på stranden - og det gik super godt :-) Lene var med og tog billeder. Efter et bad fik vi en cider inden aftensmaden. Vi snakkede og overførte billeder fra surfingen til Nicole om aftenen.
8/1 - Vi spiste morgenmad kl 8 hvor vi også mødes med Nicole. Vi ville nå til stranden inden vi skulle bruge resten af dagen på at rejse. Kl 11 tjekkede vi ud og bagefter fik vi en portion lasagne. Kl 12 var der afgang med shuttle bussen til Mthatha hvor vi skulle med bazbussen videre. Bazbussen var mere end en time forsinket - ØV. Vi ankom til Port Elisabeth kl 23.30.
Knus Martin & Lene
- comments