Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen..
Som Sofie skrev tidligere i dag har vi taget en stille dag paa hotellet, da vi skulle vaske toej..
Vores sidste stoerre blog indlaeg er tilbage fra den 29/10 hvor vi stadig befandt os i Oaxaca. Saa der kommer lige lidt om hvad vi har foretaget os i dagene siden vi skrev sidst, for vi alligevel bevaeget os et stykke gennem Mexico siden d. 29/10..
Hele Onsdagen, altsaa d. 29, forsoegte vi flere gange at faa fat i det Britiske par vi moedte paa vores hostel i Mexico City og som var paa sprogkursus i Oaxaca, og det kunne da vaere super hyggeligt hvis vi lige kunne moedes til noget mad, en oel eller noget Mezcal (selvom jeg ikke er stor fan af det skidt). Vi fik ogsaa fat i dem, men naede ikke aftale noget moede tidspunkt inden forbindelsen roeg, temmelig traels
Vi forsoegte gennem hele dagen at faa fat paa dem, men vi kunne ikke rigtige komme igennem til dem paa deres tlf, saa vi troede lidt at det med at moedes ikke blev til noget.
Dagen efter, Torsdag d. 30/10, skulle vi forlade Oaxaca med en natbus havde vi besluttet. Saa mens Sofie gik op for at koebe billetter begyndte jeg at pakke vores ting sammen da vi skulle forlade hotellet senest kl. 12. Da Sofie er paa vej ned til busterminalen, stoeder hun af alle mennesker paa det britiske par da de er paa vej til skole, og forvirringen er mildest talt temmelig stor, men de aftaler saa at vi skal moedes paa Zocaloen i midten af byen, ved siden af manden der saelger heliumballoner.
Vi finder dog hurtigt ud af at der ikke kun er en heliumballonsaelger paa Zocaloen, men noget der ligner ti istedet for, og det der virkede som en rigtig smart ide var nok knap saa smart lige pludselig..
Sofie og jeg taenkte at vi nu nok skulle fidne dem alligevel, og vi brugte dagen paa at gaa rundt i Oaxaca md vores tasker paa ryggen, temmelig varmt og en anelse haardt, og saa paa hvordan de pyntede op til "De Doedes Dag" i byen. Isear var det vildt fantastisk at se hvordan de ud af sand og farver skabte de mest fantastiske billeder paa gaden. Det var helt vildt at se hvordan de kunne forme sandet og ligge det i flere lag, for derefter at give det farve og liv.(billeder kommer snart).
Efter at have gaaet rundti byen i nogle timer fandt et stille sted paa en trappe hvor vi kunne sidde i solen og laese vores boeger og nyde livet. Men det vi altsaa bare ikke lov til saserlig laenge, da en mindre ophidset politimand floejtede af os og viftede os vaek fra voeres lille plads. Hvorfor ved vi stadig ikke.
Efter det lille run-in med ordensmagten i byen besluttede vi at vi ligesaa godt kunne op mod Zocaloen og vente paa at vi skulle moedes med de andre..
Da kl. naermede sig moedetidspunktet begydnte vi at lede efter et stragisk praktisk sted mellem Heliumballonsaelgerne, og det lykeddes da ogsaa relativt hurtigt at finde dem, hvorefter vi gik ud og fik noget godt mad og havde en rigtig hyggelig aften.
Derefter gik turen mod Puerto Angel og kysten, en 8 timers bustur henover natten, men hvilken tur. Vores buschauffoer, eller generelt buschaufoerer i Mexico, koerer altsaa ikke saerlig paent, og naar meget af turen foregaar nedad bakke gennem haarnaalesving kan det meget nemt blive en meget laaang tur.
Det gik dog og vi ankom til Pochutla med bussen omkring kl 7 om morgenen d. 31/10, og fandt hurtigt en "Taxi Collectivo"(en billig lokaltransport der er ret udbredt i Mexico) mod Puerto Angel. Da vi ankom dertil var det mildest talt meget varmt og vi var meget meget sultne, saa vi fandt lidt hurtig morgenmad og begyndte at gaa over mod "Playa Del Pantheon" som er den mere rolige af de to strande der ligger i Puerto Angel. Og hvilket syn det var at gaa langs stranden og bare maerke vandet mellem taerne. Byen ligger inde i en lille bugt, hvor smaa fiskerbaade ligger og vugger i det krystalklare vand. Det var bare virkelig fantastisk.
Det blev dog hurtigt afloest af en lille smule frustration da vi naede over til Playa del Panthoen, idet folk fra hotellerne og restauranterne paa stranden kom stormende imod os, og naermest overfaldt os, for at faa os indenfor paa deres sted.. Vi fandt gsaa ret hurtigt ud af at det vat lavsaeson, og nok en del af forklaringen paa at vi blev "overfaldet" af hotelpersonalet paa stranden.
Vi gik dog forbi alle stederne og fandt og roligt hjoerne hvor vi kunne vaere i fred, satte taskerne og saa var det ellers paa hovedet foerst i vandet, og hold kaeft hvor var det dejligt, skoent, super og jeg kunne blive ved. Det var lige det vi havde brug for efter en lang bustur og en kortere gaa tur i den stegende hede.. (bare det at spise paa dette sted varen aktivitet som var haard nok til at vi begyndte at svede over hele kroppen)
Vi fandt efter et stykke tid et lille hotel, som laa lidt oppe terraenet men ikke laengere end 50-100 meter fra havet, og hvor vi kunne hoere boelgernes brusen fra vores vaerelse. Standarden var dog ikke super god, men det var billigt, 170 pesos for os begge. Vi skyndte os at faa smidt vores ting ind paa vaerelset og saa var det ellers bare tilbage paa stranden for at bade og slappe af.. Vi gik efter lidt tid tilbage til vores hotel, da varmen simpelthen var ulidelig, det har vel vaeret omkring 35 grader eller mere.. og vi fandt hurtigt ud af at det ikke blev meget koldere om natten, og dermed var der ikke den store noedvendighed for de taepper der var paa vores vaerelse.. Som sagt var standarden efter prisen og vi fik da ogsaa en lille overraskelse da vi skulle ud paa toilettet og boerste taender den foerste nat, da der paa det ene sad en stoerre kakkerlak midt paa gulvet, og der i det andet kravlede et firben rundt i loftet. Adderbadder.. Vi valgte dog hurtigt det med firbenet fremfor kakkerlakken..
Den naeste dag, Loerdag d. 1, var ikke mindre varm en den foerste og vi gik tidligt ned til stranden og fandt et par strandstole og sidde i, og saa var det ellers bare at nyde dagen, hvilket vi i den grad gjorde. Dagen gik ikke rigtig med det helt store udover at vi bookede en 4 timers snorkeltur til naeste dag for en samlet pris af 300 pesos(150 kr. for os begge). Det var virkeligt fantastisk at vaere paa stranden og der var stort set ikke andre turister end os. Det var virkelig fedt.. Sofie skar sig dog desvaerre paa et rev og fik en flaenge paa foden, og da vi saa skulle kigge paa saret efter at det havde vaeret bundet ind, gjorde jeg ikke skaden meget bedre da jeg rev et stykke hud af hendes store taa da jeg skulle fjerne sportstapen.. Rimelig Dumt..
Vi bandt den dog ind saa godt vi kunne om Soendagen(d.2) inden vi skulle ud og snorkle, og saa haabede vi paa at det kunne holde. Vi steg om bord i den baad der skulle sejle rundt med os, sammen med omkring 15 andre, jeg maa nok tilstaa at jeg i starten ikke var super soestaerk, men det gik heldigvis hurtigt over.. Kort efter vi var kommet ud af bugten fra Puerto Angel kunne vi se den ene havskildpadde efter den anden i overfladen, det var saa fedt og de var naermest over det hele. Vores kaptajn begyndte og sejle taet paa en skildpadde og pludselig sprang en af de andre der stod for det i vandet og greb fat om den her temmelig store Havskildpadde, og der var saa mulighed for at man kunne springe i vandet og roere ved den her skildpadde og holde den.. Sofie sprang i til skildpadden, men jeg var stadigvaek ikke helt frisk endnu, saa jeg blev i baaden.. Efter vi havde sluppet skildpadden og alle var kommet op i baaden gik der ikke lang tid inden vi fik vores naeste overrraskelse i form af en kaempe rokke som lige pludselig dukkede op ved siden af baaden, den var virkelig stor, og baaden blev stoppet saa folk kunne komme i og svoemme ved siden af den, men hverken jeg eller Sofie hoppede i.(vi var vistikke helt sikker paa risikoen)
Da vi havde forladt rokken kom hurtigt hen til den foerste strand, hvor vi fik 40 min. til at snorkle i, saa vi skyndte os at ifoere maske og svoemmefoedder og saa var det ellers bare i vandet, og det var saa fedt. Der var fisk i alle mulige forskellige farver og stoerrelser og vi laa bare og plaskede rundt i det lune vand og proevede at se og sluge alle de oplevelser der var under vandet. Dog ikke uden mindre problemer med Saltvand i snorklen en gang imellem.
Den naeste strand vi kom til var der ikke mulighed for at snorkle ved men der var istedet for en meget stor klippe man kunne kravle op paa og springe i fra, hvilket jeg var hurtig til at hoppe med paa(sofie sad over med hendes fod). Det var super fedt, selvom det kun blev til et enkelt hop. Derefter sejlede vi til den sidste strand hvor vi kunne snorkle en time, og der var ogsaa mulighed for at koebe noget at drikke, dog havde jeg ikke lige taget penge med saa vi maatte noejes med vores medbragte lukne vand. Stedet var dog super fedt at snorkle ved der var et rev saa man kunne komme super taet paa alle fiskene, isaer en fisk med 3-4 selvlysende pletter paa ryggen fangede vores opmaerksomhed, men det var saa fedt at svoemme mellem fisk i blaa, gule og alle mulige andre farver.
Da vi kom tilbage fra vores snorkel tur skulle vi binde Sofies saar ind igen, da det var gaaet op det der sad paa, og det havde ogsaa givet lidt problemer ude paa turen.. Vi brugte resten af dagen paa at ligge lidt ved stranden, og saa gik vi op paa den lokale kirkegaard, da det var de doedes dag, saa vi ville se hvordan der saa ud deroppe. Og det var virkelig flot, og stemningen var super afslappet. Man har en helt anden tilgang til det med doeden og det at opholde sig paa kierkegaarden, folk pyntede gravene og sad og hyggede sig og drak oel vedsiden af deres familiers grave, og der var bare en helt fantastisk stemning, det vasr virkelig fantastisk at opleve, ne helt anden maade at haandtere doeden paa.. Efter vi havde spist aftensmad gik vi forbi kierkegaarden igen og kunne se at de nu var igang med at spise derinde, vi valgte dog ikke at gaa ind og kigge, da vi ikke rigtig foelte vi kunne tillade os det.. Senere paa aftenen kunne vi fra vores hotelvaerelse hoere at der blev spillet Mariachi musik derover og at folk virkelig hyggede sig og havde en rigtig god fest derover. Det var virkelig fedt at se hvordan den alm. mexicaner fejrede de doedes dag...
Mandag d. 3 besluttede vi at det var paa tide at rejse videre fra Puerto Angel.. selv om paradis er fedt, bliver det altsaa lidt kedeligt i laengden naar man ikke er en engel.. saa om aftenen tog vi mod Pochutla og med bussen til san crístóbal-.. efter en ok nat.. med tanke paa hvordan de koerer hernede og hvordan det normalt er at sove i en bus, ankom vi til san cristobal en time foer tid, og hold kaeft hvor var der mega koldt i forhold til i Puerto Angel.. Og saa tror jeg at vi har faaet samlet op paa de sidste par dage.
Det hele blev godt nok en anelse langt.. Sorry, haaber det gaar...
Men nu er det vist paa tide at vi skal have lidt aftensmad, og saa vi skal paa en bar vi fandt igaar, de har tre timers Happy Hour.. Mega Nice....
Vi skriver inden saa laenge igen..
- comments