Hej alle hjemme i Danmark - eller hvor i nu ellers er.

3. gang er lykkens gang - ikk?!. Jeg haaber.... Det er 3. gang jeg har sat mig ned for at skrive et blogindlaeg, 3. gang jeg har faaet skrevet et par a4 -sider og forhaabentligt bliver det saa denne gang computeren vaelger at lade vaere med at slette alt det jeg har skrevet og i stedet foere mine smukke (HA) ord ud til jer derhjemme. !

Vi maa indroemme at vi efterhaanden savner Danmark og jer derhjemme.. Vi har vaeret afsted laenge nu, og haft saa mange fantastiske oplevelser. Det har ikke vaeret til at faa sendt et ordentligt blogindlaeg hjem siden Brasilien, hvilket er traels.! Vi troede at Indien var et land med mange It-genier.. yearh right.. De kan i hvert tilfaelde ikke faa deres eget internet til at fungere bare nogenlunde stabilt, for ikke at tale om de mange stroemafbrydelser vi har maatet udholde mens vi har rejst gennem Indien.

Jacob skrev for et stykke tid siden om den foerste tid i Indien.. Men, han glemte self. det aller vigtigste.... taadaah.. Vi blev tilbudt en rolle i en Bollywood film..! Yep, den er god nok. Vi var ude at shoppe i Mumbai (I en fantastisk butik, som havde TOMMY HILFIGER til halv pris - og nej, det er ikke searlig backpacker-agtigt, men alligevel..) Ind kommer saa en kreativt udseende mand, (laes: indisk hippie/ Nick og Jay) som spurgte om vi kunne taenke os at vaere med i en film. Nu ville jeg saa gerne kunnet sige at han tilboed os hovedrollerne, (og med tiden vil historien helt sikker udvikle sig i den retning!) men naar sandheden skal frem mangler de tit et par statister af vestligt udseende. Lige meget hvad synes vi nu det er ret sejt at vi blev spurgt, og hvis ikke vi allerede havde koebt togbilletter til naeste dag havde vi helt sikkert taget imod tilbudet.. Det er nemlig ret dyrt at besoege filmbyen som turist og hvis vi havde sagt ja havde vi faaet fuld forplejning, loen (ca. 200 kr.) og en rigtig fed oplevelse, men det blev det altsaa ikke til den her gang.!

Indien var lidt af en rutsjetur for os. Vi havde hoert rigtig meget positivt men ogsaa rigtig meget negativt om Indien af andre rejsende og vi har faaet det hele bekraeftet. Selv synes vi nu mest det haelder til det negative, hvilket vi faktisk er rigtig kede af.

I Peru moedte vi en englaender, som sagde at han hadede Sydamerika og at han meget hellere ville tilbage til Indien. HVorfor? jo, fordi i Sydamerika var folk alt for venlige, hjaelpsomme og hoeflige og folk forventede at han skulle gengaelde denne gode opfoersel. I Indien derimod kunne han goere som det passede ham. Faktisk var det kun en fordel hvis man opfoerte sig som en lort i Indien, for saa kom man laengst. Det grinede vi meget af. Saadan kan man da ikke rejse rundt at taenke og stadig kunne lide at rejse. men jou. Desvaerre har vi ogsaa maattet indse at der er en hel del mere sandhed i det ham englaederen sagde end vi bryder os om at taenke paa eller for den sags skyld end vi bryder os om at kendes ved..

Det er ligesom om at alle i INdien proever at overleve ved at klatre frem i livet med albuerne forest. Hvis man viser en smule venlighed bliver det set som en svaghed og saa gaar folk efter struben lige med det samme. Hver gang vi moedte nogle nye mennesker i Indien opfoerte vi os hoefligt og smilende og blev behandlet som det reneste skidt til gengaeld. Dette gjaldt baade for tjenere, butiksassistenter, hotelreceptionister, rickshawchauffoerere osv. Hver gang vi til gengaeld opfoerte os som nogle arrogante idioter holdt de til gengaeld op med at proeve at snyde os og behandlede os i stedet med en smule respekt.. ARGH.. det er/var bare saa irriterende.. f.eks. spiste vi paa restaurent hvor tjenerne blev ved med at ignorere os, kastede rundt med bestikket osv. Ved siden af sad en flok indere som flyttede bord tre gange under hovedretten (for meget/lidt airconditionering - eller bare fordi de kunne!?) de gad ikke engang tage deres egne tasker og shoppingposer med til det nye bord, for da slet ikke at tale om deres eget mad.. de ventede paa at tjenerne selv fandt ud af at de havde flyttet sig og saa kunne tjenerne saa rende forvirrede rundt og proeve at gaette hvilke tasker og hvilken mad der hoerte til hvilken person.. og gaet hvad.. - DE fik en ordentlig behandling, vi kunne ikke engang faa et lille smil...! DET er da et menneskesyn der vil noget. Og desvaerre var det saadan vi foelte det over hele Indien.! Vi er blevet snydt saa mange gange at vi ikke engang kan talle dem og aldrig har vi under vores rejse foelt os saa uvelkomne i et land som i Indien!

I Indien foelte vi os hele tiden doemt. Efter de foerste par gange at have hoestet en ordentlig stak misbiligende blikke blev vores standardsvar noget a la: Ja vi er gift og jou, det her er vores bryllupsrejse. Nej vi baerer ikke vores vielsesringe fordi vi er bange for at de bliver stjaalet. oooeeh dato??!! (Panik - hvornaar blev vi nu lige gift??) - hmm.. det var ca. den ?/? - 200? (Nej vi var ikke saerlig gode til at lyve - men hvad f..... rager det ogsaa dem) vores religion? - jamen vi er da protestanter.. Ja selvfoelgelig gaar vi i kirke hver Soendag!! AMEN ..

OG ja, folk spoerger om de spoergsmaal heeele tiden. i starten var vi rigtig irriterede over at skulle lyve, ogsaa fordi det skabte nogle rigtigt ubehagelige situationer naar vi nu lige havde glemt hvornaar vi blev gift osv. men ogsaa fordi det var super ubehageligt hele tiden at skulle doemmes. til sidst taenkte vi naesten ikke over det mere. Vi moedte saa mange som sagde at det var den eneste maade at faa fred paa saa vi foelte at det ogsaa var vores eneste mulighed. Vi moedte blandt andet et dansk lesbisk par som naar folk spurgte begge to havde maend og boern hjemme i Danmark.! - det kan sku da ikke vaere rigtigt at man ikke kan vaere den man er.. eller kan det..?

Derudover har Indiske maend de daarligste mannere naar det kommer til kvinder, Sofie kunne ikke gaa paa gaden uden at folk naermest vred deres hoveder af led for at kigge paa hendes krop, og selvom jeg efter bedste evne forsoegte at stirre tilbage paa dem, med forhaabning at de ville forstaa at det ikke var okay, virkede det bare ikke.. Mega Frusterende.. Isaer fordi Sofies paaklaedning ikke var mere udfordrende end andres.. Derudover er Sofie vistnok Kaereste med mindst 300 indiske maend.. Hvorfor?.. Fordi de spoerger om de maa tage et billede af hende, og nogen gange er det meget hoefligt og andre gange, er det meget tydeligt at det ihvertfald ikke ansigtet, men derimod andre steder der er mere interessante. Bagefter fortaeller de saa alle deres venner at Sofie er deres kaereste.. . Hav dog lidt respekt.. Efter det gik op for os sagde vi til gengaeld ofte nej naar folk spurgte om vi ville tage et billede sammen med dem.. lidt traels naar man ikke kan skelne daarlige intentioner fra de gode, men det er vist egentligt vores generelle problem i Indien.

Som Jacob skrev for snart laenge siden tog vi mod Nasik. Det skulle vaere det her super hellige sted med en hellig badetank hvor folk skulle kunne rense deres synder vaek. Adr siger vi bare.. det vare beskidt, det stank det var bare rigtigt ulaekkert. Det affald som der er ret meget af i Indien grundet en ret stor befolkning braender man af i store bunker om morgenen hvilket giver en super dejlig plasticfyldt roeg som vi saa kan fylde vores lunger med.. mums.. Og saa ved vi godt at koer er hellige i Indien, men derfor behoeves de vel ikke staa og skide i det hellige vand - eller hvad? Vi tog i hvert tilfaelde hurtigt videre for hvis vi havde haabet paa lidt fred i sind efter Mumbai var det i hvert tilfaelde ikke der det skulle findes. Naeste stop var Aurangabad. som er det ideelle sted hvis man vil besoege Ellora og Ajanta som er huler lavet for mange aar siden med hulemalerier og udskaeringer.. Fantastisk.. Det var virkelig en af de stoerste oplevelser og naermest spirituelt.. foerst besoegte vi Ajanta hvor de havde de mest fantastiske hulemalerier.. virkelig smukt, selvom det kun var et par af hulerne der var helt faerdige.. Dagen efter besoegte vi Ellora hvor det mere var selve det som de havde hugget ud af sten som var helt fantastisk at se.. og saa blev vi vist rundt af en af arbejderne som viste os en masse kama sutra (sex) inspirerede udhugninger som var saa levende at det var umuligt ikke at komme til at roedme. I selve byen Aurangabad var vi bl.a. ude at besoege mini Taj, som er en lille og meget ussel kopi af det rigtige Taj Mahal.. Kopien er bygget af soennen til manden bag det rigtige Taj Mahal. soennen smed sin far af tronen.. Temmelig interessant at han saa bygger noget der er saa meget mindre..

Efter Aurangabad tog vi til Udaipur(Bonus Info: Udaipur har vaeret brugt i en Bond film, Octop**** og den vises hver aften paa alle hotellerne i byen.. Serioest), som er den helt store turistmagnet i Indien og paa vores foerste dag i denne by moedte vi ca 20 danskere rundt omkring. Lidt vildt naar vi i 5 maaneder i Sydamerika alt i alt kun moedte 2 danskere.. Ellers var det en ret rar by at vaere i selv om den var temmelig turistet med hoejere priser paa alt. Vi blev dog lidt traet af den til sidst da vi blev noedt til at vaere der naesten en uge laengere fordi vi begge to maatte ligge os syge. Her skal det lige endnu engang slaas fast at maend ER utroligt ynkelige naar de er syge.. Jacob kunne ikke forstaa hvorfor jeg 1: Ikke kunne trylle ham rask med det samme 2: Ikke kunne trylle hans mor frem og 3: ikke havde et bredt udvalg af disneyfilm han kunne vaelge imellem.. Jeg var jo alt i alt god nok, men naar han var syg, saa ville han altsaa hellere have sin moaar!( Det skal lige siges at det med moar ogsaa galdt Sofie).. Til gengaeld var det i Udaipur muligt at koebe europaeisk mad, hvilket vi var taknemmelige for da vi endelig fik det godt nok til at kunne bevaege os uden for vores hotel. For vi maa indroemme at indiske mad ikke lige er os.. Vi proevede en masse gange og alle gange gik det helt galt. Vi kunne ikke faa dem til at forstaa at stark mad ikke lige var os selv om de sagde at de sagtens kunne lave den mindre stark endte det altid med at vi maatte smide det meste af maden ud. Efter Udaipur tog vi mod Jasalmer.

I Jasalmer er der et fort som efterhaanden er ved at gaa helt i stykker fordi daarlig kloakering og for mange turisthoteller inde i fortet goer at fortet er ved at synke vaek.. Dagen efter vi ankom til Jasalmer tog vi paa kamelsafari hvilket var en rigtig fed oplevelse. vi tog paa en ikke-turistet tur, hvilket vil sige at vi ikke tog derhen hvor turister normalt tager hen og hvor der er en raekke smaa sites. Til gengaeld var vi helt alene, bare os, en englaender ved navn Ian, vores kameler og to kameltraekkere. Vi havde valgt en tre dage to naetter- tur og det fortroed vi ikke. Kameler er nogle saere dyr som goer lidt hvad det passer dem. Vi red et par timer hver formiddag, holdt pause midt paa dagen og red saa et par timer igen indtil vi fandt et lille stykke (rigtig) oerken med sanddyner hvor vi lavede lejr og spiste aftensmad og til sidst lagde os til at sove under den smukkeste stjernehimmel.. Naetterne var isaer helt fantastiske men lige midt paa dagen var det godt nok varmt..! Paa vores safari besoegte vi omkring fem landsbyer, hvor nogen var klart mere rige end andre, men det var en fantastisk oplevelse at se hvordan folk lever paa landet i Indien.. Nar vi skriver Landsby skal det mere forstaas som en samling af huse hvor maaske 5-6 familier bor saammen.. I den ene landsby, var der f.eks. ingen voksne, kun boern, da alle de voksne var ude og arbejde, saa de store passede de smaa, og de store i denne sammenhaeng var piger paa 8-10 aar.. Og i en anden landsby vi besoegte havde de lige holdt bryllup, saa alle kvinderne var klaedt paa i flotte kjoler, og med masser af smykker...

Da vi kom tilbage fra kamelsafari tilbragte vi et par dage i Jaisalmer, hvor vi slappede af og koebte souvenirs, vi ved ikke lige helt hvad der gik af os i Indien, men vi har ihvertfald faet koebt en masse fantastiske ting, hvilket ogsaa resulterede i en pakke hjem til Danmark paa 20kg.. Og vores tasker roeg tilbage paa godt og vel 14kg hver.. Rigitg dejligt for vores ryg.. Fra Jaisalmer tog vi til, hvor vi havde lige omkring 10 dage inden vi skulle flyve ud, vi brugte tiden paa at gaa paa markeder og ellers bare slappe, hvilket vi fandt en cafe der kunne hjaelpe os med.. Den serverede nogle noget saa utidige bagtekartofler med ost og bacon, nogle fantastiske milkshakes(Vanilla Oreo.. Mums) og nogle endnu mere fantastiske Kager... Inden vi floej ud af Indien tog vi lige et par dage til Agra, for at se Taj Mahal og Agra Fort. Og saa var vi ogsaa inde paa en cafe og se det foerste Formel 1 loeb, Saadan Jenson, og Brawn teamet... Vi brugte dog ikke mere end et par dage i Agra da det ikke var nogen saerlig rar by...

Nu har vi godt nok skrevet en del negativt om Indien, men vi er dog ret sikre paa at vi gerne vil besoege landet igen, og nu ved vi da hvad der venter os.. For selvom folk er ubehoevlede og uhoeflige, er Indien ogsaa et rigtig smukt land, saa vi kommer ret sandsynligt tilbage igen en dag.. hertil skal maaske ogsaa gives en undskyldning til Indien, det kan godt vaere vi ikke har vaeret helt fair. Maaske var det bare os som var meget uheldige..! Den store ting med Indien er jo at der er saa forfaerdeligt mange mennesker paa ikke saerlig meget plads. Og: Der er ikke fem fingre som er ens (et indisk udtryk vi har hoert en del gange) Maaske moedte vi bare alle de raadne fingre?? Maaske er det vi er allermest kede af ved Indien faktisk den maade, som Indien har faaet os til at kigge paa andre mennesker paa. Altid vaere sikre paa at hvis folk var flinke, saa var der helt sikkert en bagtanke. Og et eller andet sted ved/haaber vi jo stadig at det ikke er saadan det haenger sammen.

Nu er det til gengaeld paa tide at smutte. kl. er 20. og vi skal ud at have lidt at spise.. maaske hvis vi er rigtigt flittige faar vi foert vores blog helt up to date i morgen.. det er saa irriterende naar man skriver tingene for lang tid efter de er sket, for der er saa mange detaljer som gaar tabt.. og hvis vi havde skrevet med det samme havde der helt sikkert vaeret flere positive historier fra Indien saa de ikke var blevet glemt af det lidt negative helhedsindtryk.!

Vi haaber i allesammen har en rigtig dejlig paaske..

Paaskekysser og tanker

Jacob og Sofie