Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen og velkommen til Indien..
Sidst vi skrev var vi paa vej til stranden i Brasilien, og hvilken uge vi havde der.. Vi boede paa et helt ny bygget hostel i byen Guaruja, som i mange aar har vaeret et kendt sted for Sao Pailos befolkning, men som ikke rigtig er blevet opdaget af de udenlandske turister endnu.. Vores hostel laa 5-10 min. gang fra stranden, og med en swimmingpool paa hostelet oven i det, kunne livet naesten ikke vaere bedre..
Derudover var det super nice sted at vaere og vi faldt rigtig godt i hak med ejeren og resten af hans familie, hvilket var super fedt..
Den 23/02 var vi dog noedt til at give slip paa vores lille strandparadis, og tage tilbage til Sao Paulo, hvorfra vi skulle ud paa en tyve timers rejse til Indien.(16 timer i fly og 4 timer i Johannesburg)..
Da vi ankom til Mumbai i Indien var kl. 1 om natten, og vi var mildest talt temmelig udmattet ovenpaa paa vores lange rejse.. Vi kom ud af lufthavnen og blev moedt af en mand der pastod at han arbejde for lufthavnen, og vidste os sit skilt.. Han fortalte os at det store turistomraade i byen Colaba, var meget farligt og han kendte et godt og rimelig billigt hotel.. Vi var egentlig rimelige mnodvillige men da vi ikke havde nogen reservationer, ikke rigtig havde faaet laest saa godt op Indien, og egentlig bare havde brug for et sted, saa sagde vi ja til hans tilbud..
Vi blev koert hen til hotellet, hvor vi skulle betale end ikke saerlig billig sum af 60USD for et dobbeltvaerelse, og oven i det blev vi pa en temmelig ubehagelig maade presset til at betale 400 ruppees(svarende til 50kr) i tips til portoererne der bar vores tasker op paa vaerelset.. Ikke lige den start vi havde haabet paa, men vi var aergelig talt for traette til at lade det os gaa paa.. Det skulle dog vise sig at hotellet ikke havde taenkt sig at give os nattero, og de kom gentagende gange hen og bankede paa doeren og spurgte om vi ville bestille noget mad eller drikke osv.. RIMELIG TRAELS...
Vi besluttede derfor at skifte hotel, og flytte til bydelen Colaba(turistdelen), hvor vi fandt et sted, til en noget anden pris.. Vores foerste indtryk af byen og Indien generelt, var dog stadig ikke saerlig godt.. Luftfoureningen var utrolig slem sammenlignet med noget af det andet vi har vaeret i, og affaldet floed over alt, og der stank virkelig meget, og saa virkede folk bare temmelig uhoeflige og ubehoevlede, hvilket vi slet ikke havde vaeret vant til i Sydamerika.. Det hele kom lidt bag paa os, og vi havde derfor allerede snakket om at forlade Mumbai dagen efter, i forhaabning om at det ville hjaelpe.. Det blev dog ikke saadan, paa vores nye hotel moedte vi et svensk par, som var landet dagen foer os, og havde haft de samme tanker og problemer med byen, og vi faldt rigtig godt i snak med dem, hvilket gjorde at vi blev nogle dage i Mumbai, og havde faktisk nogle gode dage, hvor vi gik paa Prince Charles Museet, og paa marked, og moedtes med en Inder, som Susan og Linus(de to svenskere) havde kontakt med..
Den 28/02 forlod vi Mumbai med tog mod byen Nasik, hvor der skulle vaere et helligt badested, og en del hellige templer, og et meget besogt sted for pilgrimsrejsende.. Vi tog afsted med ny tro paa at Indien nok skulle blive en virkelig fed oplevelse, og at vi nok skulle komme til at elske landet..
Vi lover at forsatte denne her blog, men vi har det begge to lidt skidt for tiden, saa i maa vente lidt endnu med resten af vores oplevelser for de seneste par dage..
Kaerlig hilsen Sofie og Jacob
- comments
Rainara Jan30Mike Read this book! I have read this painstakingly resecrahed book, and it is excellent. Keith is an engaging storyteller with a delightful sense of humour and irony. While the book is long (and I loved every page of it), it's broken down into easily digestible, bite-sized chapters. I'm not ashamed to admit that Keith's eloquence, and the courage displayed by the ALF members he writes of, had, at times, tears streaming down my cheeks. The revelation of the collusion between animal abusers and those supposedly charged with upholding the law is also eye-opening. The ALF often has to fight not just those who cruelly exploit animals, but also the legal system itself. The book contains many photos you may have not seen before. This text will inspire you to action, and while you might not take the underground route, your advocacy for animals will be much the better because of it.