Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det vist ved at vaere paa tide at faa opdateret vores blog lidt...
Sidste gang vi skrev et rigtig indlaeg var vi stadig i Buenos Aires. Der blev vi cirka en uge mere, hvor vi brugte tiden paa at nyde byen om dagen, og danse tango om aftenen, som vi begge synes var rigtig sjovt, men ogsaa rigtig svaert.. Den sidste aften inden vi floej til Colombia, var vi ude og se et Tango-show, og det var saaden lidt en dobbelt foelese vi sad med bagefter.. Vi var glade for at vi havde gjort det, og det var da meget hyggeligt, men var vi ogsaa en smule skuffet over det vi saa..
Fredag d. 5 marts floej vi til Colombia, og landede i Bogota omkring middag, og tjekkede ind paa et rigtig hyggeligt hostel.. Vi havde 4 naetter i Bogota, og naede at vaere paa Guldmuseet, og en tur op paa toppen af Monteserate, som er et udkigspunkt over byen i 3152m hoejde.. Det er muligt at gaa derop i weekenden, men stien var lukket for vedligholdelse da vi var der , saa vi tog gondolvognen derop i stedet for, og brugte et par timer paa at nyde udsigten og gaa rundt deroppe..
Vi var ogsaa paa Fernando Botero museet, hvilket er en de mest kendte Colombianske kunstnere, og hvis navnet ikke siger jer noget, saa kender i sikkert alligelvel hans billeder.. Han kendt for at male personerne i hans billeder fede, og hans billeder af et par der danser tango sammen er ret kendte.. Det var en ret sjov oplevelse at gaa gennem hans billeder og se paa alle de her fede mennesker og dyr, ja endda ogsaa frugter der var blevet gjort godt tykke...
Vi brugte ogsaa lidt tid paa at vende os til hoejden, og isaer Sofie blev lidt syg hoejden.. Foerst troede vi bare det var en lille gang influenza, eller noget.. Men da vi slog op i vores guidebog, kunne vi ellers bare krydse alle symptomerne af for hoejdesyge..
Det blev dog bedre og tirsdag d. 9 marts satte vi turen videre mod Zipaquirà, hvor vi skulle se deres beroemte Saltkatedral, som ligger inde i en stadig aktiv saltmine.. Vi fik en guidet tur med en engelsk talende guide, og det var en rigtig spaendende oplevelse.. Minen har vaeret der siden 18?? og der har vaeret en anden katedral, men den blev af sikkerhedsaarsager lukket ned, og er nu idag styrtet sammen.. Naar man gaar ned mod den nye katedral passerer man 13 udskaeringer, i saltsten, af Jesus sidste dag.. Kirken er aktiv, og bliver brugt til messer om soendagen, og man kan ogsaa faa sit barn doebt derinde og blive gift(og nej Tante Lissen, vi blev ikke gift, bare rolig)
Vi fangede en bus videre samme dag som vi ankom til Zipaquirà, mod byen Villa Da Leyva, det var dog ikke direkte. Vi skulle skifte bus tre gange, hvilket gjorde at inden vi overhovedet kom paa den foerste bus, brugte Chauffoerne i Zipaquirà lidt tid paa indbyrdes, at diskuttere hvad for en rute der var bedst for os.. Vi kom dog paa en bus, og paa vej ud til vores foerste skift, dykker Taj Mahal lige pludselig op i horisonten. Da vi kommer taettere paa viser det sig at det er en forlystelsespark af en slags, og der modeller af Kreml, frihedsgudinden mm.. Meget spoejst..
Vi var lige ved ikke naa hele vejen til Villa Da Leyva, men vi fangede heldigvis den allersidste bus ud til byen, og ankom omkring kl. 9 om aftenen.. Vi havde et par dage i byen, hvor vi mest brugte tiden paa et gaa rundt mellem de smaa hyggelige gader af brosten.. Byen er belagt med brosten og husene allesammen malet hvide, med ens teglstem paa taget, og er derfor blevet erklaeret et nationalmonument.. Det var rigtig hyggelig by bare at gaa rundt i, men vi var dog ogsaa aktive.. Vi tog paa en cykeltur rundt i omraadet for at see paa sevaerdighederne, som bl.a. var et fossil af en dinosurus, og et Stonehenge lignende omraade, som var en masse sten stillet oprejst ned i jorden, formede som erigerede peniser, som et tegn paa fertilitet..
Efter Villa Da Leyva, tog vi fredag d. 12 videre til San Gil, hvor vi er nu. San Gil er adventure hovedstaden i Colombia.. Vores tur herud fik os, paa ubehagelig vis, til at huske hvordan buschauffoerer koere i Sydamerika, hvilket er speederen i bund og saa dytter man bare foer man kommer rundt i et sving i stedet for at bremse saa meget.. Det var en noget ubehagelig tur herned, og vi har ikke haft nogen rigtig behagelig bustur her endnu, og det faar vi nok heller ikke..
San Gil er en hyggelig lille by, med nogle forfaerdelig bakker som naermest gaar lodret opad.. Efter vores foerste nat, var vi ude og rafte paa en kategori 4/5 flod.. Hvilket var en rigtig sjov oplevelse, og jeg(jacob) blev ikke kastet i vandet, hvilket var en helt ny oplevelse for mig.. Om aftenen efter vores rafting tog vi til Grillfest paa en farm ejet af hostelet, som laa 1,5km udenfor byen.. Anledningen var at der var valg i Colombia, saa der maatte ikke saelges alkohol i nogle forretninger, restauranter eller barer.. Saa vi tog derud og holdt en fest.. Vi maa dog indroemme at vi ikke er de store festaber, og vi var hjemme igen omkring kl 1..
Dagen efter(igaar) tog vi til byen Barrichara som ligger 45 min fra San Gil, men inden vi sprang paa bussen, gik vi forbi det lokale marked for at faa morgenmad.. Der ligger nemlig nogle boder som laver frugtsalater, juice og en masse desserter ud af al den fantastisk friske frugt Colombia har at byde paa.. Vi fik bl.a. jjordbaer med floede, hvor floeden dog mere var som guf, hvilket dog ikke gjorde det mindre laekkert.. Det var dog ikke nok ikke den bedste beslutning, eftersom vi burde have vidst hvordan vores chauffoer ville koere bussen.. Og fik det begge en smule daarligt..
Barrichara er en by lidt ligesom Villa Da Leyva, gamle colonibyer med brostensbelagte gader og hvidmalede huse med groenne vinduer og doere.. Det er en rigtig charmerende lille by.. Vores maal med udflugten var at gaa Camino Real som er en gammel sti der forbinder Barrichara med byen Guane.. Vi gjorde som andre paa hostellet havde gjoert og tog bussen ned til Guana for saa at gaa tilbage, hvilket var det modsatte af hvad vores guidebog foreslog.. Iifolege den ville vores tur vaere mest opad bakke.. Det var dog ikke saa slemt, da vi kom igang, og det var kun det sidste kvarter at det gik stejlt opad..
Da vi kom tilbage til Barrichara ville vi ind og spise paa en restaurant der lavede retter med byens specialitet: friturestegte Myrer eller i det hele taget myrer paa forskellige maader.. Men den var irreterende nok lukket, men saa nemt slipper de ikke for os, saa vi koere derud igen i dag og spiser frokost.. Og vi skal nok lade jer vide hvordan det gik..
Indtil videre har Colombia kun vaeret positiv, og der foeles saa meget som det latinamerika, vi husker fra Mexico, Peru og Bolivia.. Det er rigtig dejligt land at rejse rundt i og folk er rigtig soede og hjaelpsomme.. Vores naeste maal herfra bliver den caribiske kyst..
Mange hilsner og kram fra Sofie og Jacob...
- comments