Er lige kommet hjem fra en rigtig dejlig tur.

havde paa hostlet i Salta bestilt to dages ridetur paa en Ranch 40 km syd for Salta.. Vi havde regnet med to gode dage med ridning men fik saa meget mere end det.. Jacob viste sig for det foerste at vaere en rigtig gaucho (cowboy). Da han foerst var kommet sig over den foerste forskraekkelse over at hestene var stoerre end han ellers havde vaeret vant til begyndte han ligefrem at nyde det, og foer slutningen paa den foerste dag havde han et smil som gik op til begge oerer og ikke saadan var til at fjerne igen.. vaerre blev det heller ikke af at vi skulle grille til frokost og at der var rigeligt med vin til at skylle koedet ned med..

Det bedste ved turen var dog Enrique(ejeren af ranchen).. En rigtig personlighed som lige med det samme vi ankom om morgenen fik os til at slappe af og foele os hjemme... Enrique havde ogsaa glaedet os til at moede os. isaer fordi han fandt ud af vi var danskere.. han havde nemlig vaeret i Danmark i Juli og han elsker Danmark.. En dansk familie havde vaeret paa besoeg paa has Ranch. Planen var at de skulle vaere der to dage men de endte med at blive i ti.. og senere kom de tilbage og tilbragte to uger mere.. et par maaneder efter fik Enriques soen en mail hvori den danske familie spurgte om de ikke havde lyst til at besoege Danmark.. og det havde de da.. men pengene, den havde de altsaa ikke.. Det var nu lige meget, for den danske familie ville betale for det hele... saa Enrique kom til Danmark og bagefter tog de til Italien hvor den danske familie havde et sommerhus.. Det var sjovt at se hvor vildt Enrique syntes det var at nogle gad at goere en saa stor ting for ham,.. men for os var det ikke svaert at forstaa hvorfor.. Enrique faar 40 % af sine kunder fra anbefalinger og mens vi besoegte Ranchen var der en som havde faaet Enriques ranch anbefalet mens han var i Equador. Manden i den danske familie hed Jacob og derfor udtalte Enrique Jacobs navn paa den danske facon med Koebenhavnsk accent hvilket Jacob slet ikke kunne finde ud af i starten da den spanske maade mere lyder som hacobo. Enrique synes ogsaa det var en fest at kalde os vikinger fordi han havde vaeret paa vikingemuseet i Roskilde.

Vores guide paa rideturene var ogsaa rigtig god. den foerste dag var vi om formiddagen afsted med to irere og om eftermiddagen bare os selv. det var dejligt med smaa grupper, for saa kunne vi goere lidt mere.. bl.a. lavede han om formiddagen en opvisning i rigtig Gaucho-ridning og jeg proevede at ride galop uden saddel.. om eftermiddagen da det bare var Jacob og mig viste han os ogsaa hvordan man bruger en lasso- det er ikke saa nemt som det ser ud og hvis Jacob og jeg selv havde skulle fange vores aftensmad maatte vi have gaaet sultne i seng.. forplejningen paa ranchen fejlede dog intet. Da vi kom hjem om aftnen fik vi te og kager saa vi ikke skulle blive sultne foer aftensmaden som blev serveret kl. 22 som normen er her i Argentina. Vi fik tamales som er en traditionel argentinsk ret med koed aeg loeg og majs hviklet ind i majsblade.. det var rigtig laekkert og det samme var tilbehoeret... men ndet bedste var nu alligevel bare at sidde i koekkenet sammen med Enrigue (det var kun os og saa en englaender som hjaelper til paa ranchen) og hoere paa alle hans historier..

Den naeste dag var vi afsted i en stoerre ruppe med en masse uden erfaring hvilket var lidt irriterende da det blev en del langsommere af den grund... til gengaeld var vi kun 3 turister om eftermiddagen, saa der fik vi galloperet en del mere.. til sidst var vi dog rimelig brugte og glaedede os til at komme af hesteryg igen.. det er ikke blevet bedre i dag hvor vi er oemme i hele kroppen efter to dages intens ridning.. efter den sidste ridetur pakkede vi sammen og saa koerte Enrique os tilbage til Salta... det var haardt at sige farvel baade for os og for ham. Hvis vi ikke allerede havde bestilt og betalt busbilletten til Puerto Iguazu, kunne vi have blevet meget laengere.