Profile
Blog
Photos
Videos
Ok. Igår fik i to fantastiske ting at vide om Seattle. Havneby og arkitekturen. Idag for I lige en mere.
En tredje fantastisk ting ved Seattle er, at Seattle er skæv. Som i bogstavelig talt skæv. Der er kun nede ved vandet/havnen, at der er et plant/lige niveau. Fra havnen og ud, går det ellers bare op op op. Og som jeg fortalte tidligere, så går vi rundt istedet for at tage bus eller metro, og da vi gik ud idag undrede vi os lidt over, hvorfor det var så hårdt at gå i forhold til de andre dage? For i teorien burde det jo egentlig bare blive nemmere for os at gå op og ned af alle bakkerne?
Vi kom til den konklusion, at vi efterhånden må have ret ømme muskler. Vi går mindst 6 timer om dagen, og halvdelen af tiden går vi stejlt op af bakke. Men vi har bestemt ikke tænkt os at stoppe. Vi regner med, at når vi er færdige med Seattle, har vi tabt os 20kg... MINDST! Mark har allerede været så smart at købe et par løbesko, som han går rundt i. Det tror jeg også, jeg vil gøre imorgen.
Efter vi havde spist morgenmad på Delli No More (en lille japansk resturant, hvor vi er blevet stamkunder hver morgen/formiddag), tog vi op i Bank of America Tower, som idag hedder Columbia Center (se den her: http://en.wikipedia.org/wiki/Columbia_Center). Vi tog herop, istedet for Space Needle, da BAT er dobbelt så høj som Space Needle, og det kostede os kun 5 dollars. BAT er 295m høj (glæd jer til at se billederne!!!), men var egentlig designet til at være 306,5m høj, men det var for højt pga. af flyene. Seattle Airport ligger faktisk i selve Seattle og ikke i udkanten, som det plejer. Og rigtig nok, så ser vi hele tiden fly flyve meget lavt over Seattle. Her fik vi også i den grad set, at Seattle næsten er omgivet af flotte flotte bjerge (igen, glæd jer til at se billederne!!).
Senere gik vi igen en lang tur nede ved havnen. Det er skønt at gå dernede, for går man langt nok væk fra turistområdet, kan man rent faktisk finde stilhed. Stilhed + skøn udsigt = lykkelige danske turister. Vi havde nemlig købt billetter til en 1-hour harbor cruise. Altså en time lang havne cruise. Det var helt vildt interessant. Det var første gang, vi opførte os sådan rigtig som turister. Vi havde en skide skøn guide, som fortalte en masse skægt om Seattle. Vi så også, en vulkan som ligger meget tæt på Seattle, som man kun kan se 90 dage om året. Så vi følte os ret heldige!
Derudover er vi også super heldige da vi også fik at vide at Seattle "støvregner"omkring 10 måneder om året, og det eneste vand vi har fået er bruseren og en lille byge om aftenen hvor vi ankom, derudover har vi haft en lille smule sol og omkring 6 grader hver dag, og lige omkring frost om morgenen/natten
Bagefter besøgte vi den originale Starbucks, altså den første Starbucks, som blev grundlagt i 1971. Og man kan vidst roligt sige, at Seattle er Starbucks hjemby. Her er bogstavligt talt en Starbucks omkring hvert et hjørne. Vores guide fortalte, at fra en radius på 5 miles (fra turistområdet på havnet) var der 108 Starbucks, og i de 5 miles ville halvdelen altså være vand.
Vi fik også smagt ægte Mac&Cheese idag! Vi er blevet enige om, at dedikere et helt album til vores mad. For det er seriøst for lækkert!! Iaften skal vi ud og spise på en rigtig kinesisk resturant :)
Lige nu ligger vi og ømmer os. Vi har virkelig ømme ben og fødder, men det er bestemt det hele værd. (Giver os også god samvittighed, når vi spiser lækker fed mad).
Knus fra motionisterne i Seattle.
ps. billedet til denne blog er vores udsigt fra værelset.
- comments



Hanne ♥ Jeg drømmer om Greys og Seattle ;) Hvor er jeg bare glad på jeres vegne. Sisse, fik du smagt noget Starbucks og hvad synes du? Jeg giver gerne en, når du kommer hjem ;) Kan huske starter på vores ferie i Grønland. Den startede også med ømme muskler, men det bliver jo heldigvis bedre efterhånden. EnJOY ♥
Annette (mor) Tak for nyt - I skal vide at man bliver afhængig af jeres blog ;-)
Sisse Hej mutti. Ja, jeg er blevet helt afhængig af deres Espresso White Chocholate Mocha! Vi er nød til at flytte til Kastrup, når jeg kommer hjem! :D møs Sisse.
Thomas Hey Sisse! Jeg kan jo se du er begynd at skrive, så vil følge dig her fra ;) Jeg håber du har en god tur og alt er som det skal være :))