Dag 13, 14 og 15 på overlandssafari samlet

Dag 13 - Okavanga

Dagen i dag bød på en kort køretur gennem Botswana. Det er ret sjovt at køre gennem landet her, for over alt er der enten gede eller køer, der går frit rundt på vejene og virkelig blokerer. Da vi ankom, slog vi vores telte op, og derefter tog vi ind til en nærliggende by, hvor vi købte vand, fik vekslet til Botswana Pullar og gik på internetcafé. Mens vi gik derinde kunne vi se, at himlen var blevet meget mørk, og vores chauffør fortalte, at der netop havde været et kæmpe regnskyl på campen - og eftersom det var strålende sol, da vi tog derfra, havde vi selvfølgelig ikke sat vores regntætte slag over teltet, så de var ret våde. Til gengæld var regnen ret rart, for inden var det afskyeligt varmt, men regnen tog toppen af varmen! Derefter kørte vi tilbage til campen, og her bookede (nogen af os) en helikoptertur hen over deltaet/sumpene, som vi skal ud på i overmorgen - det bliver vildt!

Desuden fik vi at vide, at der ved siden af campen plejede at være en krokodillefarm, men den var lukket nu, for sidste gang der var oversvømmelse her, flygtede alle krokodillerne ind i teltområdet, hvor vi nu sover - så det er ret betryggende at vide, at der ikke er nogen decideret farm, men 'bare' de vildtlevende krokodiller :)

Resten af dagen er gået med afslapning og klargøring til dagen i morgen, hvor vi skal ud i sumpene og overnatte her. Derfor har vi pakket lidt forskellige ting (kamera, tøj osv.), som vi kommer til at få brug for i løbet af turen. Turen i morgen bliver for vild. Vi skal ud i sumpene (hvor det er virkelig 'vildt') og på walking safaris og bade i floden (dér, hvor der ikke er krokodiller) - jeg glæder mig helt vildt!! :)

Om natten havde vi et vanvittigt uvejr! Jeg har aldrig prøvet noget lignende! Det tordnede og lynede og øsede ned med en intensitet, vi ikke kender til i Danmark. Det var så voldsomt, at de store lyn kunne mærkes i jorden, der vibrerede/rystede under os - gennem to liggeunderlag. Jeg vågnede ved, at jeg mærkede, at der kom vand ind i mit telt. Jeg havde åbenbart ikke fået lynet mit regnslag helt til, så der var et lille hul på omkring 3 cm i diameter, og det var nok til, at der lå et pænt lag vand i bunden af hele teltet. Det siger lidt om vejret! Det var på samme tid fascinerende og skræmmende. Fascinerende, fordi jeg aldrig før har oplevet et vej, der bare perifert ligner det, og fordi lynene larmede så meget, at det slet ikke er til at forestille sig - Jurassic Park, go home! Skræmmende, fordi vi havde fået at vide, at det én imellem rammer ned i træerne (som vi havde slået vores telte op under), og de i så fald som regel enten brænder (ret usandsynligt i vores tilfælde, med al den regn) eller simpelthen vælter! Men en oplevelse var det i hvert fald! Morgenen efter spurgte jeg vores chauffør, om det her var et af de voldsommere uvejr, de havde oplevet, hvortil han svarede, at det var et ganske normalt tordenskyl o Botswana. Så man kan vist roligt sige, at vi har fået regntiden at føle :)

Dag 14 - Okavange Delta

Dagen startede tidligt, da vi ville blive hentet kvart i syv. Vi blev hentet i et safarikøretøj, der tog os langt ud i sumpene. Turen var noget af en omgang så tidligt om morgenen, for vejene (hvis man kan kalde dem det) var så ujævne, at vi blev kastet godt og grundigt rundt. På vejen gennem, hvad der bedst kan beskrives som værende en jungle, så vi bl.a. skelettet fra en død elefant, men kort efter så vi også, dog på lang afstand, en stor, levende hanelefant - vores første indtil videre!

Da vi kom ud til vores foreløbige destination, stod der et væld af mennesker fra lokalegnen og ventede på os. De skulle sejle os endnu længere ud i sumpene til en lille ø, hvor vi skulle tilbringe dagen og natten. Det var noget af en oplevelse at se dem pakke vores grej fra trucken ned i de små, aflange både, for afrikanere (specielt hvis der ikke er en 'leder' i blandt dem) er særdeles ustrukturerede. Det var et kaos, og det tog os nok tre kvarter at få flyttet de få ting, vi havde med os, ned i bådene og komme afsted - det nytter ikke noget at være utålmodig i Afrika :) Selve båden, vi sejlede i, var en af dem, man altid ser de sorte fiskere sejle stille og roligt rundt i. En smal, lang båd (normalt af træ, men de fleste af disse var af glasfiber), og bagpå står der så en og styrer båden fremad med en lang, tyk pind/stav, som de trykker ned i bunden og skubber båden fremad med. Det var virkelig en oplevelse at sejle gennem sumpene, hvor vi til tider sejlede gennem så tæt krat, at det væltede ind over os med siv og andre sumpplanter, på denne måde. Og til mit, og Hervés, schweizeren, jeg delte båd med, held var vores 'poller' (som dem, der styrer bådene, kaldes) også safariguide, så han fortalte lystigt om dyr og planter på vejen. På den to timer lange tur gennem sumpene gjorde vi to stop. Det første lige inden en stor åbning, hvor vi sejlede ind til bredden, fordi en af de andre pollere havde fået øje på endnu en stor elefant. Vi gik derfor i land og betragtede den i omkring fem minutter, hvorefter vi vendte tilbage til bådene og sejlede videre. Det var virkelig imponerende at se elefanten stå dér - helt alene og midt i de frodige, grønne sumpe med højt græs og små træer rundt omkring sig, når man i fjernsynet er vant til at se dem på de tørre, brune sletter. Den tog sig ikke meget af vores tilstedeværelse - helt roligt græssede den videre uden at fortrække en mine.

Da vi kom tilbage til bådene og sejlede ud i det store åbne område igen, fik vi med det samme øje på en stor flodhest, der med korte mellemrum stak hovedet op for at trække vejret. Jeg har aldrig set en flodhest før, så det var virkelig imponerende - kun 30 meter fra os lå den dér i vandet. Modsat elefanten var den dog på ingen måde tilfreds med situationen, så vi holdt god afstand, og efter fem minutter sejlede vi videre. Noget af en start på vores campingtur i de afrikanske sumpe :)

Da vi ankom til vores 'camp' (det var i virkeligheden blot et stykke jord, der var ryddet for buskads, og toilettet, f.eks., var blot et hul i jorden med en spade og en rulle toiletpapir ved siden af), slog vi vores telte op. Vi var tre drenge, der delte et telt på 2*1,5 meter, da vi skulle begrænse mængden af udstyr, vi skulle have med. Derefter fik vi noget frokost og gik en kort tur rundt på øen. Her så vi bl.a. flere zebraer (hurra!), en død skildpadde i et vandhul samt endnu et skelet af en elefant. Øen var virkelig fascinerende! Det er et helt andet Afrika, end det man er vant til at se billeder fra. Her var frodigt og grønt over alt. Der var masser af små vandhuller og højt græs, og vores guide fortalte, at vandstanden lige nu er den laveste i over 50 år! Noget anderledes end det støvede, golde Afrika, vi normalt ser og hører om!

Da vi kom tilbage til campen, begyndte det igen at regne, og det regnede meget! Vi søgte ly i vores telt, men måtte ud igen for at grave render, som vandet kunne løbe fra i. Lige da vi kom ud, trådte vi omkring 10 cm ned i jorden - så meget vand var der allerede faldet! Efter et par timer stoppede det, men vi vidste godt, at alt det vand formentlig ville betyde, at vores game walk om aftenen ville blive forholdsvis kedelig - og vi fik ret. På den halvanden time lange tur så vi ikke andet end lidt fugle og zebraer - det var det! Man må nok sige, at vi indtil videre har været ret uheldige mht. dyr!

Det var også i dag, den 20. januar, at Mia og jeg havde vores 5-årsdag!! Det var en noget mærkelig oplevelse, at man for første gang ikke er sammen på sin årsdag (endda omkring 6000 km fra hinanden) og så under disse omstændigheder! Jeg havde været bekymret for det i flere dage, for jeg vidste, at jeg næppe ville kunne få telefonforbindelse midt ude i ingenmandsland, og desværre blev det en kamp at komme igennem og få ringet til Mia - som jeg havde besluttet, at jeg ganske enkelt ville ligegyldigt hvad! Jeg prøvede at vandre det halve af øen rundt og kravle op på høje grene, men intet hjalp. Til sidst spurgte jeg en anden i gruppen, om jeg måtte låne hans, hvis jeg betalte for tiden. Det var intet problem, men i det samme tilbød vores guide, at jeg kunne låne hans, der var på Botswanesisk telefonnet og derfor meget billigere - fedt, tænkte jeg! Desværre var det stadig ikke så let. Selvom han havde dækning kom og gik den med jævne mellemrum, så første gang, jeg fik Mia i røret og kunne høre hendes stemme, røg den hurtigt ud igen, og signalet forsvandt. Jeg afleverede skuffet telefonen tilbage, men han sagde, at jeg bare kunne prøve igen senere. En halv time senere gjorde jeg så igen et forsøg, og denne gang lykkedes det - på en åbning uden træer og på højtaler, så jeg kunne strække armen så højt op som muligt for at få signal! :)

Den røg ud en enkelt gang, men vi fik snakket sammen i fem minutters tid, og det reddede virkelig min dag - det betød vildt meget lige at få snakket, bare høre hinandens stemme, et par minutter!!

Vi sluttede aftenen af ved, at de lokale, der var rejst med os (8 stykker), sang og dansede lokale sange og danse omkring et bål - det var faktisk næsten dagens fedeste oplevelse, for det var som om, de levede helt op, da først de kom i gang med dansen og sangen, og så sang de faktisk overraskende godt! Til sidst hev de os alle med op, og så dansede og sang vi sammen., til vi gik i seng - fed måde at slutte en på mange forskellige måder speciel dag af på!

Dag 15 - Okavange Delta

Om aftenen havde vi fået at vide, at vi skulle stå tidligt op, så vi kunne komme ud på endnu en, forhåbentlig mere succesfuld, game walk. Da vi vågnede kl. 5.30, kunne vi dog konstatere, at det igen øsede ned. Vi blev derfor liggende og besluttede, at vi ganske enkelt ikke gad vandre i halvanden time, blive komplet gennemblødte og uden at se et eneste dyr. Lidt senere begyndte de lokale så at synge morgensange, og vi stod op, men alle var enige om, at det ville være helt åndssvagt at begive sig ud i det vejr. I stedet spiste vi morgenmad midt under den silende regn og begyndte så småt at pakke vores ting sammen, så vi kunne sejle hjemad. Da vi havde fået alt i bådene og var klar til at sejle, var alle gennemblødte og smurt ind i mudder, men til gengæld var det stoppet med at regne, og vi kunne så småt se tegn på opklaring! Sejlturen tilbage var noget hurtigere end den ud. Dels fordi der ikke var noget at se på vejen, så vi gjorde ingen stop, men mest fordi alt det vand, vi havde fået, betød, at vandstanden var steget betydeligt, og sumpene var derfor noget mere fremkommelige!

Da vi kom i land, blev vi kørt ud til det sted, hvor nogle af os ville blive hentet i helikopter og fløjet rundt over deltaet - jeg var en af dem, der havde betalt, og jeg glædede mig helt vildt til at skulle ud og flyve i helikopter for første gang! Det var en fed tur!! I 25 minutter blev vi fløjet rundt over deltaet i alt mellem 2 og 50 meters højde. Selvom vi ikke kom vanvittigt højt op, fik man stadig en god fornemmelse af, hvor gigantisk området er. Samlet set er det på 15.000 km2 - en tredjedel af det samlede Danmark! Turen foregik desuden i en lille helikopter uden døre, så man mærkede virkelig vinden, larmen og hastigheden endnu mere! På turen så vi bl.a. nogle antiloper, vortesvin, tre flodheste (deriblandt en nyfødt) samt nogle bavianer, så det gav da en smule oprejsning :) Alt i alt en fed tur, og så var vi endda så heldige, at solen faktisk tittede frem :)

Da vi igen kom tilbage i safarikøretøjet, satte vi kursen hjemad. Vi kørte igennem diverse krat, tornebuske, bumlede veje og mindre søer uden problemer, men kort efter vi kom ud på en 'rigtig' vej, punkterede vi. Så vi måtte alle ud af bilen og hjælpe til med at få skiftet hjul - en meget sjov oplevelse i virkeligheden :)

Da vi kom tilbage til vores camp, var vejret blevet helt vildt lækkert - sol fra en skyfri himmel og godt og vel 30 grader i skyggen! Og vores anden guide, der var blevet tilbage ved trucken, havde frokost klar - hotdogs! Desværre kunne jeg ikke rigtig nyde det gode vejr, da jeg - og to andre - i dag var på opvaskeholdet, og da vi ikke havde kunnet vaske op den foregående dag, havde vi både opvasken fra dagens frokost og morgenmad og hele gårsdagens opvask. Når man er 13 mennesker, hober det sig op. Heldigvis var der to søde piger, der hjalp os tre sagesløse drenge, med at få klaret det, så i løbet af to timer blev vi færdige! Derefter tog vi ind til byen for at få lidt internet og købt lidt ind til de næste dage. Da vi kom tilbage til campen, nød vi vejret en times tid, og derefter blev vi kaldt over i baren, hvor de ville vide den dvd, der var blevet lavet af vores helikoptertur. Den var dog ikke noget vildt, og halvdelen af det, man så på den, var ikke optagelser fra vores tur, men om ikke andet har man da så et minde om turen :)

Da vi igen kom tilbage, var der fælles yoga i aftensolen for de interesserede, og da vi var færdige med det, var solen næsten gået ned. Vi sluttede dagen af i baren - dog uden det udviklede sig til det helt vilde festivitas (for alle undtagen finnen, Timo), for næste dag byder på en 650 km lang køretur, hvilket, og jeg taler af erfaring, ikke er rart med tømmermænd :)