Profile
Blog
Photos
Videos
18. dag i paradis. Det er ikke helt nok, saa vi tager da lige en uge mere her, bare fordi vi kan. Det der med at lave ingenting, er slet ikke saa tosset som det maaske lyder. Nu skal det heller ikke lyde som om, at vi slet ikke laver noget. Men vi indroemmer at det er saa taet paa, som det kan komme.
I dag blev vi inviteret hjem til en af vores strandsaelger-veninder og hendes boern paa hhv. 10, 9, 7 og en lille pige, kun 5. maaneder gammel. De boede alle fem paa noget der minder om under 20 kvadratmeter inkl. koekken, saa der var ikke meget plads. Den yngste paa 5 maaneder var det soedeste og gladeste nogensinde - men det er ligesom om at lige meget hvilket indisk barn vi faar stukket i armene, bliver vi skrukke! Det er ikke saa godt... Det var til gengaeld lidt tydeligt, at den eneste grund til, at hun inviterede os hjem var, saa vi kunne give hende og hendes familie nogle penge til at lave for, hvilket vi ogsaa med glaede goer. Men man skal lige knibe sig selv i siden for ikke at blive en lille smule forarget. Vi gav hende 1000 rupees, saa nu haaber vi bare ikke hun syntes det var for lidt, men det tror jeg nu ikke.
Vi har allerede givet mange penge til mange forskellige unge kvinder vi har moedt, men man kan jo heller ikke give til dem allesammen. Den ene af strandsaelgerne sagde til gengaeld noget skoent i dag: Hendes lille soen er paa hospitalet og blive opereret i haanden, hvilket selvfoelgelig er meget dyrt. Og selvom de ikke har pengene, har hun sine boern og deres kaerlighed - det var alt hun havde brug for. "Nogle har mange penge, men ingen boern. Jeg har 5 boern og deres kaerlighed, saa jeg er lykkelig".
Nu bliver i allesammen ved med at spoerge om billeder, og ja ja ja, de skal nok komme. Alt i Indien gaar meget langsomt, og jeg tror det har smittet noget saa gevaldigt af paa os begge. Man bliver meget doven! Men i morgen skal jeg nok proeve at huske det. I dag har jeg husket kameraet, men glemt kablet. Saa i morgen gaar det forhaabentlig bedre med det.
"Tag det nu roligt, vi naar det nok", som jeg hele tiden siger til Sopper, naar det hele gaar lidt for langsomt.
- comments