Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig til Sydney efter flere lange flyveture! Vi har inlogeret os på Wake Up Sydney Hostel, hvor vi bor på værelse med fem andre unge. Vores kvindelige intuition siger os, at vi bor mægtig centralt.
Vi har brugt vores første og eneste dag i Sydney på at se, det vi gerne ville nå, inden vi i morgen rejser længere nordpå. Vi startede med at tage en bus til operahuset og derfra gik vi en tur rundt i Royal Botanic Garden, som ligger lige ved siden af. Haven var fyldt med sjove fugle, klamme edderkopper, ål som vi først troede var slanger i vandet og en masse, masse træer og blomster. Standard have. Vi tog efterfølgende til Darling Harbour, for at opleve den gode stemning, hvilket vi havde anbefalet. Marie og Sigrid har desuden erhvervet sig de første ud af mange fremtidige vabler af den lange gåtur.
Vi har desværre været uheldige med vejret, da det har regnet det meste af dagen, men bort set fra det har vi fået et rigtig godt indtryk af Sydney og vil helt sikkert gerne hertil en anden god gang!
Kærlig hilsen Marie, Sigrid og Sara :)
- comments


