Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle - Jeg ved, at der staar, at denne blog er skrevet, som om vi er i Moskva, men det er vi altsaa ikke, lige nu er vi i Perm - men det fatter bloggen og google earth ikke lige :) MEN VI ER KOMMET GODT TIL PERM :)
Vi kan nu saette et flueben udfra, at vi har vaeret i Uralbjergene( eller i hvert fald begyndelsen af dem) - fedt!
I gaar ankom vi til Perm efter en 1397 km. lang togtur, som tog ca. 22 timer. Perm ligger ved Uralbjergen, og skiller Europa og Asien fra hinanden. Vi troede begge at nu skulle vi til en mindre by - altsaa i russisk forstand, er det ogsaa en mindre by paa 1 million indbygger, hvor storbyen Moskva huser 12 millioner indbyggere (!)
Vi steg paa toget om eftermiddagen d. 22/3 i Moskva. Dog var vi lidt i tvivl, om det var det rigtige tog, som der holdte paa den paron, som vi mente vi skulle med fra. Vi spurgte en togkontrolloer, om det nu var det rigtige tog, men han kunne absolut ingen engelsk, men efter lidt pegen og snakken paa russisk viste han os helt ind til vores pladser - saa var vi da sikker paa, at det var det helt rigtige tog og de helt rigtige pladser, som vi kommer kommet paa.
Kabinen som vi skulle vaere i her, saa fuldstaendig ens ud med det tog, som vi koerte med fra St. Pertersborg til Moskva( dog er toget en del aeldre end det andet tog, som vi var med) Saa igen var der to overkoejer og nedenunder to sofaer, som kunne laves om til senge. Marie og mig fik en overkoeje og en sofa lige under hinanden, saa det kunne ikke vaere mere perfekt!
Paa denne tur delte vi kabine med to russiske maend. Det var en mand i 40erne, som skulle af paa stationen foer os og en mand nok i 50erne. Manden i 40erne kunne saadan snakke okay engelsk, saa ham snakkede vi lidt med den foerste stykke tid. Vi snakkede frem og tilbage om hvor vi kom fra, hvor vi skulle hen osv. Efter vi havde fortalt ham hvor vi skulle hen og i hvor lang tid vi rejse, kunne han ikke lade vaere med at spoerge, hvad vores foraeldre nu synes om, at vi var paa saadan en rejse - men vi forsikrede ham om at de stoettede os og det var meget normalt at tage paa saadan en rejse:) Men i hvert fald sluttede han den samtale af med, at sige -You are some strong girls-( I er nogle staerke piger) Men ellers gik de 22 timer med at vi sov paa toget - og der var lidt af en snorkesymfoni der, mem saa er der ik andet for, end saette noget musik i oererne - ja dette er jo ogsaa noget ved charmen paa denne togtur, hvor taet man kommer paa andre mennesker uden at kende dem.
Hele vores togvogn var fuldt med forskellige russere, som alle skulle forskellige steder hen. Vi har endnu ikke moedt andre turister, som ogsaa rejser med den transsirbiriske jernbane - gad vide om vi overhovedet kommer til det?
Det var meget sjovt fra toget, at se naturen i dagslys, for det havde vi jo ikke haft mulighed paa turen til Moskva, dog er det mest traeer, gamle huse og sne som vi indtil videre har kunne se fra togvinduet af. Der er nu lidt underligt, at faa mails hjemmefra om, at i har foraar, men det eneste vi kan se saa langt oejet raekker er sne sne og atter sne - selvom det nu ogsaa er meget hyggeligt.
Vi skulle igaar ankomme til Perm kl. 13.11, men da vi stadig sad i toget kl 13.35, var vi ved at blive bare lidt urolig, saa ud med mig for en spoerge vores togkontrolloer(som stadig ikke kunne engelsk) om vi ik snart var der, men efter lidt fingerpeg og faegten, kom vi da frem til, at vi snart var der - og soerme om vi var det.
Til denne historie skal det siges, at vores togbilletter staar i Moskva-tider og hele toget indtil Mongoliet koerer i Moskva-tider, men der er en tidforskel fra Moskva til Perm paa 2 timer og fra Moskva til Ikurtsk paa 5 timer. Saa mit ur er Moskva-tid mens Marie er lokal-tiden. Saa det er med at vaere lidt vaagen - og det var derfor vi var blevet lidt urolige, men det gik jo det hele:)
I dag stod den saa paa udflugt til Gulaglejren Perm36, og det var igrunden den eneste grund til, at vi har staaet af her i Perm. Vi blev hentet af vores kvindelige engelsktalende guide og en chauffoer, to utrolig flinke mennesker, som kun gjorde vores dag god.
Efter 2 timerskoersel ud af Perm og lidt op i Uralbjergene ankom vi til Gulaglejren Perm36. Perm36 er den eneste bevaret gulaglejre fra Stalin tiden, og det var de originale barakker og bygninger som vi saa. Vi havde vores egen personlige russisk guide og saa oversatte vores guide til engelsk. Det var utrolig spaendende, at hoere om de forhold fangerne havde levet under i de 40 aar som Perm36 eksisterede. Der havde vaeret alle slags fangere i denne gulaglejre alle fra krimminelle til politiske fanger. Det var spaendende, at hoere om hvordan deres hverdag havde vaeret, og hvordan de lavede strygejern komponenter i arbejdslejeren.
Efter Gulaglejeren koerte vi op for at se et lille nonnekloster oppe paa en lille bakke, det var sjovt at se hvordan der rundt om denne lille kloster var en lille landsby, hvor der boede ca 50 mennesker, det var en utrolig oplevelse, at se hvordan de boede e smaa traehytter i al den sne(vi ville SAA gerne vise billeder af det).
Herefter fik vi frokost med vores guide og jeg er nu den stolte ejer af at have smagt boursch(?) det er en slags roedbedde suppe, kan sige, at det smagte faktisk udemaerket.
Herefter skulle vi paa en lidt spaendende koeretur hjem. Det havde nemlig sneet forholdvis meget her i nat og her er ca -6 grader her. Derfor laa der en del sne paa vejene, dette resulterede i, at de mange lastbiler, som koerte paa vejen, ikke kunne komme op og ned af de mange bakker, saa de holdte i LANGE koerer hele vejen naesten fra gulaglejren og til vi ankom til Perm. Selv vores guide sagde, at hun aldrig havde set noget ligende. Det tog os derfor naesten 2 timer laegere at komme hjem til hotellet. Dog var de rigtige soede at snakke med s, og de ville gerne vide mere omkring Danmark, og vi ville jo gerne vide mere omkring Rusland, saa det var meget sjovt.
I morgen drager vi mod Irkutsk, det er en ca. 3 dages lanf togtur herfra Perm, saa det er vi lidt spaendte paa. I Irkutsk skal vi bo ved en lokal russisk familie og derefter paa trekking. Vi har derfor ikke mulighed for internet i et stykke tid, nok ikke foer vi kommer til Mongoliet eller Kina - og defor et stykke tid inden vi kan holde jer opdateret paa bloggen, men saa er der jo en masse i kan glaede jer til.
Vi har det godt, men vi haaber daelme os, at i har det lige saa godt derhjemme, pas godt paa jer selv, for det goer vi.
Kram Marie og Sara
- comments