Saa blev det tid til en, laenge ventet, opdatering. Ventetiden skyldes; at vi den sidste halvanden uge, det meste af tiden har befundet os saa langt fra al civilisation, at der hverken har vaeret daekning paa telefonen (som ogsaa paa mystisk vis har vaeret forsvundet et par dage) eller internet. Overgangen fra Australiens vilde natteliv paa oestkysten har derfor vaeret interessant, og meget mentalt og fysisk udrensende, til tider en smule frustrerende. Ligeledes er vi kommet paa andre breddegrader, hvilket maerkes paa temperaturen, som er faldet en del! Vi rejser rundt med Stray, hvis motto er "further off the beaten track", hvilket de har taget ganske bogstaveligt. Vi har et par gange undret os over, hvorfor det var vi valgte dette firma, og er kommet frem til, at vi meget gerne vil vaere naturmennesker, men ikke er det.

Dog er vi overbeviste om, at dette er sundt for os at proeve, og den sidste halvanden uge har vaeret fyldt med unikke naturoplevelser, som vi ikke ville undvaere. Vi startede turen i Christchurch, som er en by, der ligger midt paa sydoens oeskyst. Christchurch er meget europaisk inspireret, og man foelte, at man ikke var laengere vaek end England. Derfor tog vi til Kaikoura, som er en lille fiskerby, med virkelig daarlig mad. Baade australiere og New Zealaendere har den ide, at en taerte ikke kan fyldes op med nok koed, hvilket har resulteret i opkastfornemmelser og flugt. I Kaikoura var vi ude ved en saelkoloni, hvor vi svoemmede med saeler og delfiner. Dette var en sjov og kold fornoejelse. New Zealands vand har desvaerre ikke samme temperaturer som australiens. I Kaikoura boede vi paa et hostel, som vi gerne vil kaare som det mest usmagelige hidtil. Se billeder!

Derefter gik turen til Picton, som umiddelbart ikke er noget at skrive hjem om, men som har en utrolig flot havn. Efter en enkelt overnatning i villa villa kulla, brugte vi to dage i Abel Tasman National Park i regnvejr. Idet Frank og Frank endnu ikke har anskaffet sig en regnjakke, var det umuligt at lave noget her. Disse to dage blev derfor brugt paa at spise og blive mentalt udrensede. Dog saa vi kamel-faar (vi vil helst ikke vide, hvordan dette er gaaet til, stakkels faar!) hvilket er det grimmeste dyr i hele verden.

Fra Abel Tasman National Park gik turen til Barrytown, som er en "by" bestaaende af 5 huse, og var jordens mest deprimerende sted. Vi moedte her en canadier, som havde boet der i 4 maaneder, og blev enige om, at dette for vores vedkommende enten ville resultere i selvmord eller sindsyge. Vi var dog kun her en enkelt overnatning, saa vi er stadig i live! Fra Barrytown overnattede vi to dage i Franz Josef, som er et gletcher omraade paa vestkysten. Her var vi ude og vandre paa en gletcher, hvilket var saa smukt! og selvom man ikke umiddelbart tror vi er vandre typer er vi det faktisk - vi valgte det mest udfordrende hold, og fik meget ros af instruktoeren, han sagde vi var i hans top fem af klienter paa tre aar. Hvor er vi seje mand!

Herefter gik turen til verdens andet mest deprimerende sted, Makaroura, som bestaar af 6 huse.

Nu er vi saa i QUEENSTOWN! Vi er lige ankommet, og er paa vej i byen for foerste gang laenge, vi glaeder os som smaa boern til juleaften! Vi er her indtil torsdag, opdatering af Queenstown kommer derfor i slutningen af ugen. Det fede ved Stray er at de i modsat til andre busfirmaer, der handler meget om fest, stopper mange steder undervejs, og vi faar derfor nogle vilde naturoplevelser!! Vi undskylder at nogle af billederne ligner hinanden meget, men vi sidder med et fuldt kamera og har ikke rigtig tid til at sortere. Vi har gevaldgit brug for ekstra plads paa kameraet.

haaber i nyder foraarsvejret derhjemme!