Saa er det tid til sidste blogindlaeg fra New Zealand. Soergeligt men sandt, for vi rejser videre i aften!

Efter et par dage i det MEGET kolde Taupo gik turen videre til River Valley. Paa vejen skulle vi ud og gaa en tur og se paa regnskov og vandfald, men det blev ikke til noget pga. det super skoenne regnvejr. Saa vi tog direkte til River Valley og blev noget overraskede da vi fandt ud af, at vi skulle bo midt i oedemarken, bogstaveligt talt. Men flot var der da. Vi havde alle sammen en smule toemmermaend efter en nat ude i Taupo, og glaedede os til en lille lur og lidt fred og ro paa vaerelset. Men det fandt vi hurtigt ud af der ikke blev tale om - Vi skulle nemlig sove i et 32-mands dorm, arm i arm med hinanden, da der var to koejesenge (fire lange raekker med madrasser!) Ved synet af dette blev alle de halvvoksne maend i tyverne lige pludselig drenge paa tolv, der synes de skulle hoppe rundt og opfoere sig som aber, mens de stjal alle madrasserne og pruttede helt vildt (til vores andres morskab og maaske lidt vaemmelse). Der var ikke rigtig nogen aktiviteter i River Valley, paa naer White water rafting, som saa blev aflyst pga. vejret. MEN det har vi jo allerede proevet :-)

Naeste dag tog vi til Wellington, New Zealands hovedstad. Vi ankom sent om eftermiddagen, og skulle desvaerre kun lige overnatte her og tidligt (MEGET tidligt - kl. 7) op og med faergen til Sydoeen dagen efter. MEN det skulle da ikke stoppe os for at give de gutter der ikke skulle med videre, en ordentlig afsked! Saa endnu engang stod den paa fest paa Hostlets tilhoerende bar (og maaske lidt paa vaerelset, SSHHH!). Fulde af godt humoer (og maaske lidt toemmermaend) drog vi naeste morgen videre mod syd(oeen). Faergeturen tog tre timer, og blev mest af alt brugt paa at faa indhentet den soevn, vi ikke havde faaet meget af om natten. Men vi fik da ogsaa kigget lidt paa udsigten paa vejen, som selvfoelgelig var helt utrolig flot. Da vi ankom til Picton paa Sydoeen hoppede vi paa bussen med det samme (som blev laesset med lidt flere brittere - som om der ikke var nok af dem i forvejen), og drog mod Nelson. Her skulle vi ogsaa kun overnatte en gang. Marie tog med nogle af de andre paa et "mindre" hike op til "midten af New Zealand", hvor dervar en flot udsigt over Nelson og omegn. Aftenen blev brugt fornuftigt paa lodgets gratis oelsmagning, og en lille cafetur.

Dagen efter gik turen langs vestkysten, mod Westport. Paa vejen koerte vi igennem en masse flotte nationalparker, og steg ud ved en soe, hvor vi gik en lille tur gennem regnskoven. Man kunne vaelge at hoppe i soeen, hvor vandet om muligt var koldere end luften (noget naer frysegrader). Vi valgte at springe over hvorimod drengene med maner hoppede i i bar roev (efterfulgt af et par letpaaklaedte piger). Det skulle efter sigende vaere noget af det koldeste de nogensinde har oplevet!

I Westport tog vi paa en lille shoppetur for at finde kreative ting til vores kostumer, til naeste aftens P-Party. Vi fandt hvad vi soegte, og vendte glade (og vaade pga. regnvejret) tilbage til hostlet. Om aftenen stod den paa pubcrawl - dvs. et par oel paa en bar, et hurtigt visit paa den anden bar (ja der var faktisk hele to barer aabne!), og saa ellers tidligt (og meget aedru) hjem og i seng. Naeste morgen skulle vi til Lake Mahinapua, hvor P-party skulle finde sted. Paa vejen koerte vi igennem en masse flotte regnskove, og gjorde et stop ved en saelkoloni (saadan nogen smaa babysaeler er altsaa bare soede!) og ved nogen "pancake-rocks". De hedder saadan fordi klipperne ligner en stak pandekager. MEGET MEGET spaendende at kigge paa kan i lige tro!! Ved Lake Mahinapua (endnu en gang et hostel midt ude i oedemarken) blev vi taget imod af MAAFFAR paa 86, der er ejeren af stedet (Poo-pub). Han lignede en international julemand (stort hvidt skaeg, og en maaffar-hat med en fandens masse badgets paa, OGSAA fra Danmark!!). Vi brugte resten af dagen paa at goere vores kostumer klar, og paa at male gulvtaeppet sort (Rachel skulle lige dekorere sin kjole med sort maling, hvilket resulterede i at der stod skrevet "Creola" med store sorte bogstaver hen over taeppet). Maaffar lavede aftensmad til os, store saftige steaks og lidt salat. MUMS! Efter maden iklaedte vi os vores kostumer og begav os mod Poo-pubbens bar. Vi gik op og bestilte vores foerste oel, og til vores glaede var det maaffar der stod bag baren. Det var en rigtig sjov aften, der bl.a. inkluderede meget meget fine, sorte pantere (OS), Peter Pan, et par Poo's, en potteplante, et postkort, en praest, et par prinsesser (den ene af hankoen) og fire "kvindelige" pensionister. Det var lidt maerkeligt at se bedste lige pludselig give den gas med breakdance paa gulvet.

Efter Poo-pub'en var det videre mod Franz Josef hvor vi faktisk skulle vaere hele to naetter. Det var en ret lille by, men med meget flotte omgivelser. Den var omgivet af bjerge med baade regnskov og sne paa toppen. Vi brugte vores "fridag" i Franz Josef paa et heldags glacier-hike. Det var virkelig noget af en udfordring - isaer da vi fik overragt vores super flotte one-size regntoej og kaempe vandre-boots og fandt ud af, at vi faktisk skulle have det paa paa turen. Da vi endelig var hoppet i toejet og var klar, tog vi mod glacieren hvor vi saa moedte dagens udfordring nr. 2: vi kom paa hvert vores hold. Det skal lige siges at det var et HELDAGS-hike paa 8 timer, og saa lang tid har vi endnu ikke undvaeret hinanden. Men paa trods af det var det en super fed oplevelse, og lidt maerkeligt at vandre rundt i is og sne midt i august maaned.

Dagen efter tog vi mod Lake Wanaka, og gjorde et stop paa vejen ved Lake Matheson, en rigtig flot soe hvori landskabet blev spejlet fuldstaendig som paa et rigtigt spejl. De billeder vi tog ligner faktisk postkortmotiver. Vi fik ogsaa set Mount Cook, New Zealands hoejeste bjerg. Vi blev faktisk lidt overraskede da det gik op for os, at Wanaka var en forholdsvis stor by. Men igen skulle vi kun tilbringe en nat her. Vi ville tage med de andre gutter i den lille, gammeldags biograf om aftenen. Men hvad vi ikke havde set komme var, at der rent faktisk ogsaa var andre menensker der skulle i biografen den loerdag aften. Eftersom vi var over 10 mennesker der ikke havde bestilt biletter maatte vi opgive haabet, og endte med at sidde og se film paa hostlet. Eftersom vi paa nordoeen ikke var saa mange mennesker i bussen naaede vi at danne vores egen "lille" gruppe (vi startede paa 18 og endte paa 12), hvori vi kun var 4 piger. Det er nu ikke fordi vi havde noget imod at goere gruppen stoerre (hoehoe), men da vi fire traadte ind paa vores seksmandsvaerelse i Wanaka, loeb de to allerede tilstedevaerende piger naermest skrigende ud af vaerelset med deres rygsaek paa ryggen. Ligesaa gjorde de dagen efter da de satte sig ned bagerst i bussen (hvilket er vores gruppes ejendom/faste pladser!!), og til deres forskraekkelse saa at vi ogsaa satte os der. Vi kunne ikke lade vaere med at skaenke det en tanke, om vi maaske lugtede lidt? Da alle havde fundet deres faste plads i bussen var det mod Queenstown, verdens adventurecapital! Vi havde i gruppen soerget for at booke et 12-mandsdorm paa det splinternye Nomads (til indirekte stor skuffelse for vores soede buschauffoer som vi har regnet ud faar lidt bonuspoint hvis vi booker os ind paa "BASE Backpackers"). Vi endte med et superlaekkert vaerelse med gode senge, SENGELAMPER (som skulle vise sig at vaere doedsens farlige, uddybes senere!), laekker altan og masser af gulvplads til at spille Ring of Fire. Foerste aften i Queenstown skulle byen selvfoelgelig udforskes, og efter en flaske Lindauer hver og et spil Ring of Fire var vi i hoejt humoer paa vej i byen. Naeste morgen havde vi (kun Karina og Marie) bestilt en tur til Milford Sound. Saadan en tur starter selvfoelgelig tidligt om morgenen, saa en smule traette vaagner vi tyve minutter senere end planlagt. Vi farer op af sengen (med Karinas sengelampe taendt) og ud paa badevaerelset. Det gaar hurtigt op for os at vi rent faktisk har smaekket os selv ude af vaerelset, saa vi maatte staa femminutter i receptionen og vente paa en ekstra noegle. Da vi endelig faar den og kommer ind paa vaerelset synes vi godt nok der lugter en lille smule braendt. Men okay, vi sover jo ogsaa 12 menensker i samme rum. Vi laegger maerke til at Karinas sengelampe er blevet slukket, og frygter lidt for at de andre er sure over vi glemte at slukke lyset da vi gik. Pludselig vender Wales-gutten sig i sengen, kigger paa Karina og siger "Danish.. Your pillow just went on fire!". Og ganske rigtigt er der et fint sort hul i Karinas pude. Saa i vores gallop til busstoppestedet maatte vi lige indenom receptionen igen med Karinas braendte pude. Vi naaede bussen, og brugte fire timer i denne for at komme ud til Milford Sound. Paa vejen gjorde vi nogen stop saa vi kunne tage billeder af det meget flotte landskab. De fire timer hver vej i bussen (med toemmermaend) var det hele vaerd, ikke midst pga. buffeten! Vi sejlede rundt i en fjord (sammen med resten af Kina) i tre timers tid og noed vores buffet og den flotte udsigt til bjergene. Vi kom hjem ved halv ni-tiden den aften, og gjorde os straks klar og tog hul paa et par nye Lindauer. Dagen efter vaagnede vi ved halv eleve-tiden efter en haard nat i byen. Vi havde reserveret denne dag til shopping, og det var sandelig hvad den blev brugt paa (paa trods af det lidt skuffende udvalg af butikker). Om aftenen var det igen, igen bytur og Lindauer den stod paa - det var jo os og de 2 andre pigers (Rachel og Amanda) sidste aften med resten af vores gruppe :( Traditionen tro blev det til et par omgange af Ring of Fire, hestevaeddeloeb og bilspil! Trods traditionen, blev det dog til en meget kort bytur da vi (Marie og Karina) endte med at ramme koejesengen allerede ved 1 tiden (vi var en lille smule traette), hvilket vi dog var okay glade for, da den morgenen efter fra klokken 7, stod paa pakning, farvel til resten af gruppen, med efterfoelgende bustur mod Christchurch hvor vi er lige nu.

Efter vi ankom her i gaar og havde en enkelt aften (bestaaende af selvmedlidenhed og toejvask) og nat her, er vi nu klar til at tage videre mod Hong Kong i aften. Vi glaeder os rigtig meget til at skulle paa et nyt eventyr rundt i Kina, men er ogsaa lidt soergmodige over at skulle vaek fra New Zealand som vi virkelig holder af og slet ikke foeler vi er faerdige med endnu.