Her kommer et hurtigt oplæg fra os i det vilde vesten (West Hollywood).

Efter Zion national Park tog vi med gruppen mod sidste destination på turen: Las Vegas! Vi blev indlogeret på Hooters Hotel, hvor vi blev opgraderet fra dårlige værelser til gode fordi de åbenbart havde overbooket. Men vi klager ikke! så det var rigtig luksus med vores eget værelse og badeværelse! den første aften var stod på kæmpe Vegas-buffet! vi spiste på hotellet overfor, MGM, verdens største hotel, hvilket selvfølgelig inkluderer en enorm buffet med alt fra krabbeklør og steaks til tacos og thaimad. efter denne kæmpe buffet var vi rimelig udmattede (det krævede jo meget energi at spise så meget mad, og vandre op og ned i buffeten), så efter et par øl på hotellet valgte karina at gå i seng, mens Marie tog en tur ned af The Strip med nogle flere for at opleve lidt af Vegas by night. Hun fik også både set de dansene Bellagio fountains, en "vulkan" i udbrud og en masse festklare mennesker med drinks på størrelse med Lolland/falster.

Næste dag gør vi alt for at glemme (vi har rent faktisk glemt noget af den, men det bebrejder vi de enorme cocktails for). Vi lagde hårdt ud med morgenmadsbuffet på hotellet, efterfulgt af en lang gåtur op ad The Strip der inkluderede en lille smule (meget dyr) shopping. Karina blev smaskforelsket i en Marc Jacobs taske på udsalg (MEGET udsalg). Vi prøvede rent faktisk at gå fra butikken i håb om at glemme den igen, men Karina indså hurtigt ikke at købe den ville være som at slikke på en lort - så der var ingen vej udenom (Marie sagde også, at der ingen trøst ville være at finde på hendes skulder når Karina gik grædende fra butikken uden tasken). Så med ny flot taske under armen drog vi mod "Stratosphere", en restaurant MEGET højt oppe i luften hvor der er 360 graders udsigt over Las Vegas. På vejen skete der bare lige det, at vi blev fanget af en meget stærk magnetisk kraft der førte os begge to mod en neglesalon (der var virkelig ikke noget at gøre!). Så med flotte tånegle fortsatte vi turen ned ad The Strip (uden flere stop) og endte ved vores mål - Stratosphere. Det var lidt af en oplevelse at sidde deroppe og spise, og lidt af en forskrækkelse da vi fik regningen. Efter dén omgang havde vi så ondt af os selv, at vi valgte at tage en taxa hjem tll hotellet. Her brugte vi et par timer på at gøre os klar til den længe ventede Limotur ned af The Strip. Vi havde alle sammen klædt os pænt på (så pænt som det nu er muligt som backpackere), og med en masse øl under armen ventede vi spændt på vores Limo foran hotellet. Og det var noget af et syn der mødte os da den kom kørende; en vaske ægte hvid HUMMER-Limo. Indeni var den mindts lige så fed som udenpå, og der var mere end rigeligt med plads til os alle 14. Undervejs på vores tur gjorde vi stop ved "Welcome to Las Vegas"-skiltet, og en "indendørs" gade med en masse casinoer og clubs. Loftet (der var meeeeget langt) forvandlede sig til en kæmpe skærm der fremførte en Queens-hyldest. Ret sjovt og se. Det var også her vi fik fingrende i den enorme cocktail (udleveret i en gennemsigtig amerikansk football) der på mirakuløs vis gjorde vores aften en lille smule sjovere (hvad der var i den ved vi ikke, men den formåede at gøre vores aften utrolig festlig selvom vi måtte give op da vi var næsten halvvejs). Limoturen sluttede ved Bellagio, hvor vi (igen, for Maries vedkommende) fik set de flotte Bellagio fountains. Efterfølgende tog Marie hjem, mens Karina tog en masse af de andre gutter på bar i "New York New York". Det var her Karina fik sit gennembrud som dørmand (til trods for aldersgrænsen var 21 - hæhæ), og hun sørgede grundigt for at alle der kom ind viste deres ID, og fik da også afvist et par stykker.

Næste dag tjekkede vi ud kl ti (en smule slidte godt nok, men det er jo ikke fordi det er noget nyt), og vendte hovederne mod LA - det var endnu en lang køretur der indebar junkfood, et hurtigt kig på verdens største termometer og utallige afspilninger af Johnny Cash - On the Road Again, på anlægget. Det var jo aller sidste tur i bilen, og det havde været vores temasang hele turen igennem, der blev spillet hver gang vi skulle ud på en ny køretur. Da vi ankom til LA, blev det til den længe frygtede afsked, det er en mærkelig tanke, at vi nok aldrig kommer til at se mange af dem igen.

Vi er nu i LA hvor vi bor hos Maries onkel, tante og fætter, og her er super rart! Vi elsker LA, og glæder os til at se hvad den har og byde på resten af ugen.