Profile
Blog
Photos
Videos
Ih hvor er der sket meget siden sidst jeg har skrevet. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde, så lad mig prøve at tage en dag ad gangen. Lige inden vi fik friuge var vi en tur ud til Pearl Harbor med skolen. Det var en lidt anden tur en med Travis da vi brugte mere tid derude og fik en guidet tur. Vi var ude at se Arizona Memorial som er det hvide "hus" bygget ud over vandet, man forbinder Pearl Harbor med. Det er bygget ud over USS Arizona som sank under japanernes angreb på Pearl Harbor. Endevæggen består af alle navnene på dem der gik ned med skibet, mange af dem ligger dernede sammen med det endnu. Det giver en uhyggelig, men rigtig god fornemmelse af hvad der skete under angrebet. Efter det besøgte vi USS Missouri, et krigsskib der blev sat ind i krigen efter angrebet. Det var også her på dette skib krigen endte, hvor landenes repræsentanter skrev under på fredsaftalen. Vores guide havde været i Navi i 21 år før han havde fået sit job derude, og han var virkelig dygtig og det var så spændende at høre ham fortælle. Jeg fik ikke set det hele så skal helt sikkert derud igen en anden dag for at se resten. Så var jeg i biffen med Pia og Mathilde for at se Titanic i 3D. Det var slet ikke noget problem at se filmen en gang mere og 3D effekten gjorde at man fik den set fra andre vinkler og lod mærke til flere ting end ellers. En rigtig god oplevelse. Aftenen inden vi tog afsted på friuge, havde madudvalget arrangeret en tur op på restaurant Top of Waikiki. Da mange allederede var rejst på det tidspunkt var vi en god tøseflok afsted og det blev en rigtig hyggelig aften. Restaurantens gulv kører rundt så man sidder og kigger ud på Wakiki mens man spiser og udsigten er hele tiden forskellig. Rigtig rigtig god mad, fik en spænende risotto med alt godt fra havet og italiensk pølse og verdens bedste bananasplit:)
Fredag morgen gik turen så mod lufthavnen, i limosine selvfølgelig:) En hel uge på øen Hawaii, som også bliver kaldt Big Island fordi det er den største af dem alle. Rent kvaretmæssigt kan samtlige af staten Hawaiis øer være på Big Island 3 gange. Det er den yngste af alle øerne og man bliver forbløffet over hvor forskellig naturen kan være på øerne, når nu de ligger så tæt. Big Island har i øjeblikket 3 aktive vulkaner, som konstant gør øen større. Det meste af øen består derfor af lava og lavaørken og vi valgte derfor at opgradere vores 2 lejede biler til jeeps, da de meget bedre kan komme rundt på øens veje. Det skulle senere vise sig at være et fedt valg;) Vi havde jo leget et hus og det var et rigtig lækkert sted, med super god udsigt, lækre værelser og stort køkken der helt sikkert skulle udnyttes til at få lavet noget lækkert mad. Første dag brugte den bil jeg kørte på at køre ud til en kaffeplantage. Det område på Big Island vi boede på hedder Kona og det er kendt for sin gode kaffe. Vi fik en lille rundvisning af en rigtig sød ansat. Han fortalte at der hvert år kun kommer 400 g kaffe af et enkelt kaffetræ, så man kan jo godt forstå prisen på kaffe kan være høj. Træet blomstre hele året rundt med på forskellige områder af træet, når den blomstre står de hvide blomster, som de kalder Kona Snow, kun i få dage og vi var så heldige netop at komme forbi en af de dage. Kaffens kvalitet kommer meget an på bønnens størrelse. Jo større bønne des bedre kaffe og derfor her de også krav til bønnernes størrelse i Kona kaffe. De bønner der er for små bliver sendt til firmaer der laver instant kaffe osv, så de kan bruge dem. I et normalt bær deler bønnen sig i 2, i 4% af bærerne sker dette ikke. Disse bønner bliver lavet til en specielt god ekstra dyr kaffe. Vi fik lov at plukke et bær hver og smutte bønnerne ud. I mit var det kun en enkelt:) Det var lidt sejt synes jeg selv! Om aftene kørte vi 2 1/2 time for at komme op at stargaze ved et opservatorium. Vi gik en god tur og fik solnedgangen, men desværre var der rigtig overskyet så vi fik ikke set så mange stjerner og planeter. Om søndagen havde vi bestilt en 12 timers, som endte med at blive 14 timers, tur rundt på øen med en guide. Det meste af dagen gik i vulkan nationalparken, men først var vi ude at se lavatubes som er grotter dannet af lavaen. På Big Island findes to to slags lava der dannes ved forskellige grader varme. Når man står inde i grotten kan man se forskellen på de forskellige typer laver i lag hele vejen op til loftet. Jeg kan ikke helt huske den ene types navn, men tror den var noget i stil med Pohoihoi. Den anden er nem at huske, da guiden fortalte os at vi bare skulle forestille hos at gå på den meget kantede lava uden sko på. Så ville man sige Aa Aa Aa, og navnet på lavaen er Aa:) Efter lavatubes tog vi hen for at se et vandfald og både vandfaldet og turen derhen var rigtig flot da det var gennem regnskov og igennem Big Islans hovedstad Hilo. Så gik turen til vulkan nationalparken hvor vi gik ud til kratteret på den vulkan der er igang lige nu. Vi kunne se masser af røg komme op fra ilden dernede. Efter det kørte vi ud til kysten så vi kunne se lavaen strømme ud i vanden. Da vi havde fået aftensmad og mørket var faldet på blev vi kørt ud til det samme krater igen, men denne gang kunne vi se rødt, orange og gult lys komme op fra krateret i kaskader istedet. Det er noget af det flotteste og mærkværdigste jeg har set i mit liv. Det er lidt skræmmende at være så tæt på noget vi mennesker for en gang skyld ikke er herrer over.
Mandag gik turen til Green Sands Beach og her skulle det vise sig at have jeeps skulle komme os til gode. Stranden ligger ude i en lagune som man normalt skal hike ud til, hvilket vi også havde forestillet os. Da vi kom derud var der så en lokal der sagde at når vi nu havde jeeps kunne vi lige så godt køre derud. Og hvilken tur. Jeg har da aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle ud i sådan et terran. Det var en køretur der var den vildeste rutchebanetur værdig og tøserne skreg bagi. Men det var virkelig sjovt og jeg fik trænet mine arme for at holde styr på rettet. Som navnet lyder er sandet på stranden grøn. Den får sin farve af specille mineraler fra lavaen. Det ser anderledes men helt vidunderligt ud da det skinder gyldent i solen. På den ligeså vilde tur tilbage tog vi ud for at tage et kig på det aller sydligste punkt af USA. Kysten var flot og så er det jo et sted det er lidt sjovt at sige man har været. Vi sluttede dagen af med en tur på Black Sands Beach, og ja her var sandet sort. Kulsort.
Tirsdag: turen går til Akaka Falls og hovedstaden Hilo. Det regnede det meste af dagen og da Hilo faktisk ikke har så meget at se, da den er blevet ramt af lavaudbrud og tsunamier så mange gange at befolkningen ikke rigtig gider bruge ret mange kræfter på at bygge den op igen, fandt vi en slikbutik der solgte hvad nok er det tætteste vi kommer på lakrids herovre og tog hjem og havde filmaften. Onsdag delte vi os og min bil tog ud for at hike i lavaørkenen. Vi tog ud for at se The Golden Ponds som er små ferskvandssøer i laveørkenen hvor vanden gør at lavaen ser gylden ud. Det var et rigtig flot syn da søerne lå i en slags oase mit i den sort/brune lavaørken. Gode sko er en god ting på sådan en tur, da lavaen er meget skarb og stierne er ikke lavet specilet godt. Vi kom også ud til kysten hvor sanden på stranden var en blanding mellem hvid og sort. Selvom vi var trætte besluttede på at tage en tur til ud til en stand vi havde fået anbefalet af vores guide den anden dag. Det blev en lidt længere tur end vi havde regnet med, ud og ind mellem træer og krat. Vi fandt da også den rigtige, noget kortere vej på tilbageturen. Vi lagde vores håndklæder ud på de sorte lavaflader og fik os en dejlig dukkert. Sidste dag på Big Island. Vi delte os igen da 3 af pigerne skulle ud at dykke. Vi andre tog på stranden og snorklede, og jeg fik en dejlig afslappende dag efter en hel uge bag rettet.
Fredag morgen gik turen til Maui, hvor naturen ser helt anderledes ud. Der er noget mere beboet og turisttet. Vi havde fundet et lækkert hotel i byen Lahaina, som jeg har forelsket mig totalt i. Den sødeste lille kystby, ligesom man forestiller sig Hawaii skal være. Vi ville gerne have været ude på Whalewatching den dag, men der var desværre ikke nogen eftermiddagsture, så vi valgte istedet at tage et kig på byen og det var en rigtig god beslutning. Vi var kun 6 ud af de 8 der tog videre, så derfor havde vi lejet en minivan vi alle kunne være i. Lørdag tog vi tidligt afsted for at køre the rode to Hana. En by der ligger helt på den anden side af øen. Det er ikke så meget byen, men mere turen derud der er værd at se. Og den var virkelig flot. Det tog ca 6 timer og undervejs gjorde vi stop ved at vandfald hvor man kunne blive frisket lidt op. Lidt længere væk end Hana ligger en nationalpark med et vandfald der bliver kaldt the 7 secred falls. Det var flot, men måske ikke helt de 6 timers kørsle værd. Vi fik derfor udvist en hikerute på ca 6,5 km i alt der gik en til et 122 m højt vandfald. Helt fantastisk tur derud også, med masser af vandfald og gennem bambusskov der stod så tæt, at vi næsten troede det var ved at blive mørkt.
Mathilde og jeg havde bestemt os for at tage hjem før de andre da vores skole i øjeblikket har nogle arrangementer der går under navnet Pillars of Piece. Søndag skulle Dalai Lama tale, og muligheden for at se ham ville vi ikke gå glip af. Jeg havde ikke tænkt at en mand som ham kunne have så meget humor, men han er virkelig sjov. Og hans latter smitter. Det var et par rigtig gode timer, og de fik bestemt en til at reflektere over livet og hvad der er vigtig og ikke vigtigt at bruge tid og krut på.
Alle er trætte efter mere end en uge sprængfyldt med vidunderlige oplevelser. Jeg gik i seng så tidligt som muligt for mandag ville jeg få besøg af Sanne og hendes to veninder. Det er virkelig dejligt at få besøg og se hende igen, og dele nogen af de gode oplevelser ud. Tirsdag fik vi handlet og set lidt af Waikiki, onsdag mødte jeg pigerne ved Ala Moana center, som er verdens største overdækkede shoppingcenter og torsdag gik turen til Diamond Head hvor vejret faktisk var bedre end sidst jeg var der, så jeg kunne få taget nogle lidt bedre billeder. Fredag brugte vi ved Hanauma Bay, som kan ses på dagens billed. En bugt som er blevet brugt i film, bla Elvis Prestleys Blue Hawaii. Den er beskyttet så man betaler for at komme derned og så skal man se en film inden så man lærer hvad man skal gøre for ikke at skade koralrevene. Det er et perfekt sted at snorkle så vi havde også taget undervandskamera med. Første gang så vi hurtigt, sammen med en masse andre mennesker, en meget stor havskildpadde. Anden gang gik Mathilde og jeg selv derud og efter ikke ret lang tid fik jeg øje på en endnu større skildpadde. Vi fulgte den alene, sammen med en enkelt anden i 20-30 min. Det var fascinrende bare at ligge og svømme rundt efter den. På et tidspunkt tod en bølge ved os begge to og jeg kom meget tæt ind over skildpadden at ligge. Den gik fra mine knæ til mit bryst i længden!! Helt vildt. Vi havde bestilt på på Top of Waikiki og havde igen en rigtig god aften.
I dag har vi så været med min gruppe i Sea Life Park. Her skulle vi alle svømme med delfiner. Man kan vælge forskellige størrelser pakker og de andre 3 tøser skulle svømme med 1 hvor jeg skulle med 2. Da vi kom var der stadig lidt tid til det var de førstes tur så vi gik lidt rundt og kiggede på søløver, pingviner og havshildpadder. Men de var slet ikke så fascinerende som den jeg fulgte rundt i havet i går:) Sannes 2 veninder startede og derefter blev det hendes tur. De fik kys på kinden, kys på munden og fik en tur ved at delfinen svømmede på ryggen så de kunne holde ved begge dens finner. Til sidst var det mig. Efter at have set de andre glædede jeg mig bare helt vildt til det blev min tur. Jeg fik to svømmeture med to delfiner. Først skulle jeg stå ret op og ned i vandet med mine arme i vandkanten. Delfinerne kom svømmende bagfra så jeg kunne tage en finne i hver hånd så de træk mig fremad fra bassinets midte ind til kanten. Bagefter skulle jeg ligge i vandoverfladen og spænde i mine ben, så jeg ikke kom til at bøge i knæene, og flekse i fødderne så de to delfiner kunne komme svømmende bagfra og skubbe mig under fødderne med deres snuder. De skubbede mig fremad og så højt på at mine fødder kom op til vandkanten. Det var helt vandvittig fantastisk, den kraft de har med så meget blidhed. Det føltes som om jeg fløj. Men selvfølgelig var det ovre alt for hurtigt. Man koncentrere sig rigtig meget om at gøre det hetl rigtige så man får så meget us af det som muligt og så man ikke skader dyrene. Bagefter fik jeg selvfølgelig også kys, og dette var med hvad de kalder en whalfin. Den er halvt spækhugger, halvt delfin og er meget sjælden. Et rigtig flot dyr, man kun kunne blive forelsket i. Det skal helt sikkert prøves igen!!!
Det var alt for denne gang, vist også en ordenlig smørre. Jeg tager til Pearl Harbor med Sanne i morgen, men når hun er taget hjem kommer de sidste 3 uger af denne del af turen nok til at gå med at nå det sidste inden vi tager afsted. Derefter går turen til Santa Barbara hvor min roadtrip med Travis tager sin begyndelse. Håber alle har det godt. Aloha fra Hawaii
- comments
Anni sikke en dejlig historie og igen en masse fede oplevelser :) det med delfinerne var da helt fantastisk
Marie Ja det var bare så fedt. Jeg lignede et lille barn med et stort grin der bare hoppede op og ned. Jeg var SÅ glad lige der:)
Marie men det jeg jo altså også ellers..bare ekstra glad:)