Saa er jeg tilbage!

Har nu vaeret paa oen San Cristóbal i 2 uger, og jeg nyder hvert sekund. Mit frivillige arbejde foregaar paa stationen Jatun Sacha, som ligger i oens hoejland midt i skov og ingenting. Det tager 45 minutter at koere dertil ad meget snoede og hullede grusveje. Stedet fik installeret elektricitet i januar 2008, men kolde brusebade er stadig en daglig fornoejelse. Man vaenner sig forbavsende hurtigt til den slags. Kaempeedderkopper, kakkerlakker og andet kryb kommer heller ikke bag paa mig laengere - bare de holder sig udenfor min sengs myggenet! Naest efter gummistoevler er det nok min mest dyrebare ejendom for tiden.

Vi arbejder mandag til torsdag 5,5 timer om dagen med to pauser, saa selv om nogle af opgaverne kan vaere haardt fysisk arbejde, bliver det aldrig rigtig traels (for at sige det paa godt jysk). Her paa oen har man store problemer med en form for hindbaerplante, som breder sig med lynets hast og overtager pladsen fra de oprindelige San Cristóbal-planter. Derfor bruger vi en del kraefter paa at forsoege og udrydde den; det foregaar kun med haandkraft og machetter. Andre dage laver vi kaffe; plukker baerene, toerrer boennerne, piller og rister dem. Man bruger ogsaa meget tid paa at rydde skov bestaaende af 'de forkerte' traeer og plante nye. Nogle af de andre frivillige har personlige projekter koerende, som f.eks. at bygge et hoensehus eller rydde stier til omkringliggende vandfald. Derudover har alle frivillige mindst en koekkentjans i ugen, hvor man plukker frugt (der er citron-, appelsin-, mandarin-, papaya- og banantraeer overalt) og hjaelper til med andre ting. Vi faar serveret morgenmad, en varm ret til frokost og en varm ret til aftensmad - saedvanligvis bestaaende af ris, boenner og kylling eller fisk, saa det er rigtig godt. Men jeg kan maerke at som dagene skrider frem savner jeg mere og mere kartofler og pasta! Naevn ikke brun sovs!

I oens hovedby er vejret som regel sol fra en skyfri himmel. Naar vi om fredagen, efter en vandretur, der er en lige saa fast del af ugens program som arbejdet, tager til byen bliver det gode vejr nydt i fulde drag. Oppe i hoejlandet regner det nemlig en del, saa henad onsdag eller torsdag traenger man bare til at komme vaek fra fugt, mudder og myg. Heldigvis er der fantastiske strande 10 minutters gang fra byen - eller maaske skal jeg sige lansbyen, for den er virkelig ikke saerlig stor. Der er en havn med en slags promenade, der straekker sig langs med hovedgaden, hvor alle butikker og restauranter ligger. Hvis man gaar 10 minutter laengere vaek fra havnen er man stort set ude af byen. Der er soeloever overalt - man ligger side om side med dem paa stranden og svoemmer med dem i havet.

Sidste weekend var jeg paa snorklingtur med nogle venner fra Jatun Sacha. Vi blev sejlet rundt til forskellige steder, hvor isaer Kicker Rock, som er en kaempe klippe midt i havet, var fantastisk. Jeg saa masser af havskildpadder, nogle hajer og fisk i alle regnbuens farver. Et andet sted var der marineleguaner og babysoeloever. Derudover var vi saa heldige naermest at sejle ind i en hval, hvilket vist ikke sker saerligt ofte. Naa ja, og saa er der alle de helt fantastiske fugle; blue footed booby (souvenirbutikker tjener fedt paa t-shirts med skriften 'I love boobies', hehe), frigatfugle, pelikaner osv. osv. Har naesten vaennet mig til konstant at vaere i wildlife overload mode - det skal opleves!

I fredags gik vores udflugt til Galapageura, som er et center for landskildpadde-avl. Noej, de er store. Og paa denne oe finder man endda ikke de stoerste!

Naeste weekend drager jeg paa rundtur til andre oer, og juleaften regner jeg med at tilbringe med en Pilsener i haanden paa en strand.

Glaedelig jul - og nyd den flaeskesteg! Hvis alle lige taenker lidt paa mig under julemiddagen og julefrokosten og bare nupper en ekstra snaps for mig, vil det goere mig lykkelig!