Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi igen kommet paa nettet og opdaterer lidt igen :) God laeselyst!
29/10 2010
Vi stod op kl. 6 fordi vi skulle være klar til at tage mod færgen til sydøen kl. kvart over 7. Fremme ved havnen fik vi tjekket ind og gik ombord på færgen. Der gik en del tid, før vi gik fra kaj, så vi sad bare og slappede af. Endelig sejlede vi og det må siges, at der var en del vippen på det første stykke. Vi kunne dog heldigvis falde til ro og sove en times tid, hvorefter farvandet blev mere stille. Turen til Sydøen gik rimelig hurtigt, og inden vi fik set os om havde vi igen vores bagage og kunne hoppe på den ventende Kiwi bus.
Vi kørte ca. en time, hvorefter vi holdt frokostpause på en rasteplads. Der var ikke meget at se, så vi strakte bare ben. Ca. en times kørsel senere ankom vi til Nelson (også kendt som New Zealands solskinshovedstad), som var dagens destination. Vi blev mødt af solskin og glade smil fra vores tidligere rejsekammerater fra Nordøen - det var rigtig skønt at se dem igen.
Vi blev indkvarteret og fik bestilt en kajaktur til søndag, inden vi gik en tur op mod New Zealands centrum, som ligger på en bakketop med den smukkeste udsigt over vandet, havnen og bjergene i baggrunden. Det var rigtig skægt at være "midt i det hele" og vi fik taget nogle billeder. Vi gik nedad igen, mens vi snakkede og hørte om de andres tur, mens vi havde været adskilt. Vi fik handlet ind til aften og vendte tilbage til vores hostel, hvor vi var med til gratis ølsmagning. Det var rigtig hyggeligt at sidde og chille lidt med de andre. Bagefter lavede vi aftensmad og hyggede med de andre i baren resten af aftenen, inden turen gik videre ned mod byen. Alt i alt en god dag med masser af hygge, afslapning og masser af solskin.
30/10 2010
Dagen i dag er gået med ren hygge. Vi stod lidt senere op end normalt og gjorde os klar til at komme "ud af huset". Vi havde læst, at der er marked hver lørdag i Nelson, så det bestemte vi os for, at vi ville se. Vi gik derhen med Carol og Marlies fra vores værelse samt Yvonne. Det var rigtig hyggeligt, og der var vildt mange små boder med alt fra frugt til smykker. Marie købte øreringe og Maiken købte et pandebånd og sammen købte vi vildt billige æbler - dejligt med billig mad ;) Vi gik herefter tilbage og spiste frokost på vores hostel - det var rigtig hyggeligt at sidde i solen og slappe af med god mad.
Efter frokost gik Maiken en tur med Carol og Marlies, mens Marie blev tilbage på vores hostel sammen med Yvonne og solede sig på terrassen - så afslappende og dejligt. Mens Marie slappede af gik Maiken som sagt en tur i det grønne - en smuk tur gennem New Zealands smukke natur.
Aftenen brugte vi på at slappe af og se film. Ellers lavede vi ikke ret meget andet end bare at slappe af og nyde livet og rejsen.
31/10 2010
Tidligt op kl. 6 og ud af døren. I dag skulle vi sejle i kajak i Abel Tasman Nationalpark, som ligger ca. en times kørsel fra Nelson. Vi blev hentet 7.15 og var klar til dagens udfordringer. Vi sov lidt i bussen, så vi var klar. Fremme ved basen blev vi udstyret med alt, hvad vi skulle bruge til turen samt fik en briefing omkring, hvordan det hele skulle foregå. Vi var os 4 fra værelset samt et engelsk par, der er bosat her på New Zealand for 5 år siden. Da vi var blevet udstyret, blev vi transporteret i en traktor til stranden, hvor vi lærte hvordan vi skulle padle.
Ud i vandet det gik i forholdsvis høje bølger. Vi skulle lige lære, hvordan man padlede, og Maiken sad bagest, og skulle lære at håndtere pedalerne. Det var lidt svært i starten, men vi fandt nogenlunde ud af det. Vi var dog bagest det meste af tiden, så vi følte at vi skulle "kæmpe" mere end de andre. Vi kunne dog følge med de andre, og nød udsigten undervejs.
På et tidspunkt fik Marie det dårligt, og blev søsyg, hun fik en pille, der gerne skulle hjælpe. Vi holdt et hurtigt stop på en lille strand, hvor der var mulighed for toiletpause og en hurtig müslibar, inden vi igen skulle ud på vandet. Efter den korte pause kom vi ud i nogle ret høje bølger, som var svære at håndtere. Det føltes som om vi padlede og padlede uden at komme nogen vegne. Vel fremme ved næste strand holdt vi frokostpause, hvor vi fik lækre sandwiches, muffins og æbler - lige hvad vi havde brug for, efter en hård tur i bølgerne.
Efter frokost byttede vi pladser, og Maiken byttede båd, så hun sejlede med Carol, mens Marie sejlede med Marlies. Det blev meget nemmere at sejle, og vi kunne følge med de andre, så det var et godt skifte. Vi sejlede stadig i meget høje bølger, så vi fik virkelig trænet armene. Efter et stykke tid, sejlede vi ind i en lille lagune, hvor der var meget stille og ikke særlig dybt. Det var simpelthen så smuk en oplevelse med den kridhvide strand og det klareste vand vi endnu har set. Det var virkelig en god oplevelse.
Efter turen i lagunen sejlede vi over til en lille ø, hvor vi så sæler, der svømmede virkelig tæt på os og nogle sjove fugle, der virkelig lignede pingviner, men det var det ikke. Sjove var de dog og vi fik et par gode billeder. Vi sejlede videre ud i bølgen blå og nød den gode udsigt fra det Tasmanske Hav og ind til fastlandet med de frodige bjerge - et syn for guder. Efter lidt mere padlen kom vi frem til endestationen, hvor vi kunne gå i land godt trætte, men med en fantastisk oplevelse i bagagen. Vi fik pakket udstyret sammen og ca. et kvarter efter blev vi hentet af en aquataxi, der skulle bringe os tilbage til basen. Den lille båd kunne rumme en del mennesker og fire kajakker - imponerende. Mens vi sejlede fandt vi virkelig ud af, hvor store bølger vi havde sejlet gennem, fordi det føltes som at sidde i en rutsjebane. Det var virkelig vildt, og vi er nu sikre på, at Maiken kan klare selv den værste rutsjebane. Dog var bådturen ikke værre, end Marie kunne falde i søvn undervejs.
Tilbage på basen fik vi skiftet til varmt og tørt tøj, hvilket var virkelig tiltrængt efter en virkelig våd dag i kajakken. Efter tøjskiftet kørte vi tilbage til Nelson og vores hostel, hvor vi spiste aftensmad og gik i et varmt og dejligt bad. Efterfølgende så vi en del af DaVinci Mysteriet. Marie holdt ikke længe og gik i seng kl. 9, mens Maiken kom i seng kl. 10. En dog dag med en masse udfordringer og en rigtig god oplevelse i bagagen.
1/11 2010
Ahh vågne efter en god nats søvn stod vi op. Maiken og Carol løb en tur, mens Marie tullede rundt. Da vi havde spist morgenmad begav vi os ned mod byen, hvor formiddagen stod på shopping. Maiken fik købt øreringe og et halstørklæde, mens Marie købte shorts og sommertoppe. Efter et par timers shopping tog vi på det lokale bibliotek, hvor der var frit internet (lige noget for backpackere, der gerne vil spare pengeJ). Vi fik skrevet et par e-mails inden vi gik hjem og spiste frokost i solen.
Efter frokost gik vi en tur ned til havnen. Vi gik langs en flod, der løber gennem byen. Det var rigtig hyggeligt at gå der og snakke og bare nyde naturen. Nede ved havnen fik vi set et par både og gik derefter tilbage mod byen. Vores næste mål var den danske guldsmed Jens Hansens butik. Jens Hansen er ham, der har lavet ringen i "Ringenes Herre", så der skulle vi helt klart hen og hilse på. Turister som vi er, skulle vi selvfølgelig have et billede af facaden, hvor der stod "Jens Hansen". Vi gik ind og kiggede på de meget dyre og vildt flotte smykker. En ring kostede omkring 2000-3000 dollars (gang med 5 og du har prisen i danske kroner). De var pebrede, men selvfølgelig også et brand, fordi han har lavet den berømte ring.
Vi gik tilbage til vores hostel, hvor vi faldt i snak med to hollændere. Vi har mødt dem før på turen, men ikke rigtig snakket med dem. Det gjorde vi så i dag, og de er helt vildt flinke og vi fandt ud af, at vi skal følges et godt stykke vej endnu, så det er rart. Desuden faldt vi i snak med to andre danske piger - meget mærkeligt, men hyggeligt at snakke med andre danskere. Vi er blevet så vant til at snakke engelsk med folk, så vi nød at snakke dansk med andre, end hinanden.
Efter en god lang snak, lavede vi mad. Vi fik ris af hollænderne og lavede selv kødsovs. En rigtig lækker middag. Vi var 8, der spiste sammen, så det var super hyggeligt at lave mad og spise sammen i fællesskab. Vi snakkede lidt mere og derefter gik vi ind for at se resten af DaVinci mysteriet og slappe lidt af.
2/11 2010
I dag skulle vi fra Nelson til Westport. Efter fire dejlige dage pakkede vi sammen og hoppede på Kiwi bussen. Vi blev lidt overraskede over den nye chauffør. Han virkede lidt streng og ville slet ikke køre, før alt var perfekt, hvor de andre har været lidt mere large. Det har dog vist sig senere, at han er en fin fyr.
Første stop var Lake Nelson, hvor vi blev sat af og kunne gå en tur gennem den flotte skov. Det var helt fantastisk natur - smuk og stille sø omgivet af høje og frodige bjerge. Det er et af de syn, man aldrig kan blive træt af. Nogle var endda så modige, at de hoppede i det iskolde vand, men det skulle vi ikke nyde noget af. Efter stoppet kørte vi videre mod Westport. Busturen var som de fleste andre, hvor vi sov eller kiggede ud af vinduet og betragtede den smukke natur. Vi gjorde et par stop undervejs og fik taget lidt gode billeder.
Fremme i Westport fik vi handlet til aftensmad og gik tilbage til vores hostel. Maiken, Carol og Ruben løb en tur, mens Marie og Yvonne slappede af til Bridget Jones' dagbog - så hyggeligt, og vi fik hurtigt følgeskab af flere andre fra bussen.
Til aftensmad lavede vi suppe, som vi nød til filmen. Da den var færdig spillede vi kort, og vi lærte et nyt hollandsk spil, som var rigtig sjovt, og helt sikkert et vi vil huske. Efter et par timers hygge gik vi i seng ved 10 tiden - vi bliver hurtigt trætte, fordi der sker noget hele tiden.
3/11 2010
Vi fik lov at sove lidt længe, da turen ikke var så lang mod Lake Mahinapua. Vi kørte fra Westport kl. 9.30, så det var dejligt, at vi ikke skulle så tidligt op som de andre dage. Efter et lille stykke tid holdt vi ind og gik en tur. Turen bød på fantastisk natur og en sælkoloni. Det var dejligt at få strakt benene efter busturen. Efter gåturen kørte vi videre mod Lake Mahinapua. Efter ca. en times kørsel holdt vi igen stop for at gå en tur. Denne gang ved Punakaiki Pancake Rocks - klipper der var formet som pandekager. Det var meget interessant at se, hvordan de var formet. Nogle steder lignede det kunst, og man kunne forestille sig det var skulpturer. Vi gik ca. en halv times tid, hvorefter vi vendte tilbage til bussen og købte en is.
Næste stop på turen var Greymouth, hvor vi holdt frokostpause og handlede ind til aftenens temafest. Vi købte rensdyrhårbøjler (billederne skal ses! J). I Greymouth gik vi også en tur langs vandet, inden vi igen kørte videre.
Efter frokostpausen gik turen videre mod endestationen. Da vi kom frem til Lake Mahinapua var det som at træde ind i en anden tidsalder. Vi blev modtaget af den 85 år gamle ejer, Les. I de 21 år Kiwi Experience har eksisteret har de besøgt det lille "hotel" Mahinapua, der ligger lige midt i ingenting. Hotel er måske så meget sagt, for det var stort set bare en skurvogn, vi blev indkvarteret i, og det var meget primitivt, men helt sikkert et sted, vi meget sent vil glemme. Efter velkomst og indkvartering løb Maiken en tur i området med Carol, mens Marie gik en tur ned til Lake Mahinapua sammen med de fire hollændere, Yvonne, Marlies, Daphne og Ruben. Ved søen tog vi lidt billeder og spillede lidt frisbee. Det var meget hyggeligt.
Efter gåturen havde vi ca. en halv time, inden vi skulle spise i hotellets meget lejrskoleagtige spiserum, hvor den gamle Les og hans hjælpere havde forberedt en formidabel middag til os. Vi fik en stor steak, lækre kartofler, brød og masser af grøntsager. Vi betalte 11 dollars for middagen og det var i hvert fald pengene værd. Efter middagen gjorde vi klar til temafesten og påførte os vores yndige hårting.
Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at fester er fester, og vi havde en god aften J
4/11 2010
Igen fik vi lov at sove lidt længe. Man kunne godt mærke, at sengene ikke var af bedste, og vi havde lidt ondt i ryggen, da vi vågnede, men på trods af det havde vi sovet meget godt. Det var en flok trætte unge mennesker, der satte sig i bussen, og man kunne godt mærke, at der havde været fart på i går aftes, men nevermind - det tager vi med.
Vi kørte tre kvarter, inden vi holdt ind på et jagtmuseum, hvor vi så en film om rensdyr, og hvordan de bruger og jagter dem hernede. Det var en lidt absurd film, hvor man så mange mærkværdige jagtmetoder - bl.a. fangede de rensdyr i net fra en helikopter. Efter filmen snusede vi lidt rundt og så bl.a. de berømte possums (pungrotter). Det var meget skægt at se dem levende, da de er som en pest hernede og helst skal udryddes. Efter museumsbesøget slappede vi af i cafeen og Marie fik lidt varm kakao.
Videre gik det mod Franz Josef, som var dagens destination. Vi kørte kun ca. halvanden time, før vi var fremme, så det var dejligt, at det ikke var en vildt lang tur. Da vi kom til Franz Josef bookede og betalte vi for morgendagens gletsjervandring. Herefter blev vi indkvarteret på vores hostel, som ermeget hyggeligt og i god stand - i hvert fald bedre en den skurvogn vi lå i i går.
Vi spiste lidt frokost og fik handlet ind til aftensmad, hvor Ruben ville lave pandekager til os alle, fordi han tabte et kortspil i Westport. Efter vi havde handlet gik vi en tur med Marlies hen til den gletsjer, vi skal gå på i morgen. Der regnede helt vildt meget, så vi tog regntøjet på, men lod os ikke skræmme - et par timers vandring blev det til, hvilket var dejligt med noget frisk luft. Vi gik gennem regnskoven, hvilket var et smukt syn.
Vel tilbage på vores hostel var det tid til aftensmad - lækre pandekager (ja Marie har spist pandekager!). De smagte vældig godt og vi blev meget mætte. Resten af aftenen gik med at slappe af og gøre klar til morgendagens vandring.
- comments