Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag formiddag d.16 marts landede vi i Hervey Bay. Vi var påvirkede af jetlag, trætte og uoplagte efter en hel nat uden søvn. Vi havde heldigvis to dage til at blive friske igen inden vi skulle videre til Fraser Islands torsdag. Fraser Islands er verdens største sand ø med en fantastisk smuk natur. Vi havde en overnatning ude på øen og kørte rundt i en kæmpe 4-WD bus/lastbil. Da Fraser er en sand ø er det noget af bumpetur at køre rundt på øen.. Første dag gik vi tur i Frasers flere hundrede år gamle tropiske regnskov. Vi fik lækker frokost buffet,og om eftermiddagen kørte vi på 75 Mile Beach, hvor vi så et skibsvrag, Indian Head (et flot udsigtspunkt) samt Eli Creek (en bred å, med strøm så man kunne flyde ud til stranden). Havet badede vi ikke i pga. mange hajer og meget stærk strøm. Om aftenen tjekkede vi ind på vores resort, der var lækker aftenbuffet og efter et par øl gik vi trætte i seng. Fredag morgen startede vi med en morgendukkert i hotellets pool. Efter at have checket ud kørte vi til Lake McKenzie, som er en stor sø med krystalklart vand. Efter at have badet så vi verdens største sandbowl og om aftenen var vi tilbage i Hervey Bay.
Lørdag tog vi sydpå, videre til Rainbow Beach. Vi boede på et lille hostel, som var en slags beach house. Der var en lille pool og to solstole - perfekt. Rainbow Beach er en meget lille by, så vi var der kun en nat. Søndag morgen tog vi ud for at fodre delfiner. Kun en delfin dukkede op, men det var en hyggelig lille udflugt. Samme dag tog vi videre til Noosa, hvor vi havde 3 nætter i dobbelt room ensuite - wuhuu! Det var skønt endelig at kunne være sig selv og vi fik set et par afsnit af Desperate Housewifes. Vi tog en walking tour i Noosa Nationalpark på egen hånd og så både en koalabjørn samt vilde delfiner. Fantastisk! Tirsdag tog vi på en guided kayak tur på Noosa River. Noosa River snor sig gennem byen og med en skyfri himmel var det en rigtig flot tur. Vores guide var dog noget irriterende, men bortset fra hans franske arrogance og sleske væremåde, så havde vi en rigtig god tur.
Onsdag morgen (d.24 marts) tog vi videre til Brisbane. Vi havde absolut ingen forventninger til byen eftersom de fleste har beskrevet den som kedelig og ingenting i forhold til Sydney. Sjovt nok var vi allerede efter et par timer vilde med byen. Vejret var godt og vi havde virkelig savnet en storby! STARBUCKS, gode sushirolls og gratis smagssprøver på Farmermarket sendte os i den syvende himmel. Nu sidder vi på Starbucks, begge rimelig trætte efter vores livs værste søvn, som skyldes: Varmt værelse+Party hostel+larm pga. mega høj bass fra ground floor selvom vi boede på 4 etage+ondt i maven efter proteinchok(vi havde spist en kæmpe steak til aftensmad).Godt vi har Starbucks.. I aften tager vi videre til Surfer's Paradise, hvor vi glæder os til at finde vores indre barn frem i byens vandland Wet 'n' Wild!
- comments