Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det vist blevet tid til et nyt blogindlaeg. Vi har i de sidste 5 uger befundet os i byen Quetzaltenango, bedre kendt som Xela, i Guatemala. I dette blogindlaeg vil vi goere vores bedste for at beskrive vores fantastiske ophold i Xela, vi har fundet dagbogen frem, saa vi vil goere vores bedste for at faa det hele med.
Vi kom med bussen fra San Cristobal direkte til Xela. Dog skulle vi det sidste stykke koere i en personbil med en mand, som vist lige havde vaeret paa Burger King, bagsaedet var i hvert fald godt belagt med pomfritter. Vi blev sat af foran spanskskolen ICA, hvor vi nu har taget spanskundervisning de sidste 4 1/2 uge. Enrique, som er inspektoeren paa den lille skole, var ikke til stede, da vi ankom. I stedet hjalp Tim, en hollandsk fyr, os hen til et hostel. Det tog ca. halvanden time med fuld oppakning, vi fik allerede der et godt indtryk af Xelas smaa bakker. Foerste nat sov vi paa hostel Casa de Argentina. Naeste morgen fik vi tildelt en familie, der max boede 20 meter fra ICA, og dagen efter var vi igang med spanskundervisningen.
Spanskundervisningen er eneundervisning 5 timer pr. dag. Vi moedte kl.8 om morgenen og havde fri kl.13, der var derefter rigeligt med tid til at tage paa cafè med vennerne eller tage paa aktivitet med skolen. Ideen med undervisningen er, at man skifter laerer hver uge, saa man stifter bekendtskab med forskellige laeringsmetoder. Dog valgte vi begge at beholde vores laerer for en laengere periode, Marie havde til sidst sin laerer i 2 uger og Signe beholdte sin i 3 uger. Vi fik igennem de uger vi var paa ICA sunget den danske foedselsdagssang et par gange, da ICA er en stor familie og alle der havde foedselsdag fik fejret den med manér. Alle fra hver nationalitet skulle synge deres sang, heldigvis var vi altid mange dansker til stede, saa vi slap for at skulle synge den danske sang helt alene. Den med instrumenterne blev et hit, alle blev ret glade for vores sang.
Om eftermiddagen paa ICA var der aktiviteter. Hver dag skete der noget, og man kunne selv vaelge hvorvidt man ville deltage. Det var en god maade at komme ud og besoege de forskellige sevaerdigheder, saa havde man ogsaa en masse venner, som man kunne have det sjovt med paa turen. Vi var bl.a. med paa turen til Fuentes Georginas, som er nogle naturlige varmekilder oppe i bjergene, og ja, det var ret varmt! Saa saa vi oelfabrikken, hvor de producerede den landskendte oel Gallo, der smager af vand med en klam smag af oel et sted. Vi spillede fodbold, studerende mod laererne - eleverne var desvaerre ikke de bedste i disse kampe. Vi har set byen Zunil, hvor der er kunst/toejbutikker med udelukkende kvindelige arbejder, som var ofre fra borgerkrigen i Guatemala. Her saa vi ogsaa San Simon, som er en slags helgen, der engang blev smidt ud af den katolske kirke pga. manden baade var ond og god. Vi gad ikke betale 5 Q for at se en voksfigur, men vi kunne faktisk se ham fra gaden. Han lignede lidt en cowboy, ikke helt sikker paa hvorfor? Saa oplevede vi karneval. Det blev fejret paa skolen om aftenen, lidt ligesom fastelavn - dog uden toende, floedeboller og slik. Til gengaeld var vi klaedt ud, og fik hver en masse hule aeggeskaller fyldt med konfetti. Dem kaster man i hovedet paa hinanden, lidt skaeg, men meget konfetti over det hele og det goer faktisk lidt ondt at faa en skal i hovedet. Marie var klaedt ud som cowboy og Signe som klovn. Vi havde fundet kostumerne paa markedet tidligere paa dagen. Her blev der ogsaa kastet med aeg, disse var bare rigtige. Hvis du var rigtig uheldig fik du saa et aeg i hovedet med mel i efter. Denne dag gik der en masse spoegelser rundt i Xela. Vi undslap. Paa skolen var konkurrence om bedst udklaedte, en laerer - El Gato, vandt da han var udklaedt som hans "soester" Casandra - i hoeje haele, langt haar og stram kjole. Saa har vi ellers vaeret til salsaundervisning paa skolen. Denne undervisning var dog en smule under vores niveau. Ja ja, vi er blevet rigtig latinaer. ;-) Nej, vores foerste dag i Xela tog vi salsaundervisning, og fik der laert en hel masse. Vi har taget weekendture til strandene og set kaffeplanter. Men det har ikke kun vaeret det rene afslapning. En tidlig loerdag morgen blev vi "laeset" op paa ladet af Enriques roede volvo og blev koert til foden af vulkanen, Santa Maria. En haard og meget svedig tur op, men noej, hvor var det flot, da vi foerst kom op paa toppen ca. efter 4 timer. Vulkanen er omkring 4700 m hoej, vi var altsaa op over skyerne, helt fantastisk udsigt. Turen ned var ret haard for knae og foedder. Vi blev enige om ikke at bestige den hoejeste vulkan i Mellemamerika, Tajumulco (eller noget i den stil), da den for det foerste, efter guidebogen, "kun" er omkring 500 m hoejere og vi bare ikke er bjergbestigere. I den weekend var vi i stedet ude med vennerne og laerte at kende en masse laekre cafeer og barer i byen. Vi er kede af at meddele vores familie, at vi til naeste sommer flytter i hus i Xela med vores venner, den pagt er lavet ;-)
I alt denne tid i Xela boede vi som sagt hos en familie. En masse familiemedlemmer, som gjorde det hele en smule svaert at finde ud af i starten. Heldigvis havde vi vores hollandske soester, Blanca, som taler 'mas o menos' flydende spansk og engelsk, saa hun har hjulpet os en helt del. Hende blev vi rigtig gode venner med, og haaber at se hende igen her eller i Europa. 4 generationer var der i huset. Oldemor, Amanda, som ejer huset var der kun de foerste par dage, da hun skulle besoege familie i USA. Mormor, Sonia, en fantastisk person, som virkelig fik os til at foele os hjemme. Vi kunne ikke forestille os en bedre reserve mor, dejlig kvinde. Sonia har to voksne boern, som begge bor i huset. Carlos aka. Charlie, storbroren og Marla 22 aar med et barn, Luisa Fernanda (I maa selv vaelge hvilket navn) paa ca.4-5 aar. Derudover kom Milly (Dette er ogsaa et kaelenavn) hver dag i huset. Hun er barn af Sonias bror/soester (¿No sabemos?), er i trediverne og har et barn, Lucy Stephanie (igen, vaelg selv) paa omkring 9 aar. Pedro, den anden og sidste mand i huset bortset fra i weekenderne, da han ikke bor fast i Xela, er faetter (Ingen ved til hvem). Ikke mange maend i huset, men til gengaeld laver maendene i Guatemala (Maaske i hele Amerika?) ikke meget. Vi har set Charlie feje og Pedro roere i lidt guacemole, ved ikke hvor mange sveddraaber det frembringer? Denne uretfaerdighed har faaet os til at taenke; "kan man laese kvindefrigoerelse paa Uni.?" Som rosinerne i poelseenden har vi de sidste tre mindste medlemmer af familien, Sascha- en doedbringende lille fed hund, som er spaerret inde paa tagterrassen, hvor vi selvfoelgelig ogsaa bor. Den laerte dog at genkende os til sidst, saa velkomsterne til sidst var en del venligere. Fanny- en grim lille puddel med tilhoerende roed sweater. Altid glad og kom hoppende op af en, dette var dog maksimalt til knaeet. Vores sidste uger i huset, blev vejret en smule varmere, og det er da synd for den lille hund med for meget pels. Den blev karseklippet, og lignede derefter en rotte med tilhoerende to roede sloejfer paa oererne. Ikke det koenneste dyr, men soed af en hund at vaere. Papegoejen uden navn, ikke nogle rigtige ord kom ud af dens naeb, men den var god til at vaekke os kl.5 om morgenen, da den aabenbart helst holdt fest paa dette tidspunkt. Vi betalte paa ugebasis til skolen, det inkluderede vores undervisning, en familie og tre maaltider om dagen. Disse maaltider var altid meget festlige, hele familien var for det meste samlet. Jo mere spansk vi begyndte at forstaa, jo mere blev vi drillet og joket med, alt i en skoen familiaer tone. Til sidst af vores ophold var vores spanske kommet paa et nivaeu, hvor vi kunne give dem lidt igen. Der var lidt taarer, da vi endte opholdet hos familien. Milly fortalte os, at vi altid ville vaere velkomne i huset. Det var dejligt at vide, at "kaerligheden" var gengaeldt.
Vores sidste weekend tog vi med skolen paa "Tikal-turen". Fra torsdag kl.17, eller mere kl.18 - latino tider, til soendag kl.23. Vi koerte i bus hele torsdag nat, 5 morgen om fredagen blev vi vaekket og skulle op i en "pick-up truck" igen paa ladet af bilen. Halvanden time og smaa snoede grusveje til en restaurant, hvor vi spiste morgenmad. Signe var paa dette tidspunkt saa sulten, at hun spiste 5 tykke pandekager og et stykke rugbroed med smoereost. Ja, dette havde en dasnk pige fundet i en bager i Xela, det smagte helt ok. "Det er altid godt at have en god bund i maven!" Vi var havnet i Semuc Champey. Her ifoerte vi os bikinier og fik tildelt et stearinlys i haanden, derefter gik turen ind i en grotte med en 17 aarig adhd-aktiv dreng. Vi var begge en smule bange, men Signe oplevede sine vaerste mareridt eller opdagede i hvert fald en fobi for alt eksisterende i grotter. Stenene var glatte og skarpe, vi blev nogengange noedt til at svoemme i vandet andre gange gik det bare til hoften, det var forresten skide koldt. Marie var ninja og hoppede fra en hoej sats ned i vandet, hvilket hun ikke helt forstod, hvorfor hun gjorde. Vi svoemmede igennem meget smaa huler, hvor der var klippe alle steder omkring dig max 5 cm fra dit hoved, meget ubehageligt. Guiden var vild og hoppede rumdt alle steder, Signes fobi for alt i grotter var ogsaa ham inklusiv. Vi kravlede op ad vandfald og skraemte en anden gruppe ved at slukke alt vores lys, det skraemte ogsaa os selv, da der blev ret saa moerkt. Til sidst graed Signe. Man skulle "ind" i en slags lille hule i grotten, hvor der var et hul i "gulvet", hvor der loeb en masse vand ned igennem. Guiden ville have os alle ned gennem dette hul, man skulle hoppe, ned til det ukendte, som viste sig at vaere vand. Marie var igen total sej. Signe graed og havde virkelig ikke lyst til at goere det, foelelsen af klaustrofobi, vandskraek, hoejdeskraek og guideskraek paa en gang var alligevel lidt for meget. Guiden blev for foerste gang serioes, og tilboed at foelge Signe en anden vej ud, da dette inkluderede stor guideskraek blev Signe staedig og tog udfordringen. Dette er maaske foerste og sidste gang, at vi befinder os i en saa vild grotte som denne og naeste gang med en guide, som ikke griner af en, naar man ikke svoemmer saa hurtigt med et lys i haanden, tak. Efter denne vilde oplevelse kunne vi slappe af i de mange aegte "pools", som ligger i forlaengelse med hinanden. Utroligt smukt. Dag 3. Vi havde om natten sovet paa et hotel, dejligt i stedet for en bus. Vi fik set den beroemte ruin by Tikal. Meget flot og imponerende midt i junglen. Vi fik set en masse aber, og igen var Marie though-ass og holdte en tarantel i sin haand. Signe vandt lidt igen, da hun uden Marie besteg en meget stejl pyramide. En MEGET smal trappe af trae, der virkede mere livsfarlig end sikker. Signe kom dog op med rystende ben. Helt vild udsigt over hele junglen, hvor man kunne skimte "tagene" af de hoejeste pyramider imellem traeerne. Dag 4. Havde om natten sovet paa et hotel i Rio Dulce, som paa en og samme tid er en by og et afloeb fra den stoerste flod i Guatemala (som vi selvfoelgelig har glemt navnet paa). Vi sejlede paa Rio Dulce hen til en restaurant, hvor vi spiste morgenmad. Efter saa vi byen Livingstone, som er en lille "hippie-agtig" by. Vi er overbeviste om, at vi saa Bob Marley sejle vaek paa en baad, da vi selv ankom. Stoerste delen af befolkningen af er sorte. Vi laeste i guidebogen, at der i 1600 groen langkaal kaentrede to store skibe udenfor Guatemala, disse var fyldte med slaver fra Afrika. Mange redede sig i land paa Guatemala og har altsaa slaaet sig ned her, bl.a. i Livingstone. Marie badede i det grumsede hav alt imens Signe samlede sin dyrebare skat (muslinger) paa bredden og tog billeder af doede fisk. Vi fik hoert boern spille paa blikdaaser og set dem danse. Derefter gik turen hjem til kaere Xela igen.
Torsdagen, dagen hvor vi tog paa Tikal turen, var vores sidste rigtige dag paa skolen. Her modtog vi vores bevis og fik sagt tak til laererne. Om mandagen havde Marie lige halvanden time undervisning, ellers fik vi bare haengt lidt ud paa skolen. En meget blandet foelelse; spaendte paa at rejse videre, men vi var blevet saa glade for Xela, saa vi ikke ville vaek derfra. Om aftenen tog vi paa cafe med vennerne, for at sige ordentligt farvel (maaske paa gensyn?) til dem alle. Vi koebte en lille gave til vores "mor" og gav boernene vores kostumer fra karnevalet. Tirsdag morgen tog vi bussen kl.9 mod Lago Atitlan.. Med en klump i halsen forlod vi Xela, som har vaeret vores hjemby de sidte 5 uger. Haaber, at vi har formaaet at videregive lidt af den dejlige stemning fra Xela, hvis ikke, saa maa I helt klart selv komme og opleve denne by. Det maa gerne ske uanset hvad, og tag gerne os med.
Vi er i hvert fald endnu engang blevet forelsket i en af Mellemamerikas chamerende byer!
- comments
Preben Kære Signe og Marie. Igen et herligt blogindlæg fortsæt endelig med flere. Et lille minus er dog linjelængden, som gør det en smule svært at læse teksten. Jeg ved ikke om I kan gøre den kortere? Selv gjorde jeg det, at jeg kopierede teksten og lagde den ind som en word-fil med to spalter. Det hjalp. Fortsat god tur.