Profile
Blog
Photos
Videos
27/3: Jeg sov ikke så godt om natten oven på den overanstrengelse. Mareridt og uro i benene. Lidt øv for det hjælper ikke på restitueringen. Kl. 05.40 ringede mit ur til solopgang men der sov jeg vildt godt så jeg slukkede det bare. Dog kunne jeg kort efter høre tasja og Sara sige woooow og det fik mig ud af sengen. Uden for var tusmørket stadig ved at blegne, og mod nord øst havde vi nu bjergene. Fishtail Mountain, Annapurna 3, Annapurna south og Annapurna 2. En sky dækkede stadig toppene men det var stadig helt fantastisk. Vi tog vores dyner med op og pakkede os ind på en stol. Flere kom til, og selv Thea var nu vågen og oppe. Alle stod ellers sad med deres dyner og der var en hyggelig stilhed som kun blev afbrudt af flygtige hanegal og klokker fra æslerne som kom op med morgenmadsforsyninger. Vi sad helt ind til kl 07 og så solen stige samt lysets vej ned gennem dalen. Det var smukt! Kl 7.30 var der morgenmad. Thea jeg fik havre grød som var ok, når der kom lidt sukker på. Jeg sluttede af med en ingefærthe ovenpå. Kl 8.15 havde vi pakket sammen og sendt sherpaerne aka bjerggederne afsted og vi begav og selv gennem Gangdruk. Herfra startede vi nedstigning til ca 1700m hvilket kunne mærkes i lårbasserne. Herfra igennem et landbrugsområde med små plateauer af forskelligt korn, små bække, figentræer, vandbøfler og flygtige huse. Ret flot område. Det var det som nepaleserne kalder fladt, men en dansk vil nok kalde det bjerge stadig. Og vi gik jo også stadig på 1700m plus minus. BK havde igen snuppet mit kamera og tog billeder af alt Karen og jeg sagde naaaaaiii til :-) han fangede sågar en kæmpe ørn ude over dalene. Temp røg hurtigt op. Morgnerne er kolde ca 6-8 grader men kl 9 var det allerede godt 20. Kl. 10 nåede vi til en ned stigning som blev efterfulgt af en stigning på godt 300m i bagende sol på læsiden. Denne ville tage os tilbage til ca 1700m og vores frokost stop. Dette var forfærdeligt varmt og Karen og jeg var derfor igen langsomst og flugtedes med et par portere. Det tog sin tid for os og vi svedte Tran. Vi nåede dog op for os selv og fik en velfortjent cola. Herfra gik det igen ned ad bakke. Vi skulle fra 1700m til ca 1400m for at finde nogle varme kilder. Dvs endnu engang ned og af nogle usikre trin. Det var dog lækkert dernede selvom varme ikke just var hvad vi manglede. Jeg sad bare med de ømme ben og fødder i og kølede kroppen i skyggen. Vi hyggede og snakkede og der kom også en af verdens mindste kolibrier forbi. Den var fantastisk!! 2 cm lang og utrolig tam. Drak af poolen og sværmede omkring os.
Efter pool stoppet (ca 1 time) var det så forfra. Op igen! Det var halv hårdt at få skoene på igen, og gå nøjagtig samme vej. Men det skulle vi. Karen havde det hårdt! Forkølet og forpustet, og dårlig samvittighed over at holde os andre tilbage. Jeg, Claire og en sherpa fik hende dog op. Herefter frokost, og derfra, retur af den stejle vej og videre fra 1400m til 1550m og byen Landruk. Det gik lidt lettere for mig, og jeg kunne fint følge tempoet men Karen havde det fortsat dårligt. Fik dog på vejen lavet noget med min ankel som føltes forkert. Tænkte ikke mere over det foreløbig. Kl. 18.15 ca nåede vi frem og det var nu halv koldt og solen var næsten væk. Jeg var godt svedig og frøs derfor hurtigt, så jeg skyndte mig ind i skuret (vores fælles toilet-kombi-bad) og fik et bad. Derefter var der egentlig bare snak og kø til badet imens vi afventede aftensmaden. Kl. 19.30 var der mad, og i sammenhæng med det, historier om buddhismen og nepalesernes flerkoneri (som nu er ulovligt) og deres fler-mænderi som er en kultur i bjergene. Brødre har den samme kone som den ældste vælger, og resten skal så acceptere at det også er deres kone. De har ikke mulighed for selv at blive gift fordi de så skal flytte fra hjemmet og det gør man ikke bare sådan lige. Efter historierne gik vi i seng. Min ankel vi nu meget øm og dobbelt størrelse. Desværre. Jeg smed den op på en pude og bandt den ind.
- comments
Camilla Det lyder som en hård omgang, men en virkelig dejlig udsigt i har deroppe :) God bedring med anklen
Mor Øv det lyder på en gang anstrengende men bestemt også helt fantastisk. Sikken en udsigt!
aase rørvang Det er ikke godt med den ankel,men du klarer den, må sige det er lidt af en skrap tur--