Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!
I den seneste uge, har vi oplevet lidt af hvert. Vi har boet hos 3 familier i Macae, Piracicaba og Campinas. Vi har taget busser en hel del, der virkelig har aabnet vores oejne for, hvor daarlige de er til Engelsk her i Brasilien. Nu har vi for alvor laert de mest basale portogisiske saetninger!
Foerst besoegte vi Macae. Busturen skulle egentligt have forloebet meget fredeligt, men endte i mega stress! Bussen fra Bertioga til Sao Paulo var 2 timer forsinket. Saa i stedet for at ankomme i god tid paa metro stationen, havde vi pludselig meget travlt. Heldigvis naaede vi vores bus til Macae i sidste sekund, kun pga. hjaelp fra en meget flink mand, der naermest fungerede som vores babysitter!
Denne hjaelpsomhed har vi oplevet udsaedsvanligt mange gange paa vores tur. Vores teori er, at vores meget panikslagende ansigter er grunden til, at folk ser sig noedsaget, til at hjaelpe os. Vi oplevede bl.a. en mand, der holdt oeje med, om vi kom med bussen efter pauser, og sikrede sig at vi kunne finde ud af at koebe mad i butikken. Han reddede ogsaa Julie fra, at gaa ind i den forkerte bus, da hun lige skulle ud at gaa en tur alene. Det var ret sjovt!
Da vi endelig sad sikkert i bussen paa vej til Macae, faldt vi hurtigt i soevn. Efter 9 timer vaagnede vi, og loeb panikslagende ud af bussen, da turen normalt varer 9 timer. Vi var allerede paa vej ud paa gaden med vores bagage, da chaufoerren kom loebende efter os, og sagde at det ikke var her. Dette er endnu et tegn paa, at folk her i Brasilien holder meget oeje med de 2 uvidende danskere (maaske fordi vi begge er piger?)
I Macae boede vi hos Nancy, Louis, soennen Lukas og kusinen Anaile. Nancy kom meget hurtigt til at fungere som vores mor. Hun var et af de mest kaerlige, sympatiske og rare menneske at vaere sammen med. En af dagene da vi skulle til fest, hev hun omkring 30 kjoler og 50 par sko ud af skabet, saadan at vi kunne se laekre ud. Hele nabolagets piger kiggede nysgerrigt paa og oenskede, at de skulle med til fest i hoeje haele.
Nabolaget var utrolig hyggeligt, naermest som et dansk sommerhuskvarter. Her var der ingen hoeje mure og alle kendte hinanden. Hver dag sad der boern fra nabolaget i sofaen, de spiste med til middag, badede i poolen eller overnattede i huset. Det var et meget aabent hus!
Dog var der lidt sikkerhed, noget vi synes var ganske morsomt. Der var vagter, som kontrollerede alle der gik ind og ud af nabolaget. Samt der stod vagter ved hvert hjoerne i nabolaget. Hver gang vi gik til stranden, gik en vagt diskret i haelende paa os, hvis nu nogen skulle komme efter os. Vi oplevede ogsaa, at de fulgte boernene hjem, naar de havde vaeret ude at lege hele natten (her har de ferie indtil 1. februar).
Vi besoegte ogsaa Buzios, som er Brasiliens saint tropez. Her var et vildt natteliv, samt smukke strande, som vi dog ikke kunne se pga. vi var der om natten. Her saa vi ogsaa en statue af Birgitte Bardot, og vi blev inviteret til flere vilde fester af halvfulde maend. Vi skulle egentligt ogsaa have vaeret i Rio, men det var saa hyggeligt i Macae, at vi blev der.
I loebet af dagene fik vi snakket med en hel del mennesker. Og vi fandt hurtigt ud af, at de alle havde noget at goere med olie. Enten arbejde de med olie, uddannede sig til noget med olie, eller ogsaa talte de bare om olie. Det var altsaa Brasiliens stoerste olieby, og mange udlaendinge flytter dertil for at arbejde med olie. Alle maend i vores nabolag arbejdede ogsaa med olie. En af drengene, der ogsaa uddannede sig til olie-ingenioer, viste os rundt i Macae sammen med en anden dreng.
En af aftenerne tog de os med til en nyaabnet natklub. Drengene var vist ikke saa vilde med stedet, men vi elskede det! Der var livemusik og en masse dansende mennesker. Pludselig midt i dansen pegede bandets forsanger ned paa os, og ALLE kiggede paa os da han sagde, at i aften havde de besoeg af to piger fra Holland. Hvor han fik det fra er uvist, men resten af aftenen fik vi en del interessante tilbud og klask bagi. Vi var imidlertid ret glade for, at vi havde drengene med - for lige saa snart vores beundrere opdagede at vi havde mandligt selskab kom de hen for at give dem haanden. Vi undrede os over dette og fik svaret, at saadan gjorde de for at vise respekt og for ikke at komme op at slaas over kvinderne (os). Meget primitivt...
Drengene var rigtig flinke, men vi ikke undgaa en lidt akavet stemning, i det hele landsbyen havde udset os som drengenes kommende hustruer. De var rigtige gentlemen (som alle brasilienske maend) og holdt doeren for en, gav komplimenter og regnede os for ikke at kunne noget som helst. Det blev til en hel del pinlige situationer, hvor der blandt andet blev sagt ting som "ved I hvordan man siger jeg savner dig paa portugesisk?" og "ved I hvad det betyder naar man floejter saadan her? (som naar man floejter efter en pige paa gaden)". Den sidste aften i Macae sad vi sammen med dem og var egentlig klar til at gaa i seng, da de ville spille kort. De spurgte om vi kendte nogle kortspil, men ingen af dem vi naevnte var gode nok. Pludselig udbryder den ene "Vil I vaere fulde i nat, saadan meget fulde?", mens den anden broed sammen af grin. De har aabenbart haft det planlagt hele aftenen. Vi kiggede skeptisk paa hinanden (det var en soendag aften og den ene skulle i skole dagen efter), men sagde OK.
Foerst syntes de, at vi bare skulle drikke vodka shots indtil vi blev fulde, men her var stemningen igen lidt maerkelig, saa vi besluttede os for, at laere dem det danske drukspil Vandfald. Her gik det op for os, at brasilienere IKKE taaler lige saa meget alkohol som danskere..
Efter et par drinks blev det lidt sjovere, men de syntes stadig at vi festede helt sindssygt (de er vist ikke vant til at piger ogsaa fester). Isaer da vi blev konger i spillet og kunne bestemme reglerne gjorde de store oejne, og blev ved med at naevne, at piger da ikke kunne vaere konger, men dronninger. De havde det vist ikke helt godt med, at vi ikke opfoerte os som smaa soede piger hele tiden. Sidst paa natten hoppede vi i poolen, og selvom de maa have taenkt deres om os hoppede de med.
Vi holdte os vaagen helt til kl 7 og saa den flotte solopgang paa stranden. Herefter fulgte den ene af drengene os hjem - og vi troede egentlig, at han selv var i stand til at finde hjem igen, men tog vist fejl. Vi saa ham nemlig gaa forbi vores vindue naeste morgen efter en formodet nat paa liggestolen udenfor. Naeste gang taenker vi os om, foer vi laerer brasilierne at spille Vandfald!
Mandagen var vi selvfoelgelig traette, men stod alligevel op saa vi kunne vaere med til den helt store kagebagning! Hele landsbyens piger kom nemlig forbi for at pynte de mange cupcakes der var blevet bagt. De blev pyntet med alverdens glasur, smaa hjerter, stjerner og andet fint pynt. Det var rigtig hyggeligt. Som prikken over i'et havde soede Nancy koebt et par Havaianas til os hver - bare fordi hun havde varet saa glad for at have os boende. Da vi skulle afsted var vi helt kede af at skulle sige farvel til hende, og vi savnede vores ekstra-mor lige med det samme! Hvis vi en dag kommer tilbage til Macae engang skal vi helt sikkert besoege hende.
Herefter boede vi et par dage i Piracicaba hos Suelis mor. Her stod den primaert paa afslapning og vaskning af toej, men der blev ogsaa klemt en enkelt fest ind i programmet. Dette foregik hos en dreng ved navn Gabriel og hans ret specielle venner. De var meget flinke, men ikke rigtigt vores typer (hoerte heavy metal og var vist ogsaa paa lidt mere end bare alkohol). Der var ogsaa en lesbisk pige til festen, som blev ved med at laegge an paa os og ville danse samba. Pyha, vi var glade da vi var hjemme igen.
I de sidste 4 dage har vi boet i Campinas hos Adrianna (Suelis kusine), hendes mand Marcelo og deres to piger Carolina og Marina. Soennen Andre, hvis vaerelse vi boede paa, var i Tyskland som udvekslingsstudent og danskeren Loui som ellers havde boet hos familien var rejst videre. Det sidste medlem af familien, Nicki, var en lille hund, som vi ikke var helt gode venner med - den hylede hele natten og loed som en ulv...
Weekenden var meget hyggelig og vi besoegte blandt andet et lille marked. Fredag aften tog vi paa bar med Andre's venner, som var rigtig rigtig soede og tog godt imod os. Soendag laa vi syge og mandag tog vi til laegen for at faa undersoegt Julies arm (saaret efter tuberkulose-vaccinen). Her fik vi fine navneskilte paa - Julie som patient og Maria som ortopaedkirurg. Heldigvis var saaret helt fint og vi kunne tage hjem igen.
Hvis i vil hoere lidt om det mad vi spiser, saa lever vi mest af ris med boenner, kyllingetaerte og lasagne med skinke. Og hvidt broed hver eneste morgen... Vi blev helt glade da vi i Campinas fandt en pakke havregryn efter danskeren Loui! Hovedingrediensen i alle retterne er ost - og ost og ost og ost...
Imorgen tager vi videre til Manaus. Vi glaeder os helt til vi kan faa lov at lave lidt igen - indtil videre har vi vaeret noedt til at udtaenke snedige planer for at faa lov at rydde af bordet eller vaske op.
Knus og kys fra Maria og Julie
- comments
else Dejligt at høre fra Jer. Held og lykke fremover. Farmor
dalva meget fede billeder og nyheder. Jeg venter på billeder fra Manaus..
Diana Poulsen Dejligt at høre i har det godt kram faster
Jette & Jens hej I to, det var dejligt at høre fra jer, pas nu på de store drenge I to kønne piger,her er det stadig koldt, vi kunne godt bruge lidt af den varme I har,det var en lille hilsen fra Jette & Jens
Thomas Hej Tøser. Godt at høre fra jer igen. Og dejligt det går jer godt. Super gode billeder i har lagt ind, bliv ved med det.