Profile
Blog
Photos
Videos
Den første officielle dag var ankommet. Vi blev fuldt til afdelingen af en af talerne fra om tirsdagen. Jeg havde set meget frem til denne dag - havde ingen forventninger om hvad jeg skulle regne med; jeg havde ikke modtaget noget velkomstbrev fra afdelingen som man er vant til i Danmark. Jeg havde selv forsøgt at finde ud at hvilken intensiv afdeling dette var - der er stor forskel på om det er neurologisk, hjerte/thorax, folk der har været ude for en ulykke eller et mix af det hele. Det viste sig at være et mix af det hele - de har alle haft hjerteproblemer forudgående deres indlæggelse. Oveni dette, har mange organsvigt og neurologiske sygdomme. Jeg blev taget imod af Lis, en af sygeplejerskerne der står for meget af papirarbejdet. Hun gav mig en kort rundvisning og så blev jeg ellers parret op med en sygeplejerske og så var det i gang med arbejdet. Hold kæft hvor kan man nå at føle sig dum på 8½ time - jeg vidste ikke hvad jeg skulle have forventet omkring en intensiv afdeling, så alt var bare fuldstændig nyt for mig. Der er knapper, ledninger, og skærme overalt. Oxygen flasker, væsker, stativer og værdiskemaer. De bruger forfærdelig mange forkortelser; ICP, CPP, PEEP, PAP, PEE, RACE, RASS, PCWP, SIMV, COAD, IABP, GORD, CVVHDF - så er det bare med at komme i gang! Dagen var fyldt med en masse informationer, som jeg slet ikke kan huske, men mon ikke det kommer tilbage til mig på et tidspunkt J Jeg gik hjem med mit hoved fyldt af nye indtryk og informationer og fornemmelsen af at dette ville nogle rigtige gode måneder på Intensiv. Senere på dagen kom Bianca forbi, og turen gik til Burwood. Kæmpe shoppingcenter med alt hvad hjertet begærer. Dog var jeg fornuftig og købte ikke så mange ting. "Kun" 2 par sko og en kjole. Kjolen var sat ned fra 1000kr til 300 - pretty good deal J Mens vi spiser falder snakken på kærester og sådan en har jeg jo ikke - så Bianca ringer straks til en af hendes kammerater og pludselig skulle jeg på blind date dagen efter. Derfor blev kjolen købtJ Vi skulle alle sammen mødes til en kæmpe fest, som han stod for at så måtte vi se hvad der skete.
- comments


