Profile
Blog
Photos
Videos
Første dag i Siem Reap!
Mega kaos ved morgenmaden til trods for vi alle havde forudbestilt vores mad! Man lærer virkelig at tælle til 10 i det land her; men jeg har øvelse fra PNG. Der næst blev vi hentet af vores nye guide. En guide fra Battamban må ikke være guide i Siem Reap, og derfor skulle vi sige farvel til Mr Pov. Vi kørte til Angkor Wat zonen hvor vi skulle gå 1500 m op af et bjerg for at komme op at se et vandfald hvor der var indgraveret fallos symboler. Der var også indgraveret en kvinde således at når vandet går gennem hende kommer det ud som helligt vand. Det var virkelig flotte områder vi gik i, og det var dejligt at gå lidt, da vi faktisk mest kører. Efter dette gik jeg på toilettet for at opfriske mig selv efter den svedtur op af bjerget og vi kørte videre til et andet sted for at se et tempel. Jeg vil tage mine solbriller på igen og tage mit kamera op; pludselig tænker jeg f***, det ligger på badeværelset det sidste sted!! Skyndte mig hen til vores guide og han fik vagterne til at ringe derhen og jeg nåede at tænke på alt det forsikring vi nu skulle ordne og mine mistede billeder - men da vi var færdige
Med templet sagde guiden at de havde fundet det og vi kunne hente det næste dag ved turist politiet - hvilken glæde!! Om aftenen var vi inde at spise på en restaurant med buffet og underholdning. Meget hyggeligt!
Tirsdag kørte vi igen til Angkor Wat zonen. Først skulle vi stoppe ved turistpolitiet og hente mine solbriller og mit kamera. Og hold nu godt fast, for det var en længere affære: Først snakkede min guide og politiet en masse Khmer og så skulle jeg udfylde en formular på hvad jeg havde mistet og hvornår jeg havde mistet det osv., hvilket jo er fair nok. Dernæst spurgte de ind til hvordan mine ting så ud. Så skulle politimanden skrive en rapport på Khmer hvorefter de henter mine ting. Nu skulle jeg så finde et billede af mig selv på kameraet og vise. Så henter politimanden en bog hvori han siger jeg skal skrive en tak til dem. Dernæst skulle jeg sætte mit tommelaftryk på et stykke papir, for derefter at have taget billede og video hvor politimanden overrækker mine ting til mig, som skulle op at hænge på deres væg. Slutteligt siger min guide så at jeg skal give penge til politiet for at have "fundet" mine ting og om jeg vil give 5 eller 10 dollar. De penge lægger guiden så ind under papiret. Den havde sgu ikke gået i Danmark! Jeg blev jo virkelig tvunget til at takke dem. Bagefter kørte vi lidt og så et virkelig flot tempel; samme tempel som Tomb Raider blev optaget i; og det er derfor meget populært. Vi kørte bagefter til hvad vi havde ventet på - Angkor Wat! Det var rigtig flot og stort, men havde faktisk troet det var lidt mere specielt end det egentlig var. Efter frokost skulle vi i luftballon for at se Angkor Wat oppefra. Det viste sig så at det var en stor ballon med kurv under som bare blev hejst op og ned vha. en wire. Men det var stadig en flot udsigt! Vi kørte tilbage til byen og så en krokodillefarm, og derefter var det hjem på hotellet og en tur i poolen. Om aftenen var vi ude at spise og Pernille og jeg delte en flaske rødvin. Denne gjorde at jeg rigtig hurtigt blev fuld da vi senere tog i byen og drak en spand vodka-redbull. Hold op for en fed aften!! Jeg har dog aldrig, og det mener jeg, været så fuld før! Puha.
Næste dag havde vi fri og det var derfor tømmermændsdag med film på værelset! Til middag tog vi ind på og fik noget pizza på The Pizza Company.
Næste dag gik turen mod hovedstaden Phnom Penh hvor vi blot skulle overnatte en dag. Da vi ankom mødte vi vores nye franske kvindelige guide Nelly og tog derefter hen og så Royal Palace og derefter var vi henne at se et af de store centre i byen. Om aftenen spiste vi faktisk pizza igen, vi orkede ikke ris!
Fredag kørte vi til Chambok landsby hvor vi skulle overnatte. Vi startede med at spise frokost der og nogle fik lov at lære at lave nogle specielle armbånd. Dernæst tog vi over på den lokale skole og spillede lidt fodbold med børnene. Vi gav dem nogle bolde og lidt skolebøger og tog hen til det sted hvor vi skulle overnatte, for lige at se det i dagslys. Om aftenen prøvede vi bare at få tiden til at gå indtil vi skulle sove og fik snakket en masse og fortalt spøgelseshistorier. Jeg fik sovet omkring 5 timer den nat til trods for den 1mm tynde madras. Det var en mærkelig oplevelse at vågne op til køer og høns der larmede ude fra baghaven, som jo nærmest var under hytten. Men nu synes jeg også jeg har prøvet at sove i nok landsbyer for en stund! Næste dag skulle vi mod Kampot.
- comments