Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora tatou (goddag alle sammen på Maori)
Nu er det vidst på tide med en ordentlig opdatering fra os her på New Zealand!
Vi startede vores måned her i NZ med to dage i Auckland, hvor vi boede på hostel inden vi skulle have camperen. Disse blev mest brugt på at kigge på butikker og slappe af og ikke mindst vænne os til det nye klima - det slet ikke varmt som i Australien, så vi går og fryser lidt. Vi havde det heldigvis varmest i starten - hvor det faktisk blev til et par gode sommerdage, så vi har vænnet os stille og roligt til det, men med ned til 0 grader, der nu er om natten, må vi ligge tæt under dobbeltdynen!
Generelt bor vi jo på ikke så meget plads i camperen, og er derfor sammen hele tiden, stort set, og det, samt den nye rejseform, hvor man ikke er ét sted ret længe af gangen, var lidt svært at vænne sig til i starten, hvilket førte til lidt krise - men den blev løst og vi kunne nu igen leve op til at være på tur i en "Happy Camper".
På vores tid i camperen har vi allerede nået at se meget, hvilket jo er det fantastiske ved den her rejseform - vi bestemmer selv hvor vi vil hen hvornår, og med både gasblus, vand og køleskab, kan vi jo klare os selv de mest primitive steder. Et sådant sted blev vores anden overnatning - en primitiv campingplads helt oppe på toppen af nordøen 15 km ud af en grusvej, hvor toiltbesøg foregik på gammeldags manér:) men vi har nu siden prøvet det, der er værre! Men en af de fællesture til toilettet den aften, så vi rigtig mange stjerneskud og det var helt fantastisk - så vi ønskede løs;)
Som sagt startede vi med at køre helt op på på nordøens top og se hvor de to have støder sammen, et smukt sted på den perfekte dag vi var der, med høj solskin. Men turen derop var også rigtig lang og vejene hernede er ikke som i Danmark, så det giver os lidt udfordringer, især med tålmodigheden, da der er rigtig rigtig mange sving.
Derefter skulle vi mødes med Mette, noget vi begge havde glædet os til, men især Julie, som ikke havde set Mette rigtig længe - vi blev et par dage og hyggede os bl.a. med restaurantbesøg.
Kursen blev så sat længere ned på nordøen og vi fik set Cooks beach(i regnvejr) og en masse natur. En natur der det ene øjeblik ligner Norge og Sverige, men det næste bare er noget helt specielt og som taget ud af et maleri. Den æggelugtende by Rotorua, med dens gejsere og mudderpøle fik vi også udforsket før turen gik mod Wellington, landets hovedstad. Her brugte vi en dag på hygge i byen, GRATIS museums besøg og camperhygge inden vi næste dag skulle med færgen til sydøen! Vi havde glædet os til færgeturen, som skulle være så flot, men vi ramte desværre en dag med dårligt vejr.
Camperhygge er vi blevet utrolig gode til at lave - vi læser blade og bøger (især Julie er blevet noget af en læsehest) drikker the og kakao(snart ikke det mærke vi ikke har prøvet) og spiser de uundværlige "Homebrand" cookies - prisbevidste er vi altid, også når det gælder hygge! Det bliver også til en omgang 500 hundrede, hvor vi tæsker hinanden og den der taber bliver altid lidt sur - især Julie ;)
På Sydøen, hvor vi er nu, har vi også rigtig været ude i naturen med besøget i Abel Tasman National Park. Vi havde bestemt os for, at det var ved at være på tide, at få noget motion efter alt den køren rundt, så vi skulle ud på en 15 km gåtur i national parken. Parken har en 50 km lang kystlinje, men da det var lige i overkanten, gjorde vi det på den måde, at vi blev sejlet ud med en vandtaxa til et punkt på kysten hvorfra vi så gik tilbage. Det var en rigtig dejlig tur, hvor vi fik vendt en masse ting og set noget mere af den fantastiske NZ natur. ( nu forstod vi virkelig hvorfor folk synes NZ er så fantastisk.) Turen resulterede dog i en øm numse dagen efter, men det er jo kun sundt:)
Turen er også gået forbi Kaikoura, stedet, der er kendt for, at man kan se hvaler.
Vi kørte langs kysten derned - det var rigtig smukt - og lige pludselig ser Julie en masse campere holde i vejsiden og vi tænker; "der må ske noget her", og skynder os derfor selv at holde ind og hoppe ud af bilen. Nede ved vandet ligger en hel koloni af sæler(vi tror nok det er sæler) og soler sig, det var bare alt for fedt at se og især at komme så tæt på dem!
I Kaikoura skulle vi ud på hvalsafari i 2,5 time, noget der dog var lige ved at blive spoleret da begge vores dankort ikke virkede, men heldigvis reddede banken os og vi kom afsted. Det var en rigtig smuk solskinsdag med stille vand(dvs. vi havde slet ikke haft brug for vores indkøbte søsygepiller) og på turen fik vi set en hval hele to gange - virkelig imponerende dyr. Med i købet var vi så heldige, også at få set en masse søde delfiner lege rundt i vandet og en enkelt pingvin.
Efter de store oplevelser i Kaikoura tog vi længere sydpå, lidt før den skotske by Dunedin, stoppede vi for at se nogle "kugler" i vandet, det var vildt imponerede at naturen har skabt dem (se billeder). I Dunedin blev det til cafebesøg, hvorefter vi kørt videreind i landet til Queenstown, hvor vi har besluttet at være i 6 dage.
Her satser vi på, at skulle ud og mærke adrenalinen pumpe med bungy jump og skydive, eller hvad det nu bliver til! Men frygt ej derhjemme - vi skal nok passe på;-)
Vi glæder os i hvert til at have base her i byen og få oplevet lidt af det backpackerliv, som vi kender fra Australien.
Idag den 6.4 har vi begge overstået det første vilde. Det var meningen, at det kun var Maria, der skulle ud og prøve grænser med det ældste bungy jump på 43 meter. Julie skulle bare være kameramand, men da hun så hvor høj Maria var blevet ( selvfølgelig var hun bange, men da hun kom op var det fedt og hun havde et stort smil på) så måtte Julie også prøve! Hun var helt cool og sagde at hun var klar på at få hovedet under vand og det hele. Det gik også godt, men da hun stod op, så ville benene bare ikke hoppe! Og selvom hun tog mod til sig, kunne hun bare ikke. Så sagde manden; nu gør du det - men Julie kunne stadig ikke, så endte med, at hun bøjede sig forover og så knækkede benene, så hun fik ikke hovedet men benene først og kom ikke under vand hvilket hun var lykkelig over. Nu har hun vidst fundet sin grænse - IKKE MERE BUNGY til HENDE! Nu må vi se med Maria! Julie er i disse timer ude og skydive, saa Maria maa passe camperen selv saa laenge, da hun ikke kunne lokkes med!
Håber i har det godt derhjemme
Kærligst Julie og Maria
- comments