I fredags (24 juli 09)tog jeg hjem til Frederikke i Virum, hvor jeg overnattede. Vi havde aldrig foer moedt hinanden, kun skrevet sammen, men vi snakker super godt sammen.

Loerdag (25 juli 09) kl. 5.00 stod vi op, spiste morgenmad, boerstede taender, og blev saa koert til Kastrup lufthavn af Frederikkes far Hans. Check in gik uden problemer, og kl. 9.00 lettede vores fly fra dansk jord, og op i den smukke blaa sommerhimmel. Flyturen var ok. der var installeret touch screens ved alle saederne, hvor man kunne vaelge imellem dvs. videofilm, musik, spil og rutekort med flyinfo. Jeg fik sovet lidt paa turen mod Newark, New York, der varede 8 timer og et kvarter. Vi fik snacks 2 gange, kylling, salat, muffin, broed og en sandwich samt drikke, saa der var god service. Vi kunne skimte et oede vulkansk omraade, som vi fandt frem til maatte vaere island, fra flyvinduet, og senere kunne vi se bjerge og forstaeder i New York.

I Newark, fejrede vi vores ankomst ved den foerste Starbucks vi stoedte paa, og derefter kunne vi gaa direkte op i det naeste fly. Flyturen til Houston varede ca 3 timer, og jeg var lys vaagen af sind (selvom oejnene blev tungere og tungere) grundet en blanding af spaending og kaffe. Jeg fik laest en del i en bog Frederikke har laant mig.

I Houston blev vi modtagen af Frederikkes vaertsfamilie, der ventede, der hvor vi skulle afhente kufferterne. Vi tog ud til Chili's (restaurant) uden for Houston, hvor jeg fik en leakker "quesedilla super explosion salat" (oste quesedillas, salat, tomat, boenner og majs) sammen med de obligatoriske hjemmelavede tortillachips med varm hjemmelavet ostedip og salsa. Noget af det foerte der slog mig i moede i Houston lufthavn var duften af tacos og Mc D, blandet med den vidunderlige texanske klang, det varme vejr og den hoeje luftfugtighed (der dog er oplevet vaerere.

Det var en super lang dag, eftersom solen fulgte os, og foerst gik ned ved 20-tiden (3 om natten i dk), hvor vi ankomt til Port Lavaca. Jeg blev sat af ved min vaertsonkel, faetter, Anti Day og grandpa. Og min onkel underholde mig med historier om de fisk (trouts) ham og Christian havde fanget i Corpus om morgenen - Christian havde ogsaa fanget en stor havskildpadde, hvor de var noed til at klippe snoren over, for at kunne slippe den fri (fredet dyr). Derefter viste han mig billeder, og overbeviste mig om, at jeg er noed til at se filipinerne (dog med lokal guide) foer jeg doer. Kl 21.00 hentede min vaertsmor Lin mig. Hun excisterede paa at vi skulle tage til Bayside Sea Food, som er en af byens fineste restauranter, selvom jeg overhovet ikke var sulten. Jeg var saa noed til at klemme lidt at en kaempe fisk ned, og tage resten med hjem i en flamingobox. Jeg var lige ved at faelde en taare da jeg saa byskiltet, det er simpelthen saa uforstaaeligt at jeg er tilbage igen. Lin og jeg snakkede meget om alle de ting der var sket iloebet af de 2 aar, der allerede er gaaet siden jeg forlod dem. Hun betror mig mange ting, hvilket jeg er glad for, for jeg tror hun har brug for at kunne snakke om det med nogen - baade om aegteskab, boern, haven og det financielle. Paa restauranten talte jeg med en god ven, der arbejder der som tjener. Da vi havde spist tankede vi benzin paa den kaempestore bil ved Walmart. Lidt efter var vi hjemme. Huset ligner sig selv, bortset fra at Sam (soester) har faaet mit gamle vaerelse, som hun har malet om og saadan, men ellers er alt selv duften det samme. Da jeg gik ind i stuen, kunne jeg dog ikke huske hvor stikkontakten var, og Lin grinte da ogsaa lidt af mig, da hun hev ned i snoren fra lampen, der har denne funktion. Da vi havde redt en Jackies (soesters) seng til mig, satte Lin videoen paa fra Jackies debut (18 aars foedselsdag), og saa saa vi den, indtil Sam kom hjem. Vi snakkede lidt sammen, og saa gik jeg i seng kl. 23.30 (6.30 dk). Efter en time blev jeg dog vaekket af Jackie, der kom hjem fra arbejde med en ven og ville sige hej, og sam kom da ogsaa ind til mig igen. Da hun vaekkede mig var jeg overbevidst om at det var morgen, men min krop foeltes tung som bly, og det var en lettelse, at finde ud af at jeg roligt kunne laegge mig til at sove igen lidt efter. Jeg er simpelthen bare saa glad!!!

soendag 26 juli 09

Jeg vaagnede ved 7-tiden, og foelte mig godt udvilet. Jeg er glad for at jeg havde holdt mig vaagen til lokal sengetid i gaar, for at undgaa jetlack. Jeg skrev et par sider i min dagbog, tog et bad, og gjorde mig klart til morgenmad. Lin, Mark (vaertsfar) og jeg koerte i en 32 graders varm morgenstund til Skillet's, hvor Lin og jeg altid plejede at spiste morgenmad om loerdagen imens pigerne sov. Vi fik den samme menue som altid (hashbrowns, scrambled eggs, pancakes, sausages, and toast) og en kop kaffe - selv servatricen var den samme (en cool sort kvinde, der altid kalder mig sweetie) igen var jeg noed til at tage det meste med hjem i en box. Lin siger at hun vil fede mig op, og vis det fortseatter saadan her faar jeg da ogsaa snart ondt i maven. Eftermaden tog Sam, Lin og jeg til gudstjeneste et sted jeg aldrig foer har vaeret der hedder the cristian center. Det var saa cool, og da jeg foertst traadte ind af doeren var jeg sikker paa at det var optagelserne til et comedy show og ikke en gudstjeneste, som jeg var havnet i. Orgelet var erstattet af trommer, el-guitar og keyboard, og da praesten var faerdig med at joke greb han ogsaa en guitar, og saa sang og klappede vi imens teksterne kom op paa en fladskaerm. En fantastisk oplevelse, som man ikke kan blive andet end i godt humoer af. Vi saa ogsaa videoklip fra en misionstur i mexico hvor de havde hjulpet med at bygge en skole, og saa var der en kvinde fra Afrika, hvor missionsturen gaar hen om 2 uger. Vi gav et tilskud til turen, og der blev ogsaa samlet ind til en af familierne i kirken, der var ramt af en svaer financiel situation (samf timernes teori om velfaerdstatens opdeling i civilsamfund, stat og marked, blev her sat i perspektiv). Som en del af dagens boen, bad vi Gud om regn, eftersom Texas ligenu er i en usaedvanlig toer periode, og som praesten sagde danser nogle regndans "men her beder vi til Gud". Oplevelser som denne tager mine holdninger til religion op paa ny. Udover at det er et lokalt moedested, hvor man stoetter hinanden, har kirken en stor betydning for folks livsindstilling. Man skal vaere glad og taknemmelig for hvad man har, og at takker Gud for det, eller om man takker sig selv, tror jeg egentlig ikke har den store betydning, det vigtige er blot at man af og til minder sig selv om, at livet slet ikke er saa daarligt. Og for folk her, saavel som i de lande hvor missionsarbejdet foregaar, har kirken den funktion som velfaerdsstaten har hjemme i Danmark, forskellen er blot, at her ser man sine medmennersker i oejnene. Et barn, der havde braekket benet, blev sammen med sin familie kaldt op til praesten (der i oevrigt kender alles navne, og allerede ved at jeg er the Rupley's forhenvaerende udvekslingsstudent fra Danmark, hvor man taler dansk), og saa bad vi alle om, at armen snart vil hele - ikke pga overnaturlige kraefter, men for at vise sympati og stoette, for at vise at man taenker paa hinanden. Vi gik foer det var faerdigt (det skulle vist vare 3 timer), fordi Lin skulle paa arbejde i Victoria og Sam skulle paa camp med kirken. Da jeg havde taget afsked med Sam, der dog kommer tilbage i slutningen af ugen, koerte Lin og jeg til Victoria. Vi tog paa Olive Garden, som igen er en af omraadets bedre restauranter, og vi fik en god snak omkring velfaerd. Lin fortalte mig at hun til oktober bliver faerdig med at betale en gaeld paa flere tusinde kroner om maaneden, som hun har haft siden 2000 hvor hun i 6 mdr var syg med brystkraeft. Disse penge skylder hun, fordi hun maatte betale sine ansatte, samt huslaege for hende laegeklinik imens hun var syg, og ikke havde nogen indkomst. Paa det tidspunkt havde Mark intet job, og pga. hendes hidtidige indkomst, kunne han ikke faa bistand. Men de har kaempet sig over denne tid, og nu er beloebet snart betalt. Jackie og hendes ven Jeff, ankom pludselig til restauranten, og foer jeg vidste af det inviteret til Hawaii!!! Foerst taenkte jeg, at det kunne jeg da ikke, for jeg har jo booket fly, bus og hostel i california, men naar min vaertsfamilie har sat sig noget for er der ingen vej tilbage, og eftersom jeg kun har betalt ca 70 kr for busturen samt et depositum for hostels, lod jeg mig efterhaanden overtale, paa den betingelse at Fred gik med til det. Vi blev saa enige om at Frederikke og jeg tager til LA paa mandag (den 3 aug) indtil jackie er faerdig med det arbejde hun skal lave, saa flyver vi til Hawaii (Jackie vil betale min billet, der i ovrigt koster ca det samme tur retur som en dag i universal studios) og efter en uges tid tager vi til San Diego og saa hjem. Derudover var Jeff ogsaa hurtig til at tilbyde mig at Fred og jeg kan overnatte hos ham i Houston soendag til mandag, og at ham og jackie kan koere os til houston og lufthavnen. Baade Jackie og Jeff har venner baade i Hawaii og i Californien, saa vi har baade gratis overnatning, transport, local guide og surfinstruktoer. Det her er helt og aldeles utroeligt. Bare det at vaere tilbage, og foele den kaelighed, gaestfrihed og omsorg som samfundet er helt fantastisk, og nu skal jeg ogsaa til et af jordens smukkeste omraader. Jeg sidder nu her paa Jackies kontor og har kun tilbage at sige: WOW, and God bless America!

Nu har jeg lige brugt 2 timer alene i Victoria mall, hvor jeg fik koebt nogle gaver, for de naegter at lade mig betale noget som helst. Der er udsalg og dollaren er lav, saa det er skoent.

Lin hentede mig, og vi tog til Kohls (butik) og Tokio grill. Jeg fik Japaneese springrolls og lakse sushi. Jegforaered hende et armbaand og lotion, jeg havde koebt. Da vi kom hjem, hjalp jeg Lin med at saette outfits sammen til rejsen.

mandag 27 juli: Austin

Mark hentede mig pandekager, boef og juice fra whataburger til morgenmad, og efter et par smaagerninger koerte vi mod Austin. Mark arbejder normalt altid, og han havde ogsaa haft nattevagt paa sygehuset, men jeg er virkelig glad for at han har taget fri i dag. Det er foerste gang vi skal lave noget bage os to, og han har sagt at det er mig der bestemmer hvad vi skal lave i dag. Paa vej deropad saa vi et hus blive flyttet, som man ser det paa tegnefilm. Det kan lade sig goere fordi husene her er bygget paa en slags traeramme over sementen. Saa kan man flytte eller saelge sit hus paa denne maade. Lastbilen med huset blev dog fulgt af politieskorte. Mark og jeg snakkede hele vejen. Han fortalte mig at han stemmer paa et mindre parti, fordi de 2 store har alt for meget magt. De smaa partier har dog daarlige vilkaar rent financielt. Han mener, at Obama er populaer, fordi han representerer et nyt haab efter en katastofe. Mark bryder sig ikke om velfaerdsreformen, da han mener, at den stider imod den oprindelige ide om individualitet, samt at det vil gaa ud over sundhedssektorens loenninger. Vi koerte langs majs og bomuldsmarker, og gennem byer hvor de dyrker vandmeloner og udvinder olie. Da vi ankom til Austin spiste vi paa en indisk restaurant. De havde en rigtig laekker buffet, hvorfra vi smagte lidt af det hele. Mine favoritter var 2 vegitarretter: tofu i spinat og en slags koedboller uden koed, men det meste var godt og ikke for staerkt. Vi koerte down town, hvor vi saa the state capitol (hvor regeringen og landsretten har til huse) baade indvendigt og udvendigt. Mark genopfriskede min Texas historie: nybyggerne kaempede imod Santa Ana (Mexico), de fangede ham men loesladte ham igen; Santa Ana draebte dermest alle ved the Alamo i San Antonio ("remember the Alamo"), men med hjaelp fra David Crooket, en frivillig fra Tennesee (Tenesee kaldes staten med de frivillige), overvandt de mexicanerne, og dermed blev Texas uafhaengig. Det var utroligt spaendende at faa lov til at se. I det omkringlaeggende park, der er utrolig groent sammenlignet med alt andet takket vaere kunstig vanding, viste Mark mig pecannoeddetraeer, og vi saa et egern. Da vi gik til bage mod the truck saa vi statsbiblioteket samt Longhorn stadiet (Austin's college football holds hjemmebane). Saa koerte vi igennem 6th street, tror jeg det hed, hvor der var mange barer og jazz/blues clubs. Vi gik en tur langs floden i zukee park, hvor de lokale udoevede sport (et par og 30 grader) i heden. Mark og jeg ville have sejlet kano, men vi kom aldrig om til udlejningsstedet, foer vi maatte vende tilbage efter vaeske. Vi drak en slushee (slush ice med friskblendet frugt) paa en mexicansk restaurant, saa kikkede vi i en antiquebutik, en kaempe kustumebutik (name it, they've got it!), og en boothandler, med stoevler op til 1500 dollars. Jeg koebte en kasket og et par portkort, og proevede et par cowboyhatte for sjov. Lin havde naermest beordret Mark til at tage mig til en restaurant der hedder Oasis for at se solnedgangen, men ingen af dem kunne huske praesis hvor den var, saa Mark ringede til hans venner Ross og Cury, vi hentede dem, og de guidede vej. Ross og Cury var utroligt soede, hendes bedstefar stammer fra danmark. De har rejst meget, og fortalte om engang de havde faaet holdt pistoler imod dem af egyptiske politi maa kamelryg, og derfor var noed til at aflevere en dollar, der jo er mane penge der. Restauranter ligger paa toppen af en hill, og mindede mig om en sommeraften ved middelhavet. Vi spiste udendoers, med udsigt over Lake Travis og en smuk solnedgang. Landskabet, der er bakket, er meget anderledet end ved kysten. Restauranten var kaempe - flere etager. Alle klappede da solen gik ned. Cury fortalte at hun netop havde taget et "selvforsvarskoerekort", der goer at hun maa baere vaaben under toejet, hvilket hun dog ikke goer naar hun er paa arbejde paa grund af stedets regler. Grunden til at hun tog beviset er at de er bange for at Obama vil lave om paa vaabenloven. Da vi laessede Ross og Cury af viste hun mig stolt den samling af Royal Copenhagen platter, hendes foraeldre havde foraerethende gennem aarene. Paa vej hjemad maate vi tage et par stop og hvile oejnene foer vi koerte videre. Vi var hjemme ved 3-tiden om natten, men det har vaeret en rigtig god dag. Austin er klart en af mine Texas favoritter: smuk, ren, kulturel og livlig med sine groenne omraader. Byens slogan er "keep Austin wird".

tirsdag den 28 juli: Port Lavaca, "the boonies", Victoria, the Tuazons'

Lin og jeg spiste morgenmad tacos paa en mexicansk restaurant. Jeg fik en med roeraeg, peberfrugt og chilisause, Lin fik en med fajita. Saa loeb jeg erinder med Mark. Vi betalte vandregning paa raadhuset (pludselig havde de lukket for vandet), var forbi sygehuseet og posthuset, vi hentede Art der skal ordne haven imen de er i Alaska. Art, Mark og jeg tog til deres landejendom, hvor jeg ikke har vaeret foer, for at hente nogle haveredskaber. Mark, Lin og jeg spiste dagens menue (beef tips and rice) paa en restaurant/blomsterhandler i Port Lavaca, og vi delte et stykke Hawaii pie til desser. Lin var efterhaanden ret irritert, for hun ville gerne tage tidligt afsted mod Houston, eftersom hendes patienter bliver ved med at ringe. Vi tog til Victoria, for at koebe det sidste til deres tur, og saa de kunne tage afsked med Jackie. Jackie var godt og grundigt stresset, og havde derfor pakket det meste af kontoret sammen i frustration. Vi hjalp hende med at pakke ud igen, saa hendes ansatte ikke mister gnisten, nu hvor de naesten har naaet maal. Saa tog vi Jackie til Tokio Grill, saa hun kunne slappe lidt af. Jeg fik de laekre japaneese spring rolls som soendag, samt en portion sushi med snowcrab og laks. Vi saa en cayote (praerieulv). Da vi kom tilbage til Port Lavaca tog jeg afsked med Mark. Lin koerte mig til the Tuazons' (cristy, rey, christian, grandpa and grandma). Saa sagde jeg tak for denne gang til Lin, og oenskede hende en rigtig god og afslappet tur. Hun havde fortalt mig, at de tager afsted som venner, og hvis han ikke virker interesseret i hende og turen, synger forholdet paa sidste vers - men hun vil nyde det ligegyldigt hvad. Cristy foraerede mig en nine west taske og en smuk halskaede. Rey og Christian havde moedt min ven Luis paa tennisbanen, saa han kom forbi. Luis og jeg aftalte at tage paa clun i corpus fredag nat. Jeg blev installeret i Renees vaerelse (hun bor i San Antonio nu), hvor Jana boede da vi var her. Jeg foeler mig godt tilpas her som altid.

onsdag den 29 juli: Victoria

Jeg loeb 5 runder og rik 5 omkring flodafloebet - skoent med motion igen, selvom det er HOT. Jeg snakkede med grandma indtil hun tog til victoria for at blive opereret for graa staer. Hun fortalte om hvordan hendes soen fik konstateret leukaemi, dengang de boede paa filipinerne. Han var basketball stjerne, og underviste cristys aargang paa pigeskolen, hvor han ogsaa havde en kaereste. Hun fik besked om at holde hans sygdom hemmeligt for ham, hvilket var svaert, for han maatee ikke gaa i skole eller dyrke sin sport. Hun viste mig et billede hvor hun stod sammen med hans kaereste fra et senere besoeg i landet, og et andet hvor hun stod med en hoejtstaaende politisk kvinde. "De tror jeg er rig derovre", berettede hun. Den nye kvindlige president er tilsyneladende vaerre en diktator Marco. Der er valg naeste aar, og hendes tid er ovre, men alle regner med at hun fortsaetter korrupt. Grandpa stak mig 20 dollars, som jeg paent sagde tak for, for mit ophold her har laert mig, altid at tage imod og vaere taknemmelig. Grandpa er naesten doev nu og han lider af hukommelsestab, men han kan stadig kende mig. Fred, Nichole og Esmer hentede mig ved middagstid. Jeg gav frokost ved sonic drive-through (under 50 kr) - hamburgers og drinks. Saa koerte vi til Victoria mall, hvor Fred og jeg havde svaert ved at styre os, eftersom udsalg her sammenlignet med dk, er som at faa ting foraeret. Jeg koebte et armbaand til grandma (15kr), et armbaand til Christy (50 kr), en halskaede til Jackie (15 kr) og en halskaede til Sam (15 kr), det er altsaa ikke plastik jeg snakker om, men aegte! Jeg koebte 3 par shorts i aropostale, 1 kjole til 60 kr i JC Pennis (vil vaere mindt 500 vaerd derhjemme) samt 2 par short samt et par leggings i rue 21. Bagefter tog vi til Kohls og saa spiste vi paa tokio grill (det maa vaere den nye trend). Denne gans fik jeg miso soup (soyaboenner og tang) og en salat med rejer og raa laks, tun og 2 andre slags fisk. Nichole kunne ikke rigtigt faa noget ned, men Esmer klarede det ret god. Vi tog til en isbutik, hvor Nichole og Esmer fik is. Man valgte en slags floede is samt fyld (fx vingummi, krymmel, noedder, jordbaer etc.) saa blandede de fyldet i isen. Paa vej mod Port Lavaca punkterede vi. Hjulet blev skiftet med hjaelp fra en rar forbipasserende, og Nicholes far Rubin hentede det andet daek. Da jeg kom hjem, var Cristy ved at organisere Houston turen med Bruce (forhenvaerende OJ) over facebook. Jeg foraerede hende armbaandet, og hun sagde at det havde jeg ikke behoevedes for jeg er som en datter til hende:) Rey, Cristy og jeg tog til walmart, hvor jeg koebte 2 nye sportsbher, measuring tools, sukkerfri slik til grandpa (han har diabetes) og en deo. Det maa vist vaere nok shopping for i dag. Jackie ringede, og vi aftalte at Cristy barer tager Fred og mig til Houston, paa den maade kan hun ogsaa tjene ekstra eftersom man tjener godt i weekenden. Lin har arrangeret at vi kan bo ved hendes ven i Laguna Beach, og at vennens soen kan koere os rundt (Jackie kender dem saa det er godt). Som det ser ud nu tager Fred og jeg til LA paa mandag, moedes der med Jacke den 8., bor i Laguna fra 8-13, og i San Diego de sidste, men nu maa vi se. Jeg tager en dag af gangen:)

torsdag den 30 juli: Port Lavaca

Blueberry waffle og et aeble til morgenmad. Jeg foraerede gandpa slikket og grandma armbaandet, hvilket de begge blev glade for. Grandma oversaette wawawee for mig. Rey tog noget godt Texansk BBQ med hjem og grandma lavede corn beef for frokost. Luis hentede mig, og vi koerte til posthuset, La parilla (hvor han arbejder) og walmart. Jeg moedte min veninde Mailin, som arbejder i wal wart, og fik en knuser. Saa gik jeg selv paa stranden, hvor jeg noed solen og det varme vand for en times tid. Cristy, Rey, grandpa og ma og jeg tog til el patio, saa jeg kunne faa den mixed beef chicken quesedilla jeg laenge har droemt om at gensmage.