Torsdag d. 24. december: "Happy Christmas!"

Vi stod tidligt op, og kørte langs et sneklædt landskab til Vandel, hvor Cliff overtog rattet, og kørte os til lufthavnen. Efter en 5 timers lang flyvetur, da gav os et indblik i hvor stor en del af Egypten, der består af sand, dukkede Hurghadas lufthavn frem bag rødehavsbjergene. Vi steg ud i et pragtfuldt sommervejr, og kørte med en vild og dyttende apollobus, der nær påkørte adskillige, og som kørte midt på den hvide vejbanelinje, til Elysses lejligheden, hvor vi skulle bo de næste 14 dage. Lejligheden lå på 2. sal, og til mors uheld var trapper den eneste vej op. Lejligheden bestod af et køkken/stue, en gang, et stort badeværelse og to store soveværelser. Selvom der var et stort fladskærm på væggen, indeholdt køkkenet kun 4 tallerkener, 4 glas, 4 sæt bestik og 4 kopper, der var hverken komfur eller opvaskemiddel. Vi gik en tur igennem byen, hvor adskillige gadesælgere påkalde vores opmærksomhed. Efter en lang salgstale samt en smagsprøve købte mor en pose hibiscuste. Alle hotellerne havde julepynt og juletræer i vestlig stil. Byen var under udvikling: der blev bygget overalt. Vi handlede ligt vand og snacks ind, og så kort Dream Beach i mørket, før vi klædte os om til julemiddagen på hotellet. Det var en kæmpe buffet, der var sat op med ynde og kreativitet, af en hel hær af kokke. Vi spiste maden til sang, musik og mavedans (til Mortens store irritation). Musikken var overdrevet høj, men maden var lækker. Vi blev ikke så sent, eftersom den lange rejse havde udmattet os.

Fredag d. 25. december: På udflugt i Hurghada

Vi vågnede op til lyden af en muslimsk messe, der spredte sig ud over byen, alt imens solens røde skær lagde sig over bjergene. Far og Maria gik hen til den lille lokale købmand "Lord", hvor de købte fladbrød, marmelade, smørbart og sødt tahini med hasselnødder samt juice til morgenbordet. Mor bryggede den medbragte kaffe på interimistisk vis med en elkedel samt en også medbragt tragt og filter direkte ned i glassene. Mor sørgede i øvrigt for, at vi alle huskede at tage en bitter og pille til forebyggelse af "Cairo quickstep". Vi tog på Apollos velkomsttur igennem de 3 bydele med den svenske guide Ida i 28 graders varme. Vi var i en smykkebutik, en papyrushandel, hvor papyruskunsten blev demonstreret, og i en forretning med bomuldsvarer. Mor købte 4 håndklæder. Vi gik igennem den lille basargade, hvor vi alle 4 røg vandpibe i en souvenirbutik; i basaren forklarede Ida om diverse egyptiske kameler, vi så en kamel der drak cola af flasken, og far blev spurgt om, hvor mange kameler Maria kostede. Vi tog ud til marinaen, hvor vi fik en drik på en strandbar. På en brotur kom far i snak med nogle engelske sejlere, der var ved at arrangere julemiddag på broen. De havde pyntet deres både med julepynt. Deres mål var Indien. Vi tilbragte den sene eftermiddag på nogle strandstole på Dream Beach, til solen gik ned. Vi spiste aftensmad på restaurant Bulls, der lå lige ved siden af hotellet. Maden var lækker og billig. Maria og Morten fik nogle store, flotte og velsmagende hibiscusdrinks.

Lørdag d. 26. december: Afslapning på Dream Beach

Vi brugte hele dagen på at svømme og slappe af i solen. Frokosten blev spist på Bulls. Om eftermiddagen gik vi en tur i turistbydelen, hvor Maria pruttede sig til en tunika og 4 tørklæder fra 390 til 75 og gik fra "princess" til "mafia boss", og lærte at man ikke skal gå fra langt fra hotellet i shorts, ved mindre man vil vække opsigt.

Om natten blev vi vækket af en brandalarm. Far mente dog ikke, at det var noget alvorligt, så han tog sig god tid, og bevægede sig ikke ned af trappen, før alle andre var på vej op igen. Mor og Maria gik lettere i panik, især fordi lyset ikke kunne tændes.

Søndag d. 27. december: livsfarlige trafikskikke

Morgenmaden blev spist på Bulls. Vi tog på Dream Beach, hvor Maria dyrkede yoga i en have sammen med en flok russere. Efter et par timer på stranden tog vi en taxi til New Marina, hvorfra vi gik en tur til fiskemarkedet og i down towns små gader. På fiskemarkedet var vi de eneste hvide mennesker, hvilket vakte en del opmærksomhed, men bestemt ikke på en ubehagelig måde. Vi fik tilbudt at se en kutter, men takkede dog nej tak. Far og Morten talte med en bådebygger, imens mor og Maria fik fremvist dagens fangster. I down town var de fleste lokale og fattige. I en gade, hvor der ikke var andre turister, blev vores næser forledt af duften af nybagt brød, der svømmede ud fra bageren. Bagerdrengen, der dog ikke forstod meget engelsk, delte glædeligt smagsprøver ud. Mor købte en del brød: croissanter, figensmåkager, og korianderbrød. Vi spiste aftensmad på en italiensk restaurant på marinaen siddende i nogle små plastikhuler på lave sofaer i rigtig Aladdinstil og til duften af vandpiber. Da vi skulle have en taxi hjem, kom to taxachauffører op at slås om at få os til kunder.Vi kom ind i en taxibus, hvor der ikke var seler, hvor musikken var skuet op på fulde drøn, og hvor vi kørte igennem byen med en forbandet fart. Da vi havde sat os ind, satte en mand sig ved siden af føreren, hvilket gjorde os utrygge. Da vi skulle ud ville han have 50kr (normalt 10-15), og døren kunne ikke lukkes op indefra. Vi kom dog ud og far gav han 15.

Mandag den 28. december: På opdagelse i det Røde hav

Vi blev hentet af en apollobus på hotellet, og kørte sydpå til et luksuriøst resort. Bådene blev læsset med hjælp fra et æsel. Vi sejlede en times tid, før vi hoppede i vandet bevæbnet med nysgerrighed og snorkeludstyr. En smuk verden åbnede sig under os. Far, Morten og Maria svømmede i en 1 times tid blandt fisk og koraller i alverdens former og farver. Vi så cornet fish, red sea steepheaded parrotfish, lionfish, lunar fusilier, butterflyfish, mushroom coral, rose coral, fire coral, red gorgonian, brain coral og salad coral. Maria blev væk fra resten af gruppen, eftersom hun havde fulgt svømmefødderne fra en anden gruppe, men da guiden råbte efter hende, fandt hun de andre igen. Vi fik en egyptisk buffet imens vi sejlede til en ny destination, der var endnu smukkere. På sejlturen hjem legede en flok delfiner i nærheden af båden, og den flinke kaptajn gav sig godt tid i deres nærværd. Efter et bad, var der aftensmad på Bulls.

Tirsdag d. 29. december

Efter at have tilbragt formiddagen på stranden, gik vi en tur i New Hurghada. Mor og Maria handlede med Sherif, en mand der bor ved hotellet, og altid kalder os venner og byder os ind. Hos en anden gadehandler pruttede Maria en vandpibe ned fra 200 til 65, men gik eftersom han ikke ville sælge den til 50, hvilket gjorde sælgeren fornærmet. Han ville dog til sidst gerne sælge den til 50, hvis han vel og mærket selv fik 15 oven i, hvilket Maria ikke gik med til, selv om han gav en lykkeamulet som lokkemad. Hvis amuletten bæres ved hjertet bliver man rig på kærlighed, bæres den i hånden bliver man rig.

Onsdag d. 30. januar

Efter at have været på stranden og spist på Bulls, blev vi hentet af en busjeep, der kørte os ud i ørkenen. Det første stop var ved et ægte fatamorgana. Længere inde i ørkenen besteg vi et mindre bjerg. Endestationen var en beduinlejr. Vi havde en rigtig god lokal guide. Han lærte os at kameler gemmer fedt i puklen, og kun spiser det, når det er nødvendigt og i siddende position. Kameler gemmer desuden vand i maverne. Derefter demonstrerede han den beduinske familiestruktur, ved at give alle os ca. 20 turister roller. Beduiner gifter sig kun med beduiner, og de skal desuden have det samme efternavn - denne form for indavl har dog givet dem problemer. Far blev bedstefaderens søn, og gift med mor. De fik en flok børn. Maria blev guidens 2. kone, der skulle føde børn. Morten blev også gift. Hvis man ikke er beduin, bliver man respekteret, men man bliver aldrig en af dem. Efter det underholdende rollespil red vi på kamelryg. Det er en speciel form for transport, eftersom det hele tiden går op og ned - det er ikke at foretrække i længere tid. Det er desuden lidt at en udfordring, at komme af og på dyret, eftersom den skal sætte sig oven på sine lange ben, og derefter rejse sig. Kamelerne blev trukket af nogle beduinmænd, der glædeligt fotograferede os. Vi gav dem hver i ser 5 pund i drikkepenge. Vi fik en kort præsentation af en række naturmedicinske produkter, og Maria guidens anden kone blev brugt til at vise tørklæder for henholdsvis en gift og en single kvinde. Hvis man er gift, skal man have et sort tørklæde på, singler bærer et lyst. Vi så hvordan et par kvinder bagte fladbrød over et bål af kamellort, og vi fik endda en smagsprøve. Så blev det tid til noget action. Efter at have fået bundet tørklæder om hovedet, besteg vi vores quadbikes, mor sad bag på en lokal, og suste på en lang række ud over ørkensletten, alt imens solen gik ned bag bjergene.Morten og far meldte sig selvfølgeligt til at køre i den vildeste gruppe, far blev dog smidt af, da han ikke kørte stærkt nok. Det var både sjovt og grænseoverskridende at suse hen over de mange sandsten. På vej tilbage stod månen som i et billede fra 1001nat og lyste klart og eventyrligt lige over det ene bjerg. Vi tog til festpladsen, hvor duften var krydret af shisha, og hvor man fik serveret te. Vi fik også en vandpibe, som vi alle fire røg på. Mor var dog nær blevet kvalt, at dømme på hendes vridende ansigtsudtryk og hosteanfald. Maria blev lidt høj, hvilket kun blev forstærket da en mand på scenen dansede "dead fish", hvor han snurrede rundt uden at stoppe i over 30 minutter. Der var desuden fakir- og mavedansshow. Efter underholdningen blev der serveret en stor buffet af egyptiske specialiteter. På vej tilbage mod Hurghada, gjorde vi stop ved en samling af ørkenens dyr i bure. Maria fik en stor kvælerslange om halsen, mor holdt div. øgler, og Morten tabte af skræk en lillebitte skildpaddeunge.

Torsdag d. 31. december: Nytår

Efter den sædvanlige morgenmad-stand-Bulls-lur-rutine tog vi til Sekala, hvor vi bookede en tur til Luxor på Apollokontoret, og mor og Maria købte nogle lækre tørklæder til kun 25 pund. Om aftenen tog vi til nytårsfest på Dream Beach. Buffeten var endnu engang opsat med stor kreativitet. En kameramand, der filmer festen, så turisterne kan købe mindet, var meget nærgående - hvilket er meget normalt. Maria fik taget billeder med en hel flok kokke, der selv tog billeder med deres mobiler. Bordene var fint pyntet, og ved hver plads lå en nytårspose med hat og pynt. En fuld og uforståelig russer ville danse med Maria, men tjenerne jog ham væk; han kom dog tilbage, og Maria fulgte ham over til et andet bord, hvor hun efterlod ham. På scenen var der danseshows, hvorefter alle måtte danse.

Fredag d. 1. januar

En afslappende dag med strand, Bulls og en tur til Sekala.

Lørdag d. 2. januar

Endnu en dag på stranden. Mor fik massage, for at kunne gå bedre i Luxor, hvilket dog endte med at hun fik en kørestol.

Søndag d. 3. januar: Luxor

Vi blev hentet af Apollo kl. 5 om morgenen, kørte 2 timer igennem ørkenen til vi nåede en resteplads i en dal. Efter yderligere 3 timers kørsel ankom vi til Memnonstatuerne. Derefter tog vi til kongernes dal. Morten og Maria så Seti', Ramses IX' og I' grav. Maria så desuden Ramses III' grav. Mor og far så Ramses III' og IX', og far så Ramses I'. Hver grav var en lang gang ind i et af bjergene prydet med hieroglyffer, der fortalte historien om den pågældende farao. Ramses IX' og I' grav var særlig smukke. Setis grav havde bevaret mange flotte farver. Det bjerg Ramses I og III ligger i, er formet som en stor pyramide. Efter 1 time i det store område, hvoraf vi kun nåede at ile gemmen en brøkdel, skulle Morten og Maria zigzagge igennem en aggressiv bazar for at komme ud til bussen. Mor og far fik VIP status pga. mors ben. Derefter kørte vi til en alabasterfabrik, hvor vi lærte at ægte alabaster er lettere end den falske, og den ægte kan desuden ikke slås i stykker. De hvide alabasterfigurer var selvlysende. Mor købte en smuk vase, og Maria købte en lysestage. Maria aftalte 90 pund, og fik 2 lykkebiller med i købet, men så ville han have mere. Da hun sagde, at hun ikke havde flere, sagde han, at han havde set, at far havde flere, hvorpå hun flygtede ud i bussen. Vi sejlede over Nilen i en lille turbåd, og var chokerede over, hvor beskidt floden var. Guiden blev væk fra den lokale guide, da han ventede på mor, så vi kom til at gå en lang omvej, før vi fandt hotellet, hvor vi skulle spise. Efter maden tog vi til Karnaktemplet. Det var et ekstremt storslået og kæmpe areal med enorme søjler pyntet med egyptiske tegninger, hvor man følte sig hensat til en helt anden tid. Sidste stop var en papyrusfabrik. Luxor er bygget efter princippet, med at solen står op i øst og ned i vest, og derfor var Nilens vestbred oprindeligt dødsriget, hvor kongegravene er.

Mandag d. 4. januar

Afslapning på stranden. Maria var til morgengymnastik og latin dance, hvor hun lærte Camilla fra Polen at kende.

Tirsdag d. 5. januar: Hun Summer

Maria var til morgengymnastik og mavedans imens de andre lå i solen. Aftensmaden blev nydt på Hun Summer i Sekala. Værten gav os fetzhatte på, og sørgede for at der ikke var noget, vi manglede. Forretten var pitastykker "cat ears" med babaganuş, der er en slags humus lavet af tahini og aubergine.Mor, far og Morten fik gril-platter med kylling, oksekødsruller med kartofler; Maria fik en grillet fisk i tomat- og løgsovs. På hver tallerken lå et rødløg med et levende stearinlys i midten. Om aftenen tog Maria på "Dolphin Disco" med Camilla, hvor der var diverse mærkelige, russiske konkurrencer for par.

Onsdag d. 6. januar

Endnu en dag på stranden med svømning, morgengymnastik og cha cha dans. Om aftenen tog vi til Sekala, hvor mor købte nogle gaver i form af tørklæder samt gul og rød safran. Vi spiste på den værste restaurant vi fik prøvet. Mor og Maria fik grillet due, der mest af alt bestod af fedtvævet ris. Far og Morten fik gril-platte med tør kød og bløde pomfritter.

Torsdag d. 7. januar: Farvel sol og varme:(

Far og Morten nåede en sidste dukkert i Det røde hav, inden bussen kom for at køre os til lufthavnen. Lufthavnen var præget af kaotiske køer, som ingen vidste hvor begyndte. En ansat der fik øje på mors nedsatte evne til at gå og stå, lavede lidt korrupt fixfax imod forventet betaling; han tog vores kufferter og pas, og ledte os videre ind i lufthavnen. Den korrupte køkultur viste sig igen på vej ud til flyet, hvor vi endnu engang imod betaling fik en betydelig forlomme. Efter 5 timer i en flyvemaskine, ankom vi til et sneklædt Danmark. Mor der ikke kunne rejse sig, efter at have siddet stille i så lang tid, blev kørt ud af flyet i en kørestol. Cliff hentede os, og turen gik kort forbi Vandel, før vi kørte hjem.