JEG HAR BESTEGET KILIMANJARO!!

Vi bestilte vores tur for noget tid siden, hvor vi valgte at tage den paa 6 dage - man havde valgmuligheden paa fem eller seks dage. At vi saa alligevel tog turen paa 5 dage da det kom til stykket, er noget helt andet ;) Man kan vaelge en masse forskellige ruter, vi valgte Machame route. Det skulle vaere den haardeste, men ogsaa den flotteste - derfor valgte vi den. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget saa hardt, baade fysisk og psykisk. Men det var det hele vaerd!

Tirsdag - dag 1:
Vi startede dagen ud med en rigtig god morgenmad, havregroed & frugt osv, for at faa en masse energi. Ca. kl 10 tog vi afsted fra vores hus og til Gaten hvor man registreres. Derefter gik turen opad. Vi gik igennem den smukke regnskov, hvor humoeret var helt i top. Generelt har vi haft det utrolig hyggeligt paa vores tur, vi har virkelig grint meget og haft det sjovt. Fra gaten gik vi ca. syv timer til Machame camp (2980m) hvor vi skulle overnatte. Paa turen derop gaar der hele tiden baerere omkring en, og de har syyygt meget baggage med, de gaar med en rygsaek paa ryggen der maaske vejer 20 kg OG med en rygsaek paa hovedet der vejer ca. det samme, fuldstaendig sindssygt! Turen til campen var overhovedet ikke haard, saa vi var friske og klar paa en dag mere.

Onsdag - dag 2:
Da vi stod op og gik ud af vores fine lille groenne telt havde vi det smukkeste syn op paa kili, helt skyfrit. Det var saa smukt! Allerede der var vi selvfoelgelig faldet i snak med en masse mennesker, isaer en anden dansker, tre fra canada, en fra new york og en israeler. De havde alle den samme tur som vi, saa dem gik vi og snakkede med paa vejen. Desuden har vi sagt 'hej' og 'hvordan gaar det' til alle baererne der gik forbi, saa der er sikkert nogle af dem som vi har sagt hej til mindst 200 gange...
Der gik vi fra Machame camp, op til Shira camp (3840m), hvilket tog ca. 6 timer. Det var tydeligt at se hvordan det naermest fra den ene meter til den anden skiftede landskab, lige pludselig stopped regnskoven ved traegraensen, og saa var det ellers sten, klipper og buske resten af vejen til campen. Denne dag var heller ikke vildt haard.

Torsdag - dag 3:
Der stod vi op til et, om muligt, endnu smukkere syn op paa kili. Vi stod op, som saedvanelig kl ca. 8.00, og var aaaltid for sent paa den hehe. Vi var minimum en halv time for sent afsted, hver evig eneste dag. Ups. Vi skulle foerst vandre op til Lava Tower (4630m) og saa ned til Barranco camp (3950m), det tog ca. 7 timer. Selve turen op til Lava Rock var okay, men det sidste stykke var rimelig haardt fordi der var saa lidt ilt tilgaengeligt, og desuden var det mega koldt at sidde der paa toppen og faa frokost. Efter en halv times tid begav vi os ned til Barranco camp. Efter tre dage paa bjerget var vi faktisk utroligt overraskede over hvor lidt det gjorde ondt I vores ben. Det var som om at vi bare havde saa meget energi at det ikke foeltes saerlig haardt. Vores telt laa ca. 20 meter fra toiletterne, men paa et tidspunkt tog det os naesten en halv time at komme derhen fordi vi hele tiden faldt i snak med folk. Foerst kom new yorkeren og sagde at han naesten var blevet helt urolig fordi han ikke havde hoert os, men saa paa et tidspunkt kunne han hoere hoej snakken og grin, og saa vidste han at vi var kommet op. Altsaa! Sjovt nok kom canadierne bagefter og sagde 'man kan da altid hoere jer, var piger?', og som om det ikke var nok kom danskeren til sidste og sagde 'jer kan man da hoere overalt.' Hallo man! Saa meget larmer vi da ikke :D

Fredag - dag 4:
Vi lagde morgenen haardt ud med breakfastwall. Vi fik morgenmad og derefter gik det mega stejl opad i ca. 1.5 time, saa stejlt at man naermest skulle klatre halvdelen af vejen op. Den kaldes breakfastwall fordi al din morgenmad er forbraendt naar du naar op til toppen. Men det var nu meget sjovt. Det var fedt at klatre :D Vi skulle vandre i ca. syv timer til Barafu camp. Denne tur var noget haardere. Det gik meget opad nogle steder, og med saa lidt ilt var det ikke det fedeste I verden. Som om det ikke var nok, ligger Barafu camp ved foden af toppen til Kili, hvilket vil sige at der er meget stejlt, utroligt mange klipper, og man skal naermest gaa lodret op i 1.5 time for at komme dertil. Der ramte jeg virkelig muren, jeg havde bare ingen energi da vi endelig kom til campen. Serioest bare det at gaa ca. ti meter opad mistede man virkelig pusten. Det var mega haardt. Vi var saa smadret, og desvaerre fik vi mega sen aftensmad - havde ingen appetit fordi vi var saa hoejt oppe, saa fik maaske en kartoffel. Vi ville jo bare gerne i seng hurtigst muligt fordi vi vidste at vi skulle op 23.30 for at begive os mod toppen, men vi kom foerst i seng ved en 21-tiden, og der kunne jeg bare slet ikke sove. Det var saa koldt og det blaeste saa meget, at man skulle tro at vores lille mini telt var ved at falde ud over kanten. Det var forfaerdeligt. Jeg sov kun i ca. en halv time, og saa kl 22.40 ringede vores vaekkeur. Vi tog toej paa, fik en kop the og tre kiks, og saa var det ellers mod toppen.

Loerdag - dag 5:
Som sagt skulle vi afsted kl 23.30 natten mellem fredag og loerdag. Aldrig har jeg pakket mig ind i saa meget toej, jeg havde maaske tre gange saa meget paa som man ville tage paa naar man staar paa ski, det var saa koldt!
Vi begyndte at gaa opad mod Stella Point (5685m), som er stedet lige inden Uhure Peak (5895m - altsaa toppen af bjerget). Vi vidste at turen ville tage ca. 7 timer, og det var det mest forfaerdelige jeg nogensinde har oplevet. I starten var det okay, men det var saa hardt. Naar man gik kunne man konstant foelge lyskeglerne der snoede sig afsted foran en, og bagved en, ligesom saadan en raekke af myrer. Man foelte bare at man gik og gik og gik, og man kom ingen vejne. Det eneste jeg gik og haabede paa var at solen ville staa op, fordi saa vidste jeg at klokken ville vaere ca. 6.30, og jeg ville vaere taet paa toppen. Paa vej derop ville jeg ikke vide hvad klokken var, jeg ville ikke vide hvor langt vi havde gaaet eller noget som helst, jeg fokuserede kun paa at saette det ene ben foran det andet, fordi jeg vidste at hver gang jeg gjorde det, kom jeg et skridt taettere paa toppen. Omkring 2.5 time foer Stella Point ramte jeg for alvor muren, jeg fik saa ondt i maven, jeg havde ondt i hovedet og var saa traet. Matilde (som ogsaa var med oppe) maatte hele tiden sige til mig: 'Maria du maa ikke sove, Maria vaagn op', det var saa vildt. Hele min krop var fuldstaendig smadret. Efter det fortsaatte jeg i 2 timer hvor det virkelig kun var min viljestyrke der fik mig til at gaa videre, min krop havde givet fuldstaendig op. Jeg gik konstant og sagde til mig selv 'jeg er f... ikke gaaet saa langt for at give op nu, jeg VIL op!!'. Saa jeg fortsatte. Pludselig, efter hvad der foeltes som en uendelighed (og det foeltes det virkelig som!!), saa man det lysne i horisonten. Det var saa smukt. Vi var naesten ved Stella Point, og solen dukkede op og lyste ud over hele bjerget og ned paa landet der laa for foden. Jeg foelte jeg havde udsyn til hele Tanzania. Har aldrig oplevet noget saa smukt! Endelig naaede vi Stella Point. Jeg var ved at tude af glaede, det havde vaeret saa fysisk og isaer psykisk haardt at naa dertil, saa jeg blev fuldstaendig overvaeldet af glaede og stolthed. Det var det bedste i verden. Ved Stella havde vi ca. fem min pause, hvorefter vi fortsatte til Uhuru Peak, der var det ikke saa stejlt, saa det var knap saa hardt. Pludselig havde man skiltet i syne, ved Uhuru Peak, hvor der staar "Congratulations! You are now at Uhuru Peak. 5895 m A.M.S.L. (above mean sea level) Tanzania. Afrika's highest point. World's highest free standing mountain". Da jeg naaede toppen, havde jeg taget musik i det ene oere, og valgte bevidst sangen 'Saa kan du kalde mig champion' haha ;). Vi var ved toppen 7.40, tanzaniansk tid (dvs. 5.40 i DK). Det var saa fantastisk. At have et eneste maal, som man ved vil blive saa haardt at fuldfoere, og naar man saa naar det, ja altsaa, det er ubeskriveligt! Paa de ca. syv timer det tog, har jeg nok aldrig snakket saa lidt. Meget ulig hvordan jeg normalt er! :D
Vi var kun paa toppen i ca. 5 min, kun lige tids nok til at faa taget billeder. Efter det skulle vi ned. Paa nedturen fik mig og Matilde det ret daarligt, nok fordi vi havde faaet alt for lidt mad og vand i forhold til hvor meget vi havde lavet, saa Nanna fortsatte, saa vi kom ned ca. en halv time efter hende. Efter det havde vi en times pause, hvorefter vi skulle videre til Mweka camp, hvor det var meningen at vi skulle have en overnatning og saa gaa det sidste stykke idag. Vi valgte, fordi vi havde lidt status quo i vores ben, vi foelte ikke rigtig at det kunne blive vaerre, det gjorde saa ondt at vi taenkte at vi faktisk hellere ville fortsaette og saa komme hjem i vores egen seng og sove. Saa vi fortsatte og kom ned igaar aftes omkring kl 20 tanzaniansk tid. Saa vi tog da lige turen paa fem dage i stedet for seks ;D
Da vi kom til huset omkring halv ni stod alle pigerne fra gruppen og raabte og vinkede, og de loeb ned for at sige tillykke til os alle tre, det var saa soedt!

Soendag - idag:
Efter at have faaet en halv times soevn forrige nat var vi egentlig bare smadret da vi gik i seng igaar aftes, og saa vaagner man da selvfoelgelig 7.30 af saadan noget psyko hoejt gospelmusik (der ligger en udendoers scene lige op til vores hus, saa der skulle der selvfoelgelig spilles musik), omg! Der kunne jeg godt nok have draebt dem! Omkring kl 10 kom vores helt fantastisk guide - Octa - med vores certifikater, for fedt! Og lige efter det havde pigerne en overraskelse til os, ud af ingenting kom de med en kaempe chokoladekage hvorpaa der stod 'You did it! Hongera' (hongera betyder tillykke paa swahili), det var saa soedt af dem! Den smagte himmelsk!

Alt i alt har det vaeret en helt fantastisk tur. Det har vaeret de fem bedste, vaerste, smukkeste og mest sindssyge dage i mit liv. Jeg er saa glad for at have gjort det. Som i kan se paa de billeder jeg snarest mulig vil uploade, har vi hver dag haft den smukkeste udsigt. Naturen har vaeret helt vidunderlig :) !

Det blev godt nok et langt indlaeg det her, men synes i skulle vide hvordan turen har vaeret! Idag og imorgen skal vi bare slappe af (jeg skal virkelig ikke gaa saerlig meget, mine ben er ved at draebe mig). Paa tirsdag tager vi tilbage til Dar Es Salaam, det glaeder jeg mig til! Jeg har allerede en del venner paa turen som ikke er i min gruppe, saa dem glaeder jeg mig virkelig til at se paa tirsdag.
Haaber i har det ligesaa godt som mig, selvom jeg godt har hoert hvor isnende koldt det er hjemme i DK. Hvis det er nogen troest, har jeg haft det lige saa koldt paa kili!

Tusind-millioner af kram fra Maria :)