Trekking, Madame?!
Ja, "trekking, Madame?" hoerer jeg en del paa, samt "taxi", "verrry nice prrrice forr you", verrry cheap" med flere. Jeg er muligvis et easy target fordi jeg gaar rundt alene. Og kommer muligvis til at pande den naeste der siger "trekking, madame" 'en, overvejer ogsaa at vaase som en olm kat... Naa, men Kathmandu er intens, som I kan hoere, isaer her i Thamel, turistghettoen.
Der er nogle must-see's her i Kathmandu, som jeg vaeret ude og lure lidt paa.

Foerst bevagede jeg mig nogle kilometer sydpaa, til fods, bevaebnet med kort - klar til at se Durbar Square, som er world heritage listed og fyldt med templer. Der gaar dog ikke laenge foer jeg bliver passet op af en nepalesisk herre i fint toej og vandkaemmet haar - han er studerende og snakker med turister i fritiden. "If peope are happy with my telling, they give a little tip (udtales dip)", sagde han da jeg spurgte om han havde taenkt sig at forlange penge. Han fortalte om nogle af de monumenter og templer vi moedte paa vejen og forklarede om historie, kultur og religion, mens jeg havde gang i noget multitasking hvor jeg baade lyttede OG holdt oeje med hvilken vej vi gik. Han havde desuden meget travlt med at paapege hvor usoignerede de andre gade-guider var (MC's guide night?!) - jeg haegtede ham af da vi naede til Durbar Square. Dette resulterede selvfoelgelig i en koedrand af nye guide-bejlere. Udover den flotte plads med templer, var der ogsaa duer, tiggere, Holy Men, der tager penge for fotos, gadehunde, boder, saelgere, smaa drenge der sniffede lim og ikke mindst utrolig mange andre turister! Og jeg fandt selv hjem igen!

Swayambhunath, eller Monkey temple, som det ogsaa kaldes kan ogsaa fanges til fods ved at gaa mod vest. Igen igen, var jeg klar til noget uafhaengig stifinderi, da jeg denne gang bliver oppasset af en inder - Rakish. Han studerer soerme ogsaa, men han ville ikke have penge, bare oeve engelsk. Swayambu betyder "self-arisen" fordi man mener at den kom op af en soe som engang daekkede den nuvaerende Kathmandu. Derfor skal man ogsaa op af utrolig mange stejle trapper for at komme derop. Det er dog en dejlig tur. Der er bedeflag overalt i traerne, smaa statuer og en masse aber, der er berygtede for at stjaele kameraer og mad. Paa denne varme varme dag stjal de vandflasker, hvilket saa underholdende ud. Igen var der mange tiggere der sad hele vejen op ad trappen til templet. Da vi kom derop var der et leben af mennesker der havde gang i ritualer og gik rundt om stupaen som kort fortalt er en hvid bold med en guldfirkant ovenpaa, hvorpaa Buddhas ansigt er malet. Man gaar med uret rundt. Bagved var der flere templer og en oenskebroend, hvor man kunne faa held hvis man ramte en spand med en moent. Jeg ramte ikke, men blev til gengaeld skidt paa af en due faa dage inden, saa jeg er sikret ;). Der er overflod af bedeflag, som er gule, roede, groene, hvide og blaa og haenger overalt i traeer og paa templer. Det var helt enormt flot og faschinerende hvordan de blander hinduisme og buddhisme paa samme sted! Rakish ville have mig med til Boudnath, men jeg tog traet hjem.

Boudnath tog jeg til naeste dag, men forinden tog jeg til Pashupatinath, som er et tempelomraade, der ligger ved floden. Det er her hinduerne kremerer de doede. Igen, utrolig mange wannabe guides der fortalte mig at jeg ville fare vild alene og at de kunne fortaelle mig alverdens ting - Jeg gik demonstrativt med min lonely planet bog under armen, som er udstyret med et kort over omraadet - HA! Foerst gik jeg op til forskellige templer som laa oppe paa bakketoppen, her rendte aber og hunde rundt en masse. Derefter gik jeg ned og saa "begravelses"-ceremonien, hvor paaroerende tager afsked med deres kaere. Som jeg naermede mig loed det som tusinde faar der braegede (ikke for at goere det komisk, det er bare det der kommer taettest paa lyden). Det var kvinderne der graed og klagede og skulle baeres eller stoettes af hinanden eller murerne for ikke at falde sammen af sorg naar de skulle sige farvel. Det var helt sindsygt staerkt at se. Der er saadan nogle "viewpoints", hvor der ogsaa sidder lokale og kigger ned. Den doede er klaedt i orange og forberedes til kremering, som finder sted laengere nede af floden paa saadan nogle pladser. 5 meter fra hvor dan doede laa i vandkanten tog en lille dreng toejet af og gik ud og tog sig et bad - og saadan er det bare en hverdagsting for en fattig lille dreng.

Jeg gik videre til Boudnath via LPs guidelines gennem forstadslandsbyer. Her ligger Bouhanath, som er en stupa, som man kan gaa paa. Det var ogsaa rigtig flot, men selve ansigtet ligner jo de andre :) Tilgengaeld var der ikke helt saa mange tiggere og derfor var det en rar oplevelse.

Jeg skulle have vaeret til Tibet, men selvom jeg havde booket hjemmefra er der ingen ledige fly der flyver fra Tibet, da det er hoejsaeson. Efter at have staeet standby og ikke kunne forlade Kathmandu har jeg nu faaet at vide at der ingen billetter er. Aergeligt, men saadan er det. Saa aabnes en ny doer. I morgen tager jeg til Pokhara og jeg glaeder mig faktisk enormt til at sige paa gensyn til Kathmandu - for meget af det gode.
Undskyld, jeg forsoeger VIRKELIG at fatte mig i korthed. Oevese goer mester, maaske det kommer.

KH Maria