Så er det blevet min tur til at reflektere og fortælle om denne ugens oplevelser. Weekenden har stået i solbadningens tegn. Det meste af lørdag blev tilbragt i Zanzibar lounge, (lyder mere eksotisk end det er) hvor vi nød solen, snakkede, læste osv. Søndag stod for Sines vedkomne i krydderiernes tegn, da hun og 5 andre tog på spice tour. De oplevede bl.a. hvordan kaffe- og kakaoplanten ser ud, og at julekrydderiet kanel er brak fra store træer der nærmest bliver høvlet af. En lærerig og interessant oplevelse for dem alle.

Onsdag d. 17/12 kørte vi mod Stonetown, for at besøge et tidligere slave "opbevaringssted". For at komme til disse huler, skulle vi kører gennem en lang skov, hvor landsbyerne virkelig var in touch with nature. Dog var stedet ikke mere uciviliseret end at de havde placeret et gammelt fjernsyn foran en palme, der trak mange, især drengebørn, til sig. Vejen var meget humpet, og vi sad flere gange og bed negle af frygt for at sidde fast. Da vi endelig nåede frem til hulerne, var Sine og jeg samt en masse andre, ret nervøse for at begive os ned i hulerne. Vores to guide forstod knap nok engelsk, og ledte os langt ned i grotten. Vi skulle flere gange ned på knæ for at mane os frem, og havde vi ikke haft vores højt elskede pandelamper med, (pandelampen er blevet vores anden bedste ven, idet strømmen har det med at gå i tide og utide) havde vi overhovedet ingenting kunne se. Det var virkelig en sejr for os begge, da vi kom ud fra grotten. For mit eget vedkomne tog det lige lidt tid inden jeg rigtigt kunne trække vejret igen, da luften i hulen er meget iltfattigt. Efter slavegrotterne kørte vi mod Stonetown, for at se Livingstones kirke (Livingstone var en engelsk missioner, der var med til at stoppe slavehandlen). Vores guide Mr. Christopher havde en masse spændende at fortælle om Livingstone og andre kendte mennesker. Også her oplevede vi de grusomheder slaverne led under, da Mr. Christopher ledte os ned i et lille kammer på størrelse med en almindelig lidt trang gang i et dansk hjem. Rummet var lige højt nok til at vi kunne stå oprejst. I dette rum havde 70 kvinder og børn siddet i 3-4 dage uden mad og vand, inden de skulle bedømmes og sælges som slaver.

Resten af dagen tilbragte vi i Stonetown, hvor vi igen kiggede på de spændende små gader og gadeboder, hvor man knap nok skal vende hovedet og se en lille smule interesseret ud, før en masse kommer løbende efter en. Aftensmaden indtog vi på det lokale madmarked, hvor vi købte Zanzibar-pizza, en lokal specialitet der er en blanding mellem en indbagt pizza og en masse interessant andet, til 1500 shillings (7,5 kroner). En del af vores hold havde valgt at indtage deres aftensmad på den lidt finere restaurant "Livingstone", der ligger ud til vandet. En rigtig hyggelig, smuk og dyr restaurant. Vi mødtes alle på "Livingstone" inden vi skulle hjem, og her oplevede vi virkelig Africa En færge på størrelse med jylland/sjælland-færgen, havde langt til midt på stranden - altså nærmest midt i restauranten. Bilerne der skulle fragtes mod Dar Es Salaam kørte op forbi det bord vores hold sad ved - altså ikke mere end 10 meter derfra. En meget sjov oplevelse, jeg sent vil glemme.

Ellers er mandag, tirsdag og torsdag blevet brugt i klasse lokalet, hvor vi hovedsageligt har arbejdet med enten et projekt eller en kampagne. Sine, Kirsten og jeg laver en kampagne mod medicin patentrettigheder, hvor vi via oplysning hjemme i Danmark vil gøre opmærksom på at vi synes det, især det USA har gang i, er forkert. Kampagnen er kun hypotetisk.

Swahili undervisningen med Mudi går fremad. Vi ved nu hvordan man laver nutids-datids- og fremtidssætninger. Så vi er alle fortrøstningsfulde omkring om hvorvidt vi skal lære sproget.

De lokale børn råber stadig Jambo (hej) til os hver gang de ser os, og kommer tit over til huset for at vil lege. Vi har dog valgt at børnene ikke skal befinde sig for tæt på huset, idet vi har haft nogle episoder med lidt tyveri. Det er små "uskyldige" ting som julegaver, pandelamper og briller der er blevet taget, men stadig frygtelig træls, (vi har store diskussioner med sjællænderne om, hvorvidt dette ord kan bruges eller ej) for dem det er gået ud over.

Ellers er Zanzibar ligeså fantastisk som den plejer at være. Stranden, solen, lokalbefolkningen osv. Vi ser alle frem mod juleaften på onsdag, hvor vi skal holde juleaften med 23 masaier. Eddie der arbejder på hotellet, der er knyttet til højskolen, er masai, og vi skal sammen med ham planlægge juleaften. Sine og jeg er begge i juleudvalget, og arbejdet pt. på hvordan vi skal få fremskaffet julemad - en nærmest umulig opgave!!

Det skal lige nævnes at i dag d. 23 december - lille juleaften, har vi fået burger til middagsmad. Det er jo helt fantastisk! Endelig et måltid, hvor vi ikke får ris og tomatsovs!

Vi ønsker Jer alle en glædelig jul, og vender tilbage med fortællinger fra en dansk/masai jul i næste uge.

Mange varme julehilsner fra Sine og Maria

Beskrivelserne af de to sidste uger følger snarest ( Vi vil forsøge at skrive en ny blog hver uge, men det er ikke sikkert vi altid har mulighed for at ligge dem ind!)

I får lige måde vores numre og er altid velkommen til at skrive:)

Maria: +255776632583

Sine: +255772617535