Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen starter i øsende regnvejr og kulde og længselen efter sydens varme sol trænger sig en smule på... Vi dropper den lange gåtur og tar bussen mod Chinatown. Vi er dog nu så kolde at vi stopper halvvejs ved Century 21 (shopping mall) for at købe noget varmt tøj. Fornuftige som vi er går Mariann derfra med to nye håndtasker og jeg har købt mig en NY kasket...!! Vejret lysner dog og vi fortsætter mod Chinatown. Vel ankommet til bydelen melder sulten sig og vi finder en lille kinesisk kælder restaurant. Valget faldt på netop denne, da de havde billeder af deres menuer, så vi kunne peget på det måltid vi ønskede, da deres engelske var næsten lige så begrænset som vores kinesiske. Der var kun os europæere på restauranten og resten var kinesere, så mere lokalt bliver det ikke! Efter måltidet fortsætter vi op ad gaden hvor vi køber tørklæder og flere NY kasketter. Aftensmaden var en hotdog indtaget på Times Square og afsluttes på pub på 43th street.
- comments