Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Kathmandu til Pokhara
Efter næsten en uge i det hektiske katmandu så vi meget frem til et par dage i de, eftersigende, mere rolige omgivelser i Pokhara. Lidt luksus skulle vi have, så vi bestille en busbillet med air conditionen og så var vi ellers klar. Turen startede rigtig fint, og vi satte meget pris på den dejlige klima i bussen. Efter ca. 2 timer brød air conditionen sammen og så var der ellers bare 5 lange timer igen. Meeeen, vi overlevede og Pokhara er skøn. Rygterne var sande - byen er meget mere rolig og idyllisk end hvad vi kom fra. Her er dog lidt varmere end vi forventede, omkring 35-40 grader, men vi klager ikke. Hotellerne har græs arealer og dejlige terrasser hvor vi kan sidde og nyde vejret uden at blive forstyret af alle former for gadelarm. Vi sidder netop nu på hotellets terresse og nyder udsigten til den store sø og samtidig til de sneklædte bjergtoppe i baggrunden. Bedre omgivelser findes simpelthen ikke til et godt spil 500!
På vores tur rundt i Pokharas gader er vi stødt på to søde lokale som har deres egen butik her, Sam og Jack. De har arrengeret det således at vi, hvis vi vil, kan komme op til en super lækker pool (første gang vi overhovedet har set nogen som helst former for badested). Da vi faldt godt i snak med Sam og Jack tilbød de straks at vi kunne komme og spise aftensmad med dem. Så kunne vi rigtig prøve at komme ud og spise lokale, hvilket vi synes kunne være rigtig sjovt. Retten vi fik var dog ikke ny, men at spise i deres hjem var helt sikkert en oplevelse.
Dagene i pokhara har stårt på total afslapning, sove til vi vågner og ingen planer. Dog føler vi alligevel vi har fået en masse ud af dagene - ude at spise med de lokale, ind til byen og bruge penge, ud at spise med en backpacker fra tyskland som vi mødte på vores hotel og over at forhøre os i en pre School om vi måtte være der en dag, hvilket vi har været i dag! De næste par dage står, som de sidste par dage, også på total afslapning. Vi regner med at leje en båd så vi kan sejle ud på søen og se solnedgangen som skulle være noget så smuk. Vi har også overvejelser omkring paraglaiding. Hvorfor ikke gøre det nu hvor vi alligevel er her :) så alt i alt nyder vi rigtig meget at være lidt i Pokhara, men vi glæder os også til at komme tilbage til Kathmandu torsdag hvor vi så skal på rafting og safari fra mandag af. Efter ca. 2 uger hvor vi har oplevet bylivet er vi klar til noget mere eventyr og nogle anderledes oplevelser. Vi havde egentlig regnet med at tage en tur over lumbini som er buddas fødested på turen tilbage til kathmandu, men da folk siger at der er 5-10 grader vamere end her, blev vi enige om at det ikke var noget vi kunne klare alligevel, så vi får os lige et par ekstra dage i Kathmandu, hvilket også er helt okay og meget mere overskueligt nu hvor vi har været her i Pokhara en lille uge!
Vi håber at i allesammen har det rigtig godt. I er selvfølgelig altid velkomne til at skrive en besked på bloggen. Det kan i gøre under "beskeder". Vi synes også det er meget sjovt at høre hvad i går og laver derhjemme :)
- comments
Helene Dahl Pedersen Hej piger! Hold kæft hvor lyder det bare så godt alt sammen :) er meget misundelig! Håber at i har det så godt som det lyder til og at i nyder det! Knus Helene.
Jane Dejligt dejligt - glæder mig til at høre mere om livet som paraglider! Håber det har været fantastisk!