Profile
Blog
Photos
Videos
..men det har været en hård eksamensperiode, vi har været igennem! Det har været mere intenst end vi har været vant til, men nu er vi ude på den anden side! Vi havde vores sidste eksamen i hhv. tirsdags og onsdags.
Billedet til højre er fra en julefrokost, vi holdte hjemme hos os i lørdags, sammen med en dansker, normand, svensker og to canadiere, der har været i hhv. Sverige og Danmark i et år, fra 2014-2015. På billedet spiller vi pakkeleg - de altid kompromis-søgende canadiere fandt det meget ubehageligt at skulle "stjæle" pakker fra os andre, men de kom nu hurtigt efter det Det var en rigtig hyggelig aften med rugbrød, karrysild (hjemmelavet... ikke til at støve op nogen steder!), leverpostej, noget der minder om fiskefileter, rødkål, gløgg, snaps osv.
I forgårs (onsdag) var vi i Parlamentet sammen med Eva (en anden dansker), som heller ikke havde set det endnu. Det var ved at være på tide for vores vedkommende, fordi de snart lukker for julen og vi tager snart hjem! Det var virkelig en god tur.
De har to-kammersystem bestående af House of Commons (folkevalgte politikere) og the Senate (udvalgt af Dronningen/the Govenor-General, på anbefaling af premierministeren). Der er en masse regler - fx må senatorerne og Dronningen/the Govenor-General ikke komme ind i House of Commons' lokale/sal (fordi de ikke må blande sig i 'folkets' politikførelse) og omvendt må medlemmerne af the House heller ikke komme ind i Senatets lokale/sal. Begge af kamrene skal omtale det andet organ som 'The other Place'/'det andet sted' for at sikre adskillelsen af de to kamre politisk. Og mange, mange flere!
Vi er nu taget den 6 timer lange rejse med bil til Québec City, som er hovedstaden i Québec-provinsen, eller som byens slogan siger "Capitale Nationale" (Nationens hovedstad).. Det skulle efter sigende være det mest europæiske, Canada har at byde på (arkitektonisk og kulinarisk) - og indtil videre skuffer byen ikke! Her bliver vi indtil søndag - indlæg om resten af turen følger derefter!
- comments



Lone Fox Maule Kære begge to. Jamen så tillykke med vel overstået eksamen for Jer. I har godt nok været flittige. Det var dejligt lige at sludre med Jer forleden. Tænk, hvor er I nået langt. Det er imponerende. Her har vi overstået vanillekransene og jødekagerne, og huset flyder med diverse julerier etc. Men idag kommer den sidste rengøring i 2015, så der skal lige ryddes op. Torben, Andreas og hans pige Michelle var her ingår et smut, og det var dejligt. I morgen skal jeg med Thomas og Patricia til Randers, hvor Michelle og Rasmus fik en lille pige søndag aften. Så er jeg oldemor igen, igen . . . Jeg glæder mig til at se hende. Vi glæder os nu til julen, jeg er hos Mor og Far, og 3.juledag kommer børn og børnebørn her til frokost. Skønt. Vi vil savne Jer. Rigtig god tur til New York og hav en fin tur hjem. Pas godt på hinanden. Mange knus og et stort og glædeligt Nytår til Jer. Per og Mormor